Henter indhold

9. december 2016

Annonce:
Ingen kategori
30-timers arbejdsuge giver problemer for den offentlige sektor
Analyse: Enhedslistens ønsker at sænke den ugentlige arbejdstid til 30 timer. Partiets bud på, hvordan der skal kompenseres for 150.000 offentligt ansatte, er dog behæftet med stor usikkerhed. 
9. december 2016

Enhedslisten har i dag fremlagt et ambitiøst og gennemarbejdet forslag til, hvordan den ugentlige arbejdstid i Danmark over en 21-års periode kan reduceres fra de nuværende 37 timer til 30 timer.

Ved at veksle den årlige velstandsstigning til mere fritid, frem for mere løn, kan danskerne i 2040 arbejde omkring en femtedel mindre end i dag, samtidig med at lønmodtagerne kan opretholde det samme lønniveau og det offentlige kan få samme skatteindtægter som i dag.

Men planerne om en 30-timers arbejdsuge rejser nogle åbenlyse problemer for den offentlige sektor, som jo også ligger Enhedslisten meget på sinde. Det skyldes dels, at hvis de offentligt ansatte fremover kun skal arbejde 30 timer om ugen, så vil det ifølge beregninger fra Finansministeriet svare til, at der mangler 150.000 fuldtidsmedarbejdere i forhold til i dag.

Og dels, at skatteindtægterne ikke vil stige i nævneværdig grad i en lang årrække fremover, fordi reallønnen stiger meget langsomt, mens de offentlige udgifter til eksempelvis sygehusmedicin, vil fortsætte med at stige. Dertil kommer det stigende antal ældre, som også presser udgifterne i den offentlige sektor. Enhedslisten anerkender da også, at lavere arbejdstid ”leder til en finansieringsudfordring for den offentlige sektor”.

I oplægget har partiet derfor en række bud på, hvordan der kan sikres flere hænder i den offentlige sektor, og hvordan der kan sikres mere finansiering til den offentlige sektor. Flere af forslagene hviler dog på et skrøbeligt grundlag.

1. Dynamiske effekter skal øge arbejdsudbud med 21.000
Enhedslisten er normalt meget kritisk over at indregne såkaldte dynamiske effekter på arbejdsudbuddet. Enhedslisten har ved flere lejligheder kritiseret brugen af dynamiske effekter inden for skatteområdet for at bygge på alt for svag dokumentation.

Da partiet tidligere på året præsenterede et skattepolitisk oplæg, skrev partiet eksempelvis, at beregningerne var ”uden indregning af tvivlsomme dynamiske adfærdseffekter” på arbejdsudbuddet.

Alligevel indregner Enhedslisten i sit oplæg et øget arbejdsudbud på 21.000 personer i den offentlige sektor, svarende til besparelser på knap 10 milliarder kroner. Det øgede arbejdsudbud skyldes ifølge Enhedslisten, at kortere arbejdstid vil resultere i mindre sygefravær.

Dokumentationen kommer angiveligt fra et forsøg i Sverige. Partiet skriver, at ”På baggrund af erfaringer fra forsøg med 30 timer i Sverige, vurderer vi, at sygefraværet kan halveres.” For et parti, der har kritiseret Finansministeriets regnemodeler for at hvile på tynd dokumentation, virker det noget lemfældigt at finde finansiering på 10 milliarder og arbejdsudbud på 21.000 personer på baggrund af en forsøgsordning i Sverige.

2. Deltidsansatte på fuld tid skal give 26.000 ekstra
Enhedslisten forventer, at den kortere arbejdstid vil få flere deltidsansatte til at gå på deltid. Partiet forventer, at det vil resultere i øget arbejdstid svarende til 26.000 ekstra ansatte.

Partiet understreger, at det bygger på en antagelse, og at der således ikke er nogen sikkerhed for, at det rent faktisk forholder sig sådan. Finansministeriet forventer omvendt i sine beregninger, at når arbejdstiden sænkes for fuldtidsansatte, vil den også blive sænket for deltidsansatte.

Enhedslisten regnestykke bygger på en præmis om, at mange offentligt ansatte deltidsmedarbejdere i dag arbejder deltid, men ønsker at arbejde fuldtid. Den seneste undersøgelse blandt FOA’s medlemmer, at 21 procent af de deltidsansatte ønskede at gå op i tid (dog ikke nødvendigvis til fuldtid), 9 procent ønsker at gå ned i tid mens 66 procent ønsker at bevare deres nuværende arbejdstid.

Det er altså langt ikke helt entydigt, hvad lavere gennemsnitlig arbejdstid vil betyde for de deltidsansattes lyst til at arbejde mere eller mindre. Derudover er forslaget ikke gratis, men vil koste adskillige milliarder kroner.

3. Alle dagpengemodtagere skal arbejde i den offentlige sektor
Det største bidrag til at ”lukke hullet” skal ifølge Enhedslisten ske ved, at 66.000 dagpengemodtagere ansættes i den offentlige sektor. Da der i oktober måned ifølge Danmarks Statistik var 69.604 fuldtidsledige dagpengemodtagere (sæsonkorrigeret) i Danmark, svarer det i praksis til, at samtlige dagpengemodtagere ansættes i den offentlige sektor.

Det rejser for det første et spørgsmål om at matche kompetencer og efterspørgsel: Er der eksempelvis 10.000 folkeskolelærere i dagpengekøen, som er parate til at træde ind på arbejdsmarkedet, når landets nuværende cirka 50.000 lærere skal arbejde 20 procent mindre?

For det andet øger det risikoen for flaskehalse på arbejdsmarkedet, for der vil formentlig også i den private sektor opstå et behov for, at ansætte flere medarbejdere, hvis de enkelte medarbejdere skal arbejde færre timer. Det kan føre til en øget lønkonkurrence mellem det offentlige og private om at tiltrække de bedste medarbejdere.

Der kan selvfølgelig være andre arbejdskraftreserver, eksempelvis i førtidspensions- eller kontanthjælpssystemet, men mange af dem kæmper med andre problemer end ledighed, og det er derfor tvivlsomt, hvor mange der reelt vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Dertil kommer, at også dette forslag vil koste milliarder af kroner. Enhedslisten påpeger dog, at det offentlige samtidig vil spare udgifter til dagpenge og aktivering.

4. Effektiviseringer i den offentlige sektor skal frigøre 30.000 medarbejdere
Enhedslisten foreslår, at ”en reform af unødigt bureaukrati kan firegøre arbejdstimer svarende til knapt 30.000 personer”. Det er selvsagt også et forslag, der er forbundet med stor usikkerhed. Alle kan formentlig være enige om, at unødigt bureaukrati skal væk. Udfordringen ligger i at finde frem til hvad der er unødigt – og undgå at indføre nyt. Enhedslisten er da heller ikke voldsomt konkrete, men henviser til undersøgelser fra Cevea og FTF.

5. Skatten skal hæves for de rigeste – og måske for resten
Men uanset hvordan man vender og drejer det, skal der skaffes flere penge til den offentlige sektor. Dels koster det ifølge Enhedslistens egne beregninger godt 11 milliarder kroner at ansætte flere medarbejdere i den offentlige sektor, så der kompenseres for den lavere ugentlige arbejdstid. Og dels skal der som sagt skaffes flere penge, hvis det offentlige forbrug fremover skal følge med de stigende udgifter til blandt andet medicin og ældre.

Partiet vil ”øge beskatningen af de højeste indkomster”, blandt andet gennem en millionærskat og øget skalt på arv og gaver. Disse tiltag vil dog formentlig kun give relativt begrænsede indtægter til staten, der ikke stiger i takt med finansieringsbehovet. Partiet skriver derfor også, at ”Det er ikke givet, at fremtidens velstandsfremgang skal gå til privatforbrug. En større del af denne kunne omlægges til at finansiere velfærden”. Det betyder altså med andre ord, at skatterne skal hæves over en bred kam.

 

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Designed by SKARP & GACELA 2018 PIOPIO