Forleden kørte anden del af DR’s dokumentarserie om finanskrisen over skærmen. Serien fortæller om de tusindvis af danskere, som er blevet arbejdsløse, har gennemgået skilsmisser og hvis huse er blevet sat på tvangsauktion i kølvandet på krisen. Alt sammen på grund af spekulanter, profit- og risikohungrende banker og ikke mindst politikerne, som lod galskaben få frie tøjler.

Men hvor bankerne i det mindste forsørger at foregive, at de har lært lektien ovenpå krisen, er der anderledes tavst fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, som regerede landet i syv år op til krisen.

Den uafhængige økonomiske rådgiver, Kim Valentin, minder os i løbet af programmet om, hvad vi alle efterhånden er smerteligt klare over: Bankernes sult efter kortsigtet profit går i sidste ende ud over kunderne og skatteborgerne, som må betale den efterladte regning.

Netop en uafhængig økonomisk rådgiver er dejlig forfriskende at få på banen. Bankernes ansvarsfralæggelse for krisen udlægger han som det rene vrøvl. Det er da også overraskende at bankerne nu er ved at ændre strategi ved at foregive, at de tager kritikken til efterretning. Seneste eksempel på dette er Danske Bank, der har lanceret en flot, men også absurd reklame, hvis budskab er, at den ’nye normal’ for de i forvejen gebyrbebyrdede kunder er lave standarder. Det kan vist kun betegnes som glasur til en bitter pille.

Men hvor bankerne i det mindste forsørger at foregive, at de har lært lektien ovenpå krisen, er der anderledes tavst fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, som regerede landet i syv år op til krisen. I denne periode blev finanssektoren dereguleret, ufinansierede skattelettelser blev delt ud til højre og venstre og indførelsen af de afdragsfrie lån hældte yderligere benzin på boligbålet. Især det sidste anses af flertallet af økonomerne som hovedårsagen til den oppustede danske økonomi.

Hvorvidt de borgerlige har lært noget af krisen vides ikke. Det er uvist om Venstre stadig går ind for, at finanssektoren skal regulere sig selv. Ja, vi ved ikke engang om de mener, at deres katastrofekurs var en fejl. Vi ved til gengæld at de borgerlige partier stadig takker pænt ja til de millioner, som bankerne betaler dem i partistøtte.

Mens toget i rasende fart kørte mod afgrunden, var der kun store smil blandt togførerne i lokomotivet. Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen proklamerede smilende i sin nytårstale, at ”det går så godt, at den største risiko i det næste år er at det går for godt”. Finansminister Thor Pedersen mente, at Danmark ”kunne købe hele verden”. Og nationaldirektør Nils Bernstein udtalte så sent som i 2008, at ”det danske finansielle system er robust”. Og når diverse økonomer vovede at advare mod udviklingen, blev de enten ignoreret eller omtalt af Anders Fogh som ”professionelle grædekoner, som har travlt med at sprede negative budskaber”.

Efter festen er slut og vi andre er blevet efterladt med oprydningen, er smilene væk og de muntre budskaber er erstattet med tavshed.

Men hvorvidt de borgerlige har lært noget af krisen vides ikke. Det er uvist om Venstre stadig går ind for, at finanssektoren skal regulere sig selv. Ja, vi ved ikke engang om de mener, at deres katastrofekurs var en fejl. Vi ved til gengæld at de borgerlige partier stadig takker pænt ja til de millioner, som bankerne betaler dem i partistøtte. Når forhenværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen i udsendelsen beder de insolvente børnefamilier og pensionister om at tage en tudekiks, siger det lidt om de borgerliges tilgang til krisen.

00’ernes festligheder gik til tonerne af Hej Matematiks hit, hvor omkvædet lyder ”sikke en fest vi skal ha’ nu i nat baby – alt hvad du ønsker, det skal du få”. I dag kan vi andre så nynne mod på linjerne fra Jokerens nummer Gravøl:
”Set dem falde og famle i blinde,
Set dem tabe kampen mens de prøvede at vinde.
Jeg har set dem sælge ud – Har set dem falme,
Set dem blive ved selvom folk fik kvalme."
De borgerlige skylder svar på, hvordan vi undgår at havne i denne situation igen.