Annonce

Adventssossekalender: Bramsnæs og de dovne danskere

Danskerne er dovne og gider ikke arbejde, mener højrefløjen. Det gjorde den også for hundrede år siden.
Den Kendsgerning, at der paa samme Tid som danske Arbejdere i Tusindvis lider under Arbejdsløshedens Svøbe, føres Skarer af udenlandske Arbejdere over Grænsen fra Syd, kan ikke undgaa at vække allehaande Tanker hos socialt interesserede Mennesker. Det er en social og politisk Inkonsekvens, som man kan søge at forsvare, og som man ogsaa – hvad der sikkert er mere frugtbringende – kan give sig til at søge de dybere liggende Aarsager til.

Bramsnæs artikel blev skrevet for 104 år siden, men hans budskaber er stadig aktuelle. Også i dag findes der arbejdsgivere, som mener, at de mange østeuropæere på danske byggepladser og landbrugsbedrifter skyldes danskernes dovenhed.

Sådan skriver Carl Valentin Bramsnæs, i samtiden kendt som C.V., der senere skulle blive Socialdemokratiets første finansminister, i Socialt Tidsskrift (nr. 9, 1909), da han stadig er en ung polit-studerende.

Bramsnæs artikel er et svar på en artikel af Pedersen Storm, som i et tidligere nummer af tidsskriftet havde argumenteret ivrigt for nødvendigheden af at hente arbejdskraft syd for grænsen. Han fortsætter sit angreb på Pedersen Storm, som finder danskerne sløve og dovne:

Hr. P. St. begynder med Sukkerroerne og ender med Malkearbejdet. Han forklarer at Roedyrkningen k u n giver Sæsonarbejde, og samtidig mener han, at Byarbejderne skulde f l y t t e ud på Landet, saa fik de nok Arbejde. Han beklager sig over, at de danske Piger, ”ikke er de samme som for 20 à 30 (!) Aar siden”, og at de ikke vil malke, selv for ”største Betaling. Med andre Ord: dette er hele den sædvanlige Klage over Befolkningens Lyst til at drage til Byerne, i Stedet for at blive paa Landet og udføre Arbejde dér, - kun forøget med Sukkerroedyrkningen som særligt lollandsk Argument.”

Bramsnæs er stadig aktuel
Bramsnæs artikel blev skrevet for 104 år siden, men hans budskaber er stadig aktuelle. Visse nutidige højrefløjsdebattørers klagesang om danskernes manglende vilje til at arbejde er således ikke nogen ny melodi. Også i dag findes der arbejdsgivere, som mener, at de mange østeuropæere på danske byggepladser og landbrugsbedrifter skyldes danskernes dovenhed.Landmand og bestyrelsesmedlem i Landbrug & Fødevarer, Ib Walter Jensen fra Glamsbjerg, sagde eksempelvis følgende tidligere i år:

”Vi oplever, at de (østeuropæerne, rshn) ikke har nogen sygedage, og de er indstillet på at tjene penge. De laver simpelthen mere end danskerne, selvom akkorden er den samme. Jeg ved ikke hvorfor, men de har skruet hænderne anderledes på.”

Ny forskning tyder imidlertid på, at Ib Walter Jensen ikke har ret. En gruppe forskere fra FAOS på Københavns Universitet har netop udgivet bogen Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft.

I rapporten undersøges blandt andet virksomhedernes motivation for at ansætte østeuropæere. Forskernes konklusion antyder, at østeuropæerne foretrækkes, fordi de finder sig i mere:

”Det vigtigste motiv for at benytte østeuropæisk arbejdskraft er for den største andel af virksomhederne ’mangel på kvalificeret dansk arbejdskraft’. Det angiver 42 % af virksomhederne. Dette handler tilsyneladende ikke om egentlige faglige kompetencer, men om at østeuropæere bli- ver oplevet som bl.a. ’mere arbejdsvillige’, har ’mindre sygefravær’. og bliver anset for ’mere fleksible i forhold til tilrettelæggelse af arbejdstiden’.”

C.V. Bramsnæs, ville sikkert ærgre sig over, at myten om de dovne danskere stadig trives. Det er 104 år siden den unge Bramsnæs skrev sin artikel i en tid, hvor Danmark endnu ikke havde haft sin første socialdemokratiske regering.

Ikke desto mindre er Bramsnæs budskab stadig aktuelt, og både Socialdemokraterne og den danske fagbevægelse fortsat må have fokus på, at danske løn- og arbejdsvilkår skal være rimelige for både danskere og østeuropæere.

 

 

Frem mod jul vil Netavisen Pio, hver søndag bringe en adventskalender med historier, der tager udgangspunkt i markante socialdemokratiske personligheder. I næste uge er det H.C. Hansen, som er i centrum.

Rasmus Stoklund Holm-Nielsen (f. 1984) er cand.scient.pol.

Rasmus Stoklund er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og forskningsordfører og uddannelsesordfører.


Flere artikler om emnet