Men kampagnens politiske budskaber stemmer overhovedet ikke overens med Dansk Folkepartis handlinger. Vi har samlet syv gode grunde til, at kampen mod social dumping ikke er en kamp, som DF kæmper.

1) DF ville indskrænke konfliktretten og tillade 30 kroner timen
De fleste kan huske, at Dansk Folkeparti i forbindelse med sagen om Restaurant Vejlegården var med til at stille det berygtede beslutningsforslag i Folketinget med navnet B 92 i sommeren 2012.

Forslaget ville betyde, at man ikke ville kunne lave faglig konflikt mod virksomheder, som allerede har tegnet overenskomst. Det ville også indbefatte de overenskomster, som måtte være indgået med en polsk lønmodtagerorganisation med lønninger på polsk niveau helt ned til 30 kroner i timen. Det slog Beskæftigelsesministeriets embedsmænd fast.

I januar 2014 var vi også vidner til, at at Morten Messerschmidt i en afstemning i Europa-Parlamentet stemte for en begrænsning af strejkeretten i EU inden for den offentlige transportsektor.

2) DF svækkede fagbevægelsen sammen med VK-regeringen
Dansk Folkeparti forsøgte i 10 år at svække – og stække – den danske fagbevægelse sammen med vennerne fra Venstre og Konservative. Det skete bl.a. med den markante forringelse af fradraget for faglige kontingenter, ligesom VK-regeringen tillod tværfaglige a-kasser, som styrkede de gule og svækkede de traditionelle fagforeninger.

Dermed fik fagbevægelsen ringere mulighed for at organisere og sikre ordentlige arbejdsvilkår for alle på det danske arbejdsmarked og for at bekæmpe social dumping. En stærk fagbevægelse, der organiserer eksempelvis østeuropæiske arbejdere og har muskler ude på virksomhederne, er det stærkeste værn mod løndumping.

3) DF gjorde intet mod social dumping i ti år
I ti år var Dansk Folkeparti VK-regeringens parlamentariske grundlag. Vi så gang på gang, hvordan DF fik lov til at diktere størstedelen af udlændingepolitikken, og hvordan DF var med til at forringe dagpengene og efterlønnen for at få en grænsebom i bytte. DF havde markant indflydelse på VK-regeringens politik.

Hvis DF havde brugt sine mandater fornuftigt, havde man i perioden 2001-2011 presset VK-regeringen til at dæmme op for social dumping. Desværre valgte Dansk Folkeparti blot at se passivt til, mens de var ved magten.

4) DF vil hellere snakke om problemerne end reelt løse dem
Dansk Folkepartis attitude over for social dumping er tydelig, når man lytter til partiets beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted:

”Hvis man bare måler på beslutningsforslag, så er det ganske rigtig ikke særligt mange, DF har stillet. Men hvis du ser på debatterne i salen, så kan man finde flere ting om social dumping, DF har rejst. På den måde viser vi, at vi mener, hvad vi siger. Og DF’s vælgere ved godt, hvad vi vil, for det har de hørt i debatterne. Det er det, der vejer tungest.”

Altså: Konkrete forslag, der kan forandre noget, er ligegyldige hos Dansk Folkeparti, bare partiet siger, hvad det mener.

5) DF har kun stillet ét forslag mod social dumping på 12 måneder
I folketingsåret 2013-2014 stillede Dansk Folkeparti kun ét folketingsforslag, der skulle modvirke social dumping. Et parti som Enhedslisten har til sammenligning stillet 12 forslag, der forsøger at øge indsatsen mod social dumping gennem øget regulering, kontrol og sanktioner. Det viser et notat fra Cevea ifølge Information.

6) DF stemmer imod forslag, der skal begrænse social dumping
En gennemgang foretaget af tænketanken Cevea for Dagbladet Information viser, at DF i høj grad stemmer nej til de forslag, som ikke-regeringspartier har stillet for at begrænse social dumping.

”Når det handler om at udnytte muligheden for at bekæmpe social dumping ved at støtte andre partier uden for regeringen og deres forslag og dermed presse regeringen, viser Ceveas gennemgang, at DF stemmer mere imod end for de fremsatte forslag. Af de 21 forslag, der har været til afstemning siden 2004, stemmer DF imod 12 gange, for syv gange, og undlader at stemme to gange. Til sammenligning stemmer Enhedslisten imod seks gange, for 13 gange og hverken eller to gange,” skriver Dagbladet Information.

7) DF er ikke en del af regeringens tiltag mod social dumping
SR-regeringen har i indeværende periode vedtaget en række nye tiltag, som skal dæmme op for social dumping. Regeringen har indført ID-kort i byggeriet, og den har sikret flere fællesaktioner mellem SKAT, politiet og Arbejdstilsynet. Man har også halveret loftet for fradrag for rejseudgifter, så udenlandsk arbejdskraft skal betale mere skat i Danmark.

Derudover har regeringen indført en hotline mod social dumping, som har vist sig at være et særligt effektfuldt redskab. Næsten 3.000 gange har danskere ringet ind, og i halvdelen af tilfældene har der været ”bid”. RUT-registret, hvor udenlandske ansatte skal stå, er også blevet styrket, og derudover har man igen forhøjet fradraget for faglige kontingenter for at give fagbevægelsen større muskler i kampen mod social dumping.

Transportminister Magnus Heunicke (S) vil også ændre cabotage-reglerne med alliancepartnere fra andre EU-lande, og allerede har regeringen sammen med venstrefløjen hævet bøderne for ulovlig cabotage-kørsel markant. Desværre har Dansk Folkeparti ikke været en del af de mange gode tiltag.