Til at begynde med skal det slås fast, at det er lykkedes. Denne 12. udgave af Arbejdersangbogen er umiskendeligt Arbejdersangbogen. Og det er en af de bedre udgaver. Både i udvalget af sange og i udformningen.

Forrest står en alfabetisk indholdsfortegnelse, der følger sangenes placering. Den er dog ikke konsekvent i valget mellem sangtitel eller begyndelseslinje, og det ser ud til, at der har fundet en pragmatisk afvejning sted - selvom det umiddelbart er lidt uklart, hvori denne afvejning består.

”Internationale” skal således findes under ”Rejs jer, fordømte her på jorden”, men ikke under ”Flyv højt, vor sang, på stærke vinger”. Mens ”De tre musikanter” findes under ”En vise om tre små musikanter” i stedet for ”Den ene spilled banjo”.

Det går jo nok, og mon ikke brugerne af sangbogen kan klare skærene? Bagerst i sangbogen findes foruden forfatter- og komponistregister et emneregister, så der er indgange nok til materialet.

Det er gode sange
I forordet gøres det klart, at Arbejdersangbogen er en brugssangbog, og at der i udvælgelsen er lagt vægt på, at materialet skal være egnet som fællessang. Den bestræbelse tog undertegnede imod ved at arrangere en sangaften med Arbejdersangbogens repertoire som tema. Deltagerne var vant til at synge, men stort set ukendte med arbejderbevægelsens sangskat.

For deltagerne virkede flere af sangene meget tematiske omkring arbejderbevægelsens organisationer og deres historie. Andre, som for eksempel "ABC-visen" af Mogens Lorentzen, blev rost for den umiddelbare folkelige tone, og det vakte undren, at sange som den ikke er optaget i for eksempel Højskolesangbogen.

De mest populære, ukendte sange hos deltagerne var H.C. Hansens ”Lyt til nye tiders tanker” og Jørgen A. Christiansens ”Vi bygger landet”. Begge meget ”bevægelsesspecifikke” sange, som umiddelbart kan virke temmelig fremmedartede på et uforberedt publikum, men de var et hit.

Deltagernes mening om sangbogen var positiv: ”Når man når dertil på aftenen, at man ikke gider diskutere politik længere, så kan man stadig finde gode sange i den, som kan synges, bare fordi de er gode sange”, lød det fra en.

”Den kan godt stå alene som sangbog. Den har sange, som man kan forvente, er der, og som kan bruges til fællessang,” sagde en anden. Der var dog bred enighed om, at Jeppe Aakjær var for ringe repræsenteret i sangbogen.

Mere trods end kamp
Der er 180 sange i den nye arbejdersangbog. 40 af dem var ikke med i den forrige udgave, og 35 er gledet ud. Mange af de nyoptagne sange har måske nok gejst, men er ikke fremadskuende som den tidlige arbejderbevægelses sange. Snarere end kampsange er der tale om trodssange, der besynger, at erhvervede rettigheder og skabte resultater ikke skal mistes.

Blandt de nyoptagne sange gælder det for eksempel Mogens Jensens ”Frihed, lighed og fællesskab”, Trilles ”Vort modersmål var dejligt” og Hans Kragh-Jacobsens ”Det land der rummer alle jordens farver”.

En sangbog – især en traditionsrig udgivelse som Arbejdersangbogen – skal naturligvis rumme sange, der er prøvet af, og som brugerne holder af at synge. Derfor bør man begrænse sine ønsker om fornyelse. Hovedbestanddelen af indholdet bør være klassikere og umiddelbart tilgængelige sange, der kan og vil blive brugt af arbejderbevægelsens organisationer og dertil knyttede folkelige sammenhænge.

Alligevel virker det lidt for konservativt, at størstedelen af de folkelige sange (forstået som hits uden for arbejderbevægelsen), der er nye i denne udgave, stammer fra senest 1980’erne. Der bliver stadig skrevet gode og kendte folkelige sange med socialt udsyn og hverdagsindhold for eksempel af Sys Bjerre, Marie Key og Folkeklubben. Det ville have været dejligt, hvis de i højere grad havde fundet plads i udvælgelsen.

Tilbage står, at Arbejdersangbogen holder skansen. Den er også i den nye udgave det oplagte udgangspunkt for holdningsbåret fællessang rodfæstet i hverdagslivet. Arbejdernes Oplysningsforbund kan være tilfredse med udgivelsen.

Arbejdersangbogen, 12. udgave, Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF) 2015. 200 kr.

Martin E. O. Grunz er cand.mag. i historie og tidligere formand for SFAH – Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie.