Hvor var Claus Hjort i september sidste år, da de tre tyske centrum-venstre-partier opnåede flertal i Forbundsdagen, men alligevel kastede bolden over til Angela Merkel, fordi SPD og Die Grünen ikke ville samarbejde med Die Linke?
I Deadline udtalte han, at det er et demokratisk problem, at man på den måde deler folkets stemmer op i andenklasses-stemmer og førsteklasses-stemmer. Og til Politiken udtalte han, at det er ”skræmmende”, når alle svenske partier nægter at samarbejde med Sverigedemokraterna og isolerer dem i det parlamentariske arbejde.
Men Claus Hjorts kritik klinger hult, for det virker ærligt talt som om, at hans udtalelse kun er kommet, fordi den lige er belejlig over for hans politiske meningsfæller i Sverige – fordi isolationen af Sverigedemokraterna betyder, at Sverige nu ikke længere har en borgerlig regering.
For det gode spørgsmål er: Hvor var Claus Hjort i september sidste år, da de tre tyske centrum-venstre-partier opnåede flertal i Forbundsdagen, men alligevel kastede bolden over til Angela Merkel, fordi SPD og Die Grünen ikke ville samarbejde med Die Linke?
Claus Hjort bekymrer sig tydeligvis kun om demokratiets tilstand, når det gavner hans politiske venner og meningsfæller, som det netop nu er tilfældet i Sverige.
Situationen er principielt den samme, men på den modsatte fløj. Der var et flertal til venstre for midten efter det tyske valg. Men i SPD og Die Grünens øjne er venstrefløjspartiet Die Linke ikke stuerent, det har antisemitiske træk pga. dets Israel-politik, og det har ikke formået at lave et opgør med sin DDR-kommunistiske fortid, lyder kritikken. Die Linke er nemlig en direkte udløber af SED, som var det kommunistiske systemparti i Østtyskland. Derfor fortsatte Angela Merkel som forbundskansler i en ny koalition mellem CDU og SPD.
Hvis Claus Hjort virkelig bekymrede sig om demokratiets vilkår og alle partiers ligeværd i det parlamentariske arbejde, så burde han jo i store vendinger have kritiseret, at Die Linke på den måde blev holdt uden for indflydelse i Tyskland.
Men Claus Hjort bekymrer sig tydeligvis kun om demokratiets tilstand, når det gavner hans politiske venner og meningsfæller, som det netop nu er tilfældet i Sverige.