Arven fra Schröder hænger fast

Angela Merkel scorer bedre end på social retfærdighed end sin socialdemokratiske udfordrer. Dette skyldes Schröders Hartz-reformer, som har skabt en dyb tillidskløft mellem partiet og de tyske vælgere.
Hvis man som socialdemokrat synes, at det står sløjt til for sosserne herhjemme, kan man jo fristes til at kigge ud i Europa. Men syd for grænsen er det altså også op ad bakke. Om fem måneder går tyskerne til stemmeurnerne for at afgøre, om Angela Merkel (CDU) skal have en periode til som forbundskansler.

SPD har meget længe cyklet rundt mellem de 26 og 30 procent i meningsmålingerne. Samtidig ligger CDU nu over 40 %. Det er som om, at SPD’s opinionstal er groet fast. Man kan ikke komme over den magiske 30-procents-grænse, som ifølge mine tyske partikammerater betyder meget for partiets selvopfattelse som værende et stort folkeparti.

Merkel er bedst til social retfærdighed

Partiets opinionstal er dog ikke det mest interessante. Det mest interessante er en nyere meningsmåling, hvor Angela Merkel på emnet ”social retfærdighed” (!) scorer højere end sin socialdemokratiske udfordrer, Peer Steinbrück.

26 % af vælgerne tror, at Merkel kan sikre mere social retfærdighed, mens 24 % tror på Steinbrück. Når SPD netop har udset social retfærdighed til at være et af hovedtemaerne i valgkampen, er det tragisk, at en konservativ skulle være bedre til at sikre dette.

Mangel på troværdighed

Når man holder Steinbrück direkte op mod Merkel, ser 63 % af tyskerne gerne, at Merkel fortsætter som kansler. Kun 27 % foretrækker Steinbrück i valget mellem de to. I en anden måling er det kun hver tredje tysker (34 %), der anser Steinbrück for at være troværdig.

At SPD ikke kan klatre længere op i målingerne, at Merkel er bedst til social retfærdighed og at Steinbrück anses for at være utroværdig skyldes mange ting. Men som tysklandskender og politisk nørd er det min klare analyse, at det er ”arven fra Gerhard Schröder”, der trænger sig på.

Schröders blålige reformpolitik skabte tillidskrise

Helt kort kan situationen beskrives således: Da Gerhard Schröder havde regeringsmagten 1998-2005, indførte hans regering mellem SPD og Die Grünen de såkaldte Hartz-reformer, som skar i overførselsindkomsterne og smidiggjorde arbejdsmarkedet med bl.a. en voksende lavtløns- og vikarsektor som konsekvens deraf. Reformerne sås som nødvendige for økonomien og skulle gavne landets konkurrenceevne, men de lå i manges øjne meget langt fra socialdemokratiske kerneværdier, og man distancerede sig dermed fra sine vælgere. SPD’s troværdighed smuldrede. En tillidskrise blev født.

Faktisk opstod der i 2005 et parti til venstre for SPD i protest mod reformpolitikken, det såkaldte WASG, som samlede regeringskritiske SPD-medlemmer og fagforeningsfolk. Partiet er i dag en del af Die Linke.

En klods om benet

Steinbrücks dårlige ’approval ratings’ på både social retfærdighed og personlig troværdighed er i mine øjne tæt forbundet til denne tillidskrise. Vælgerne tror ikke, at SPD kan sikre social retfærdighed. For vælgerne har ikke glemt, hvordan man skar drastisk i arbejdsløshedsunderstøttelsen. Vælgerne har ikke glemt de arbejdsmarkedsreformer, som i høj grad er skyld i, at 7 millioner tyskere i dag er ’arbejdende fattige’.

’Arven fra Schröder’ er en klods om benet for de tyske socialdemokrater. SPD har i sit valgprogram lagt op til en lovbestemt mindsteløn for at dæmme op for de sociale problemer, som partiets egne Hartz-reformer skabte. Groft sagt kan man dog sige, at det er som at putte et hæfteplaster på et åbent benbrud. Men hvis vælgerne ikke tror på, at man vil føre den politik, som man går til valg på, er man jo lige vidt.

Tyskerne har simpelthen ikke tillid til, at de får socialdemokratisk politik ved at stemme på SPD. Så er det i den tyske vælgers optik bedre at sætte sit kryds ved en jernlady, som styrer Europa med hård hånd. Hos Angela Merkel ved man, hvad man får.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet

Annonce