Annonce

B.T. søsætter ny propagandakampagne

Den seneste kampagne fra B.T. om 'skjulte skatter' er blot den seneste kampagne mod regeringen fra Venstres primære propagandakanal.
Op til det seneste folketingvalg kørte B.T. løgnagtige smædekampagner mod Helle Thorning-Schmidt og Henrik Sass Larsen - og B.T. har sågar flere gange bragt urigtige historier, der sætter Thorning i et negativt lys.

Det er i dette lys, at man skal anskue den seneste kampagne fra B.T. Tabloidavisen kaster sig nu ud i en ny kampagne, der skal tjene som dokumentation for Venstres og Lars Løkke Rasmussens evindelige mantra om, at 'det skal ikke være dyrere at være dansker'. Kampagnen hedder ”Skjulte Skatter” og vil beskrive, ”hvordan afgiftspresset på danske borgere og virksomheder har nået nye højder”. Konklusionen er altså givet på forhånd og er en del af opdraget fra redaktionschef Simon Andersen, der tidligere har ledt slagene mod Thorning i the war room i Pilestræde.

B.T. kickstarter sin nye anti-Thorning kampagne med at beskylde hende for at skjule sandheden om afgifter i sin åbningstale. Kvinden, der har været statsminister i et helt år (!), bliver herefter taget til indtægt for alle de afgiftsstigninger, som arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv har kunnet grave frem siden marts 2009.

B.T. kickstarter sin nye anti-Thorning kampagne med at beskylde hende for at skjule sandheden om afgifter i sin åbningstale. Kvinden, der har været statsminister i et helt år (!), bliver herefter taget til indtægt for alle de afgiftsstigninger, som arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv har kunnet grave frem siden marts 2009.

B.T. springer derimod let og elegant hen over overser, at regeringen netop har vedtaget en skattereform, som giver store lettelser til ganske almindelige lønmodtagere. Der er tale om en helt anden fordeling end VK-regeringens skattelettelser, som forgyldte de rigeste i samfundet. Statsministeren gjorde det i Folketingets åbningstale klart, at ”regeringen har ingen planer om nye generelle forhøjelser af afgifter, erhvervsskatter eller indkomstskatter”. Der er altså ikke udsigt til, at det skulle blive dyrere at være dansker - tværtimod. Regeringen har dermed fuldstændig taget brodden ud af Venstres kritik.

Men det tager det borgerlige fyrtån, B.T., ikke for gode varer. Men havde man ventet andet fra Venstres primære propagandakanal?


Flere artikler om emnet