Annonce

Arbejdspladserne forsvinder, mens vi sidder tilbage med stanken af gylle

Det er absurd, at landbruget modtager milliarder af offentlige støttekroner, men samtidig lukker den ene danske arbejdsplads efter den anden. Snart bidrager dansk landbrug ikke med andet end stanken af gylle, mener næstformand for Fødevareforbundet NNF, Jim Jensen.
Foto: Netavisen Pio/Midjourney
Billedet er generet med AI i programmet Midjourney
I løbet af de sidste 25 år er 29 svineslagterier og forædlingsvirksomheder lukket, og 9.700 danske arbejdspladser er blevet nedlagt. Danish Crowns lukning af slagteriet i Ringsted er den seneste i den alt for lange række.

Gennem tiden har Danish Crowns forklaringer på, hvorfor lukningen af slagterierne var uundgåelig skiftet.

Først var det stordriftsfordele, der blev peget på, når slagterilukninger blev meldt ud. Derefter var det frustration over de høje danske lønninger.

Senest er det manglen på slagtegrise, som koncernen angiver som årsag til lukningerne af blandt andet slagterierne i Sæby og nu Ringsted.

Et problem, som Danish Crowns ejere, nemlig landbruget, selv har skabt ved at eksportere så mange smågrise ud af landet til slagtning i stedet for at lade dem slagte i Danmark. Og lige om lidt bliver det nok CO2-afgiften, der skal holde for.

Bundlinjen er, at Danish Crown og landbruget i 25 år har fundet på forskellige undskyldninger for at dække over, at de i bund og grund er fløjtende ligeglade med danske arbejdspladser.

Milliarder i offentlig støtte

Det er fuldstændig absurd, at landbruget lukker tusindvis af arbejdspladser, mens det samtidig har fået grotesk mange milliarder ind i offentlige støttekroner.

Det gør landbruget ud fra fortællingen om Danmark som et landbrugsland, men sandheden er, at det er længe siden, at landmændene stoppede med at ansætte dansk arbejdskraft ude på gårdene.

Og om kort tid giver de 40 millioner grise, der hvert år bliver født på danske gårde, kun job til omkring 5.000 slagteriarbejdere.

På trods af det forventer landbruget stadig, at politikerne poster milliarder af kroner i landbrugssektoren. Og landmændene forventer opbakning fra den danske befolkning, der skal leve med stanken af gylle på markerne, døde fjorde og øde havbunde, en udpint dansk natur og klimaforandringer.

Danske grise skal give danske arbejdspladser

Det gør mig usigeligt ondt, at knap 1.200 dygtige slagteriarbejdere fra Ringsted nu skal ud at finde nyt arbejde, fordi der ikke er slagtegrise nok i Danmark.

Danske grise giver ikke arbejde til danske slagteriarbejdere

Danske grise giver ikke arbejde til danske slagteriarbejdere, men til slagteriarbejdere i Tyskland, Polen, Italien og Spanien. Det er både frustrerende, trist og meget uforståeligt.

Med lukningen af slagteriet i Ringsted i år og lukningen af slagteriet Sæby sidste år, er der ikke længere et slagteri øst for Lillebælt eller nord for Herning.

Når lugten af gylle næste forår driver over de sjællandske, fynske og nordjyske marker, giver det forhåbentlig stof til eftertanke hos befolkningen. At gyllen består, mens arbejdspladserne for længst er forsvundet.

Mange steder hænger opbakningen til dansk landbrug i en tynd tråd, og samtidig hører jeg ofte omkvædet "landbruget skal udvikles, ikke afvikles". Men med den fart landbruget afvikler arbejdspladser, ikke mindst i yderområderne, så er det hverken politikerne eller befolkningen, der afvikler dansk landbrug. Det klarer landbruget helt selv.

Indlægget er oprindeligt bragt på NNF's hjemmeside.

Næstformand i Fødevareforbundet NNF


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Danske grise giver ikke arbejde til danske slagteriarbejdere, men til slagteriarbejdere i Tyskland, Polen, Italien og Spanien. Det er både frustrerende, trist og meget uforståeligt!

Når jeg ser et rødt flag smælde
på en blank og vårfrisk dag,
kan jeg høre det sælsomt fortælle
om min verden, mit folk og min sag.
Og jeg rejser mig trodsigt i vrimlen,
mens det kogler af kraft i mit mod,
thi det flag, der nu smældende når himlen,
er jo rødt som mit brusende blod.

Jeg har anet slægters striden
imod fremtids fjerne mål.
Jeg har set trælletoget i tiden
blive mænd bag ved kampfanens bål.
Jeg har set den i blafrende storme,-
jeg har elsket dens flammer i strid,
og bag den så jeg arbejdshænder forme
verden om til en lysere tid.

Med flaget i hånd har socialdemokraterne brudt den sociale arv!
Slagteriarbejderens søn og datter blev cand.scient.pol og cand.scient.soc.

Med rene hænder rejser arbejderen på charterferie overalt i verden!

Internationale har sejret!

Arbejdskampen vandt slaget!

Dyrenes ret til at blive slagtet lige rundt om hjørnet forsvandt i pengeræset for egen villa, Volvo og vovse og for årlige rejser til Venedig, Valencia og Washington.

Det er både frustrerende, trist og meget uforståeligt!

Gylle gav gevinst for hele folket!

Vi sejrede ad udlandet til!

Ferie for alle i Herning slår alle rekorder!

Alt det det røde flag kæmpede for er opfyldt!

Resultatet ses nu overalt i lille Danmark!

Det røde flag har fået et kors, som det aldrig vasker af sig!

De rene hænders politik:

Mens vi sidder tilbage med stanken af gylle….

Hænderne er rene, nu mangler vi blot at få renset luften….

De røde faner snorksov, da “den danske gris” skulle forsvares!!!

Snart bidrager danske arbejdere ikke med andet end armsveden fra djøffere og cand. scient. polere.

EU og tyskere og polakker og italienere og spaniere kipper med flaget på 1. maj!

Danske grise giver ikke arbejde til danske slagteriarbejdere, men til slagteriarbejdere i Tyskland, Polen, Italien og Spanien!

Når jeg ser et rødt flag smælde
på en blank og vårfrisk dag,
kan jeg høre det sælsomt fortælle
om min verden, mit folk og min sag.
Og jeg rejser mig trodsigt i vrimlen,
mens det kogler af kraft i mit mod,
thi det flag, der nu smældende når himlen,
er jo rødt som mit brusende blod

Drukmåse på første maj, der over for fruen spiller sit sidste kort:

Stank af øl min ven?!?

Næ, nej, det er blot stanken af gylle!

Når jeg ser et rødt flag smælde
på en gyllet og vårfrisk dag,
kan jeg høre det sælsomt fortælle
om CO2 og, mit folk og min sag.
For jeg rejser mig trodsigt i vrimlen,
mens jeg drikker mig til mit mod,
thi det flag, der nu lugter mod himlen
er jo gyllen fra mit brusende blod

Ja da, man er aldrig i tvivl - Når luften fyldes af odeuren fra markerne- Og det er’ikke violer der dufter af - Så ved man at det endelig er forår -

Man skulle tro sådan en fagforeningsmand burde have styr på sit område, men nej det er vigtigere at pive over noget der kan forventes når afregningsprisen kan være op til 200,- pr svin.

Men der er altså et slagteri nord for Herning, det er godt nok ikke et danish crown slagteri men andre kan vel også bruges. De leverer vel stadig til snylterne fra fagforeningerne

Sjovt nok er et af landbrugets argumenter for ikke at indfører en CO2 afgift på landbruget, at det vil få arbejdspladser til at forsvinde ud af Danmark til udlandet - Men det klarer de jo tilsyneladende selv fremragende helt uden en CO2 afgift.