3F-formand: SVM-regeringens pengeregn rammer forbi arbejderne

Seniorhjælp

3F-formand: SVM-regeringens pengeregn rammer forbi arbejderne

Mens milliarder bruges på at få ældre lønmodtagere til at blive længere i job, får mange 3F’ere aldrig del i pengene. Sådan lyder kritikken fra forbundsformand Henning Overgaard

Henning Overgaard, forbundsformand, 3F
Billedtekst
Henning Overgaard, forbundsformand, 3F
Foto: 3F/Joachim Rode

SVM-regeringen bruger i disse år milliarder på at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet, mens mange arbejdere står uden for festen.

Sådan siger 3F’s formand, Henning Overgaard, til Politiken.

Overgaard kritiserer, at store dele af fagforbundets medlemmer reelt ikke får del i de økonomiske hjælpepakker, der skal få ældre lønmodtagere til at blive længere i job.

En skæv fordeling

Rekordmange folkepensionister er fortsat i arbejde, mens billedet ser anderledes ud for medlemmer af fagforbundet 3F.

Her er det kun omkring hver fjerde medlem frem til folkepensionsalderen, der stadig er på arbejdsmarkedet.

Resten har allerede trukket sig tilbage – ofte efter et langt og fysisk krævende arbejdsliv.

Læs også:Flere seniorer vælger at blive på arbejdsmarkedet

Overgaard peger på, at regeringens økonomiske incitamenter i praksis favoriserer grupper, som har haft mulighed for at arbejde længere, mens 3F’s medlemmer typisk har været på fuld tid siden teenageårene i hårde job.

“Når vores medlemmer kommer op i 60’erne og skal nyde godt af de økonomiske gulerødder, så har de allerede arbejdet op mod 50 år”, siger han til Politiken.

Pengene bør bruges anderledes

Regeringens seniorpakker omfatter blandt andet et ekstra beskæftigelsesfradrag, mulighed for at modtage fuld folkepension sideløbende med løn og skattefrie seniorpræmier for dem, der fortsætter med at arbejde efter pensionsalderen.

Men ifølge 3F-formanden er det netop ydelser, som mange nedslidte arbejdere aldrig når at få glæde af.

Læs også:Ny analyse: I disse job er det hårdest at gå på arbejde

Derfor mener Overgaard, at pengene i højere grad bør bruges på at styrke mulighederne for tidlig tilbagetrækning, så lønmodtagere med lange og hårde arbejdsliv ikke presses til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Det kunne blandt andet ske gennem en udvidelse og forhøjelse af Arne-pensionen, foreslår han.

Modstand fra DI

Hos arbejdsgiverne i Dansk Industri er man dog ikke med på idéen om at udvide de tidlige pensionsordninger.

Her advarer direktør, Søren Kryhlmand, mod at svække incitamentet til at arbejde og peger på, at der allerede findes flere ordninger for dem, der ikke længere kan holde til jobbet.

Læs også:Hold øje med lønsedlen: Her er de nye tiltag, der kan give dig flere penge

Henning Overgaard medgiver, at der bør være en mulighed for, at arbejdsdygtige i pensionsalderen kan videreføre deres arbejde.

Dog mener han, at man bør indføre retten til sporskifte, som giver ufaglærte og faglærte mellem 40 og 62 år, ret til at uddanne sig til et nyt fag inden for områder med mangel på arbejdskraft.

På den måde vil flere 3F’ere få samme mulighed for at forlænge deres arbejdsliv og dermed få del i samme økonomiske goder som andre faggrupper.

Læs også:Et umage par: 3F og Venstre i fælles opråb

Ifølge 3F vil forslaget koste i omegnen af to milliarder kroner om året, hvis omkring 5.000 deltager årligt. Dog vil det delvist blive modsvaret af lavere udgifter til tidligere tilbagetrækningsordninger, når lønmodtagerne fastholdes længere tid på arbejdsmarkedet.

Men heller ikke retten til sporskifte er man tilhængere af hos Dansk Industri.

Ifølge Søren Kryhlmand, er det vigtigt, at arbejdsgiver og medarbejder sammen løbende kigger på at tilpasse arbejdsopgaver, så den enkelte seniormedarbejder kan fortsætte i sit arbejde eller i andre stillinger.

Regeringens seniorincitamenter

Lønmodtagere kan fra fem år før folkepensionsalderen få et forhøjet beskæftigelsesfradrag. For personer med en månedsløn på mindst 36.000 kroner svarer det til en skattelettelse på omkring 800 kroner om måneden.

Enlige folkepensionister, der fortsætter i arbejde, kan modtage folkepension ved siden af lønnen på op til 16.273 kroner før skat om måneden.

Pensionister i parforhold kan få 12.011 kroner om måneden i folkepension uden modregning i lønnen, hvis de venter med at udbetale deres pensionsopsparing.

Der er også mulighed for en skattefri seniorpræmie for lønmodtagere, der arbejder videre i det første og andet år efter folkepensionsalderen og har mindst 1.560 arbejdstimer om året.
Seniorpræmien udgør 53.901 kroner det første år i 2026 og stiger gradvist til 63.080 kroner i 2029.
For andet år efter folkepensionsalderen er præmien 32.074 kroner i 2026 og vokser til 37.420 kroner i 2029.

Signe Marie Flindt

Journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Jakob Poulsen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 14.01.2026 - 22:48

Ved du hvad Henning Overgaard. Jeg er 59 år, Civilingeniør i byggeriet og betaler topskat.

Jeg har også arbejdet som postarbejder og på Sundholm. Inden jeg blev ingeniør. Jeg kan vist gå på ARNE pension når jeg bliver 64, har så arbejdet i 46-47 år. Men har tænkt mig, at arbejde til jeg bliver 72 år, og betale topskat. Så dine medlemmer kan gå på Arne pension, og vi kan gøre noget mere for de udsatte grupper, uden for arbejdsmarkedet. Tyg du lige lidt på den.

Indsendt af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet) den Mandag den 19.01.2026 - 13:40

Tvivler på at du kan få Arne-pension selv om du efter egne oplysninger har arbejdet i 46-47 år når du bliver 64 år. Du har næppe kunne arbejde i fuld tid, 40-37 timer om ugen, mens du gik på gymnasiet og senere studerede på DTU og vel først fik afgang da du var 25-26 år (tidligst).

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.