Annonce

9 myter fra Venstres angrebsmanual

Venstre udgav i december den omdiskuterede 'angrebsmanual', som skulle bruges i valgkampen. Men manualens påstande og statistikker er fejlagtige og fyldt med talmagi.
I december offentliggjorde Venstre sin såkaldte 'angrebsmanual' med gode råd til, hvad partiets folketingskandidater skulle slå på i valgkampen og hvilke tal de skulle bruge i deres kampagner, læserbreve og debatter.

Med valgets udskrivelse er det altså tid til, at Venstres kandidater tager manualen i brug. Men kan alle Venstres tal og påstande i mappen nu også passe? Netavisen Pio gennemgår 9 af angrebsmanualens største myter.

1) Nej, beskæftigede får ikke fortrinsret i sundhedsvæsnet
”Regeringen har som noget nyt indført et A- og B-hold i det danske sundhedsvæsen, da beskæftigede fremover får fortrinsret til hurtig behandling,” påstår Venstre. Det passer bare ikke, og det viser Venstres egen kilde i manualen også.

For i kildeangivelsen – et svar til Folketingets sundhedsudvalg – står der klart fra ministeren: ”Jeg kan oplyse, at der ikke i sundhedsloven er fastsat specifikke bestemmelser om behandling af personer i beskæftigelse. Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 35 vedr. L 30, hvor det bl.a. gøres klart, at beskæftigelse ikke er et kriterium i sig selv.”

2) Nej, finansieringen af Togfonden koster ikke job i olieindustrien
”Blækket på aftalen om at hæve skatterne i Nordsøen var knap nok tørt, da de første olie- og gasselskaber meddelte, at de ville flytte eller aflyse planlagte investeringer for milliarder og dermed arbejdspladser fra Danmark,” lyder det i manualen.

Venstre gentager i manualen den skræmmekampagne, som de førte, da Togfonden blev vedtaget. Men de skabte en unødig frygt. I oktober meddelte Energistyrelsen nemlig, at i alt 15 olieselskaber fra forskellige lande med 25 ansøgninger har vist, at de er klar til at investere i dansk olieindustri. Det er ifølge Børsen det højeste antal siden 1984. Det skrev vi om her. 

3) Nej, regeringen har ikke lempet udlændingepolitikken 31 gange
”Regeringen har de seneste tre år lempet udlændingepolitikken 31 gange,” skriver Venstre. Men denne påstand er blevet pillet fra hinanden af flere eksperter på området. For når Venstre når op på tallet 31 lempelser, tæller de både dobbelt og medregner lovændringer, som reelt ikke er lempelser. Det har vi tidligere skrevet om her.

4) Nej, der er ikke dansk bundplacering i konkurrenceevne
Der er ”dansk bundplacering når det kommer til konkurrenceevne og skat,” påstår Venstre.  Men kigger vi i den kilde, som Venstre selv anfører, er tallet et andet. The Global Competitiveness Index 2014–2015 giver Danmark i 13. plads i verden – det er faktisk to pladser bedre end året før.

5) Nej, regeringen har ikke bare hævet afgifterne på usunde fødevarer
”Højere afgifter på chokolade, slik, cigaretter, kaffe, te og glødepærer koster forbrugerne dyrt og sender handel og arbejdspladser over Danmarks grænser,” skriver Venstre.

Det er rigtigt, at regeringen hævede afgifterne i sin første finanslov med Enhedslisten – bl.a. på tobak, øl, vin, chokolade og sodavand. Men regeringen har også lavet modtræk sidenhen, da den fx droppede udvidelsen af sukkerafgiften og afskaffede fedtskatten. Desuden må man huske, at VK-regeringen selv hævede afgifterne på usunde fødevarer i deres forårspakke fra 2009. Fedtafgiften var i øvrigt også Venstres værk.

6) Nej, en ægtefælle i et par på kontanthjælp skal ikke tjene 35.000 kroner for at det kan betale sig at arbejde
”Regeringen og Enhedslistens politik på kontanthjælpsområdet indebærer også, at den ene ægtefælle i et par på kontanthjælp i dag skal tjene 35.000 kr. om måneden for at have 1.000 kr. mere til rådighed, end hvis de begge var på kontanthjælp,” er Venstres påstand. Men i Venstres egen kilde, et svar til Folketingets beskæftigelsesudvalg, står der, at beløbet på 35.000 kun gælder i tilfælde, hvor begge ægtefæller på kontanthjælp er over 30 år og har børn. Har de ikke børn, er tallet 25.000 kroner. Det er noget af en forskel.

7) Nej, regeringen har ikke hævet skatten for LO-familier med 3.400 kroner
”… regeringen havde ikke siddet længe, før skatter og afgifter blev forhøjet med 5 mia. kr. og det blev gjort 3.400 kr. dyrere for en LO-familie,” står der i manualen. Men beregninger fra Skatteministeriet viser noget andet. LO-familien har faktisk har fået næsten samme beløb til rådighed, nemlig 3.340 kroner, hvis man medregner skattesænkningerne fra regeringens skattereformudspil.

8) Nej, stigningen i antallet af familiesammenføringer er ikke så voldsom, som Venstre mener
”Samtidig er antallet af familiesammenføringer næsten fordoblet,” skriver Venstre om perioden fra 2011 til 2013. Og det er heller ikke helt forkert, for tallet bliver en stigning 76 %, dvs. næsten en fordobling. Men problemet er, at det nærmer sig spin og talmagi. For når tallet bliver så højt, skyldes det, at antallet af familiesammenføringer var meget lavt i 2011. Men antallet af sammenføringer (tilladelser) i 2012 faktisk lavere (!) end i 2010, da VK-regeringen var ved magten, og i 2013 var tallet næsten det samme som i 2010.

familiesamm politiko

Graf: Politiko med data fra Justitsministeriet og Udlændingestyrelsen

9) Nej, de ”12 minutter” var ikke med i regeringsgrundlaget
”Regeringen har brudt en lang række andre løfter fra regeringsgrundlaget. Det gælder eksempelvis: Guld og grønne skove for 12 minutters arbejde,” skriver Venstre i begyndelsen af angrebsmanualen. Men den berømte plan om de ”12 minutter” var som bekendt ikke en del af regeringsgrundlaget.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet