Det vidste du ikke om Mette Frederiksen: Fortryder én ting
Det vidste du ikke om Mette Frederiksen: Fortryder én ting
Statsminister Mette Frederiksen åbner op i podcast og fortæller om mobning i skolen, vaklende selvtillid, og at hun kun fortryder én ting i sit liv
Hvis du skulle give et råd til dit yngre jeg, hvad skulle det så være?
Det spørgsmål bliver statsminister Mette Frederiksen (S) stillet i podcasten ‘Mit Yngre Jeg’.
Podcasten er lavet i samarbejde med ALT for damerne og NGO’en GirlTalk, der arbejder for at forebygge mistrivsel blandt piger og unge kvinder.
For Mette Frederiksen skal spørgsmålet vise sig at være svært at besvare, for der er kun én ting ved sit liv, hun fortryder.
Et sjældent indblik
Når statsministeren lader sig interviewe, foregår det oftest ved pressemøder og doorsteps i forbindelse med politiske dagsordener som sikkerhed og velfærd – sjældent handler det om statsministeren selv.
Derfor indleder vært Anne Albrechtsen også interviewet, der foregår på Marienborg, med at deklarere præmissen for programmet: At gæsterne skal åbne sig op.
Læs også:Fra stærk til sårbar: Mette Frederiksen har fået krisehjælp
Det kan nemlig godt være en udfordring, når det kommer til politikere, siger hun.
“Jeg skal nok gøre mig virkelig umage i dag,” forsikrer Mette Frederiksen.
Gaden-pige med ung kvindelig charme
Statsministeren, der i dag er 48 år gammel, vil skrue tiden tilbage til sit 20-årige jeg.
På det tidspunkt er hun bosat i et bofællesskab i Aalborg, netop hjemvendt fra sin anden tur til Afrika, investeret i spejder, politik og går rigtig meget i byen.
“En rigtig Gaden-pige?” bliver hun spurgt med henvisning til Jomfru Ane Gade i Aalborg.
Jeg har måske kørt på lidt ung kvindelig charme over for nogle dørmænd
“Fuldstændig. Og det har jeg på det tidspunkt også gjort i længere tid, end man egentlig må, fordi jeg begyndte at komme i Gaden, før man egentlig må være der.”
“Jeg har ikke kørt med falsk ID, men jeg har måske kørt på lidt ung kvindelig charme over for nogle dørmænd, som nok godt kunne regne ud, at jeg ikke var gammel nok.”
Statsminister eller folkeskolelærer
Hvorfor det lige præcis er denne yngre version af sig selv, som Mette Frederiksen gerne vil give et godt råd, har hun tænkt meget over:
“Det har faktisk været svært for mig at finde, for når jeg ser tilbage over mit liv, har jeg har ingen fortrydelser,” siger hun og fortsætter:
“Og det betyder ikke, at jeg i dag ikke tænker “okay, vi kunne også godt have gjort noget anderledes”, men jeg har egentlig ret stor respekt for, at man også lever gennem sine erfaringer.”
Når jeg engang er færdig med at være statsminister, så skal jeg være folkeskolelærer
Alligevel er der én ting, hun ville ønske, hun kunne gøre om, siger hun. Nemlig at droppe universitetet og begynde på lærerseminariet:
“Som, jeg tror, ville have givet mig en bedre uddannelse. Og jeg gad virkelig godt, at jeg havde den uddannelse nu, fordi jeg har en drøm om, at når jeg engang er færdig med at være statsminister, så skal jeg være folkeskolelærer.”
En sen drøm
Mette Frederiksen fortæller, at drømmen om lærergerningen først er dukket op senere i livet.
I 20’erne var det slet ikke på hendes radar, men hun har altid godt kunnet lide at gå i skole, hvorfor universitetsvejen dengang virkede oplagt.
I dag har hun en bachelor i administration og samfundsfag og en kandidatgrad i afrikastudier fra Københavns Universitet:
“Jeg ville bare ikke ane, hvad jeg skulle bruge det til i dag. Så på den måde gad jeg godt at have et fag, hvad jeg synes, man har med læreruddannelsen.”
Intet pres, men klare krav
I podcasten kommer det også frem, at Frederiksen allerede som barn af pædagoger i børnehaven og lærere i gymnasiet bliver spået til at skulle være statsminister.
Selv fortæller hun, at der aldrig er et pres fra hjemmefronten, hvor hun er den første til at tage en gymnasial uddannelse og gå på universitetet.
I hjemmet, hvor moren er dagplejemor, og faren er typograf, er der gammeldags dyder og klare krav til, at man hjælper til og tager de opgaver på sig, der er passende til ens alder.
Læs også:Mette F.: Derfor flytter jeg
Det betyder blandt andet, at det italesættes, at man skal passe på sine bedsteforældre, selv cykle i skole, lave sine egne lektier og ikke bede om hjælp, medmindre man selv har forsøgt sig med opgaven først.
Men forventningerne til, at hun skulle blive statsminister kommer udefra, og når hun møder dem, tænker hun:
“Det kunne da være meget fedt.”
Mette Frederiksen: “Rank lige ryggen”
Den lettere nonchalant tilgang til statsminister-spådommene giver Mette Frederiksen anledning til at give et råd videre til den næste generation af kvinder: At tro noget mere på sig selv.
Som leder har hun haft mange ansættelsessamtaler, og hun oplever stadig, at pigerne er mere tilbageholdende end drengene, siger hun og kommer med et lettere karikeret eksempel:
“Hvis jeg nu havde lagt ind, at du skal kunne tale portugisisk i det her job, så vil de fleste piger komme ind og sige “jeg beklager, jeg kan altså ikke portugisisk”. De fleste drenge og mænd vil sige “ved du hvad, jeg har sgu engang været på ferie i Portugal, jeg tror faktisk godt, at jeg kan det der.””
Jo mere man tror på, man godt kan, jo mere kan man også
Det er ikke fordi, Mette Frederiksen siger, at man skal påstå, at man kan noget, man ikke kan. Men ifølge hende er der stadig mange piger, der holder sig lidt for meget tilbage:
“Så hvis jeg må sige noget til mine medsøstre, så er det: Rank lige ryggen og tro på, at du godt kan – for jo mere man tror på, man godt kan, jo mere kan man også, hvis man så rent faktisk gider at sætte sig ind i det og øve.”
“Gad vide, om folk kan lide mig?”
Statsministeren medgiver, at det ikke er en let øvelse at ranke ryggen – faktisk er selvtillid ikke noget, hun selv har haft særligt meget af:
“Det er ikke sådan, at jeg altid tænker, at jeg er den bedste til noget. Jeg er meget selvkritisk og evaluerer mig selv rimeligt hårdt nærmest hver eneste dag,” siger hun og fortsætter:
“Jeg har også tit sådan en “gad vide, om folk kan lide mig?” Det er også lidt en bagside ved at være kendt som statsminister. Der er også lidt hårde og skarpe holdninger til mig.”
Til gengæld har hun i en tidlig alder aktivt truffet et valg om at have en Pippi Langstrømpe-tilgang til livet:
“Jeg har altid været modig. Jeg har aldrig været bange for noget. Det er jeg stadigvæk ikke.”
Et valg at være modig
Beslutningen om ikke at være bange træffer Mette Frederiksen, da hun er barn.
I sin tidlige skolegang er hun en stille pige, der går til talepædagog og bliver drillet i skolen.
Og så ønsker hun sig at være en dreng – primært fordi hun ser, hvordan hendes bror får lov til nogle andre ting og får noget federe legetøj, end hun selv gør, husker hun.
Men da hverken den konservative opdragelse eller tidsånden lægger op til muligheden for et kønsskifte, må hun ændre strategi:
Nej fandme nej, det skal være løgn
“Hvis det at være pige er, at man skal holde sig tilbage eller ikke kan gøre det, man egentlig gerne vil gøre […] Så tænker jeg “nej fandme nej, det skal være løgn.””
Deraf kommer modigheden.
Få år senere begynder hun at gå op i samfundet, regnskoven og melder sig som tolvårig ind i ANC – en organisation, der kæmper mod apartheid-styret i Sydafrika.
Den dag i dag er hun stadig ikke bange for noget, og det vil hun holde fast i.
Mette Frederiksen: “Sørg for en god pyt-knap”
Afslutningsvis skal Mette Frederiksen som en del af præmissen for podcasten nedfælde et råd til unge kvinder i en gæstebog:
“Kære unge pige. Jeg tror kun, vi har ét liv, så lev det. Elsk andre mennesker på din vej, og sørg for en god pyt-knap. Det skal nok gå det hele,” læser hun op.
Jeg tror kun, vi har ét liv, så lev det
Selv medgiver hun, at hun som udgangspunkt ikke er særligt god til at trykke på pyt-knappen, men at hun nogle gange er nødt til at beslutte sig for at bruge den:
“Hvis du ikke kan lave det om, så lad være med at hænge fast i det - og der er ofte noget, der er vigtigere,” siger hun.
Kommentarer
“ “Jeg har ikke kørt med…
“
“Jeg har ikke kørt med falsk ID, men jeg har måske kørt på lidt ung kvindelig charme over for nogle dørmænd, som nok godt kunne regne ud, at jeg ikke var gammel nok.”
Dørmanden til Ukraine blev endnu en af dem…
“Og så ønsker hun sig at være en dreng – primært fordi hun ser, hvordan hendes bror får lov til nogle andre ting og får noget federe legetøj, end hun selv gør, husker hun.”
Og så ønsket hun sig at være statsminister - primært fordi hun ser, hvordan statsministre får lov til nogle ting og får noget federe tøj, end hus selv gør…
“Den dag i dag er hun stadig ikke bange for noget, og det vil hun holde fast i.”
Mette Frederiksen er i krig med Putin og hele Rusland…
Men i Rusland er der bjørne og i Ulfborg er der ulve:
“Mette Frederiksen forstår borgere, der er bange for ulven: - Ville jeg også selv være
Fra krig og våbenindkøb til noget helt, helt andet. Inger Støjberg vil tale om ulve og den utryghed, som dyrets tilstedeværelse skaber i Jylland.
- Jeg forstår godt, at man er bange for det her. Det ville jeg også selv være, siger Mette Frederiksen.
Hun melder sig – ligesom ministeren for grøn trepart – klar til at regulere ulven.
- Jeg anerkender altså, at det her i et lokalsamfund mildest talt er træls.”
Hvornår den russiske bjørn står i baghaven…
Ja, det har ingen endnu turde spørge Gaden-pigen fra Jomfru Ane Gade i Aalborg om…
Men er der noget statsministeren fortryder? Nej!!!
“Alligevel er der én ting, hun ville ønske, hun kunne gøre om, siger hun. Nemlig at droppe universitetet og begynde på lærerseminariet.”
Og tænk hvis statsministeren efter fire år på lærerseminariet havde været praktiserende folkeskolelærer i 25 år før hun meldte sig som folketingskandidat og senere statsministerkandidat…Tænk…
Tænk hvad Danmark og danskerne ville have været sparet for…
Efter six seven år med Mette Frederiksen som statsminister er danske forældre PDO forældre og deres tilsvarende børn PDO folkeskoleelever…
Ja, hvem er overrasket? Ikke engang statsministeren:
““Jeg ville bare ikke ane, hvad jeg skulle bruge det til i dag. Så på den måde gad jeg godt at have et fag, hvad jeg synes, man har med læreruddannelsen.”
Tænk hvilken statsminister Danmark ville kunne have haft!
Nu måtte vi nøjes med Pippi Langstrømpe gadepigen fra Jomfru Ane Gade…
““Hvis du ikke kan lave det om, så lad være med at hænge fast i det - og der er ofte noget, der er vigtigere,” siger hun”
Altså Mette, lyt til dig selv: Hæng ikke mere fast i statsministerposten, der er noget, der er vigtigere…lærergerningen i Københavns kommune.
Den nye overborgmester i København modtager dig med kyshånd, når du har været fire år på lærerseminariet…
“Ifølge en analyse fra 2021 er omkring 26% af lærerne i Københavns Kommune uden læreruddannelse, hvilket svarer til knap hver fjerde lærer. En nyere analyse fra Folkeskolen.dk viser en endnu højere andel på 33,7% af underviserne i folkeskolerne, der ikke har en læreruddannelse. Begge analyser viser, at andelen af uuddannede lærere i København er højere end landsgennemsnittet”
Og tænk alle de unge socialdemokrater, der måske ville følge Mette-pigens kloge valg…
Den russiske bjørn burde være obligatorisk lærerstof i 1. klasse på lærerseminariet..
“Rusland var i 1800-tallet en storpolitisk magtfaktor, som havde en betydelig indflydelse på det europæiske landskab. I dansk kontekst havde den russiske zar haft en interesse i, at Danmark med sejren i den nyligt afsluttede 1. slesvigske krig (1848-51) fik bevaret den danske helstat, men krigen havde ikke endegyldigt fået afgjort Danmarks nationale status i forhold til hertugdømmerne. Den politiske ustabilitet samt det kollektive traume med afståelsen af Norge i 1814 havde resulteret i en mærkbar 'skrumpeangst’ i det danske landskab. Når man læser ’Det Høinordiske Forbund’, er det tydeligt, at denne angst også havde grebet Grundtvig, som derfor greb pennen i håbet om at kunne få opbakning til dannelsen af et samlet skandinavisk forsvarsforbund “mod al fjendlig Magt og fremmed Indflydelse”. Teksten er med andre ord en appel om mere sammenhold blandt de skandinaviske lande som følge af truslen fra øst.”
“Uddrag fra "Det Høinordiske Forbund", 1854:
"Timen er kommet, da de tre høinordiske Folke-Stammer i vore tre nordiske Riger kan og, vi tør haabe, vil slutte sig sammen i et fast og varigt Forbund til at staae Last og Brast med hinanden mod al fjendlig Magt og fremmed Indflydelse..."
Grundtvig om PDO:
“Grundtvig så opdragelse som en dannelsesproces mod det modne, selvbevidste og ansvarlige menneske, der kan indgå i et fællesskab. Opdragelsen skal balancere traditionel dannelse med det levende ord, og den foregår bedst i et forpligtende fællesskab, hvor individet spejler sig i andre. Hans syn på opdragelse bygger på et optimistisk menneskesyn og troen på, at både den enkelte og fællesskabet er afhængige af en guddommelig kraft”
“Det levende ord: Grundtvig afviste både den passive udenadslære og en alt for liberal "naturlig" opdragelse. Han lagde i stedet vægt på det mundtlige, "levende ord" som undervisningsmetode, hvilket er et kendetegn for de grundtvig-koldske friskoler.”
“Folkeoplysning: Grundtvig fokuserede især på folkeoplysning og ideen om en skole for voksne, hvor man kunne lære om samfundet, historie, kultur og sprog. Han mente, at dette var afgørende for at skabe et levende demokrati og national identitet”.
Og så er ringen sluttet!
Også for statsministeren!
Tilbage på skolebænken for voksne!
Grundtvig glæder sig allerede sammen med hele folket!
Men Mette, du må gerne være den der stiller alle de træls spørgsmål!
Så bliver du måske Københavns bedste folkeskolelærer i 2035.
Lykke på rejsen!
Folkeskoleeleverne glæder sig allerede…
Jeg kan til fulde sætte mig…
Jeg kan til fulde sætte mig ind i vores statsministers baggrund og personlige udvikling, selv om vi kommer fra hver sin ende af landet. Det giver mig faktisk en stor tryghed at vide.
En eminent statsminister med stor livserfaring og pondus vil også blive en eminent lærer. Men jeg håber ikke, at det jobskifte bliver relevant foreløbigt.
“Hvis du ikke kan lave det…
“Hvis du ikke kan lave det om, så lad være med at hænge fast i det - og der er ofte noget, der er vigtigere,” siger Mette Frederiksen.
Alligevel sendte hun sine ministre ud for at bekæmpe et historisk nederlag, som Mette Frederiksen efterfølgende erkender at “hun” allerede vidste ville blive et nederlag:
“SF’s overborgmesterkandidat, Sisse Marie Welling, er onsdag morgen udpeget som ny overborgmester i København i en bred konstituering med Enhedslisten, Alternativet, De Konservative, De Radikale og Venstre - og to blå partier helt til højre i dansk politik: Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.”
“
"Vi har skrevet historie," siger Sisse Marie Welling og henviser til at Socialdemokratiet uafbrudt i over 100 år har siddet på overborgmesterposten.”
I aftenens Tirsdagsanalysen erkender Mogensen “at danskerne ikke mere kan lide Mette Frederiksen. Metaltrætheden er for længst indtruffet!
Lars Løkke savner Tirsdagsanalysens ugentlige PR om Klovnebussen, der ifølge Kristiansen nu nemt kan reduceres til en minibus, idet Moderaterne kun fik valgt 5 mandater til byrådene, herunder reservechaufføren alias Bergur Løkke Rasmussen.
Troels og Lose kan snart igen stå på egne alt imens Mette Frederiksen til sommer søger ind på lærerseminariet måske i Nørre Nissum, Skive eller Holstebro. Alle byer med Venstre-borgmestre.
Tid til fordybelse, analyser og et møde med mink mausolæer, stålmarker og mennesker, der stille og roligt opdrager den næste generation til vælgere…
I Socialdemokratiet vil de grundigt analysere, hvad der gik galt i Holstebro, i Frederikshavn, i København…
Alt imens Mette Frederiksen har sendt sig selv på lærerseminarium:
““Hvis du ikke kan lave det om, så lad være med at hænge fast i det - og der er ofte noget, der er vigtigere,” siger Mette Frederiksen..
Om lærer Mette vil tiltales fru Frederiksen eller blot Mette, ja, det kan pædagogik og psykologi lektionerne på lærerseminariet måske tage op i et tema.
Om Tesfayes PDO teorier i den anledning skal indgå i pensum på lærerseminariet, ja, det må den højeste videnskab konkludere.
Folks børn var ved dette byrådsvalg et vigtigt tema. Noget der havde byrådskandidaternes interesse og bevågenhed.
Selv her tabte Socialdemokratiet med et brag!
“Tidligere S-borgmester: I går vendte hele Danmark Socialdemokratiet ryggen
Nederlaget ved kommunalvalget efterlader Socialdemokratiet med en kæmpe opgave forud for folketingsvalget, siger tidligere S-borgmester.
På Fanø og Læsø blev ikke en eneste socialdemokrat valgt ind i byrådet, og partiet er gået tilbage i 87 ud af landets 98 kommuner.
- Man har talt meget om, at de her veluddannede, rige folk i København skulle vende Socialdemokratiet ryggen. Men i går vendte hele Danmark det ryggen.
De pisse dårligt opdragede vælgere gik ind for en hel anden pædagogik end Socialdemokratiets.
…” ”stemmer Holstebro blåt ved alle andre valg end dem, som H.C. Østerby har stillet op i”...
Måske bliver Mette en eller anden folkeskoles mest populære folkeskolelærer…
“Socialdemokratiets populære borgmester i Holbæk Kommune, Christina Krzyrosiak Hansen, gik ind til valget som en af landets største favoritter til at genvinde sin post.
Hun kan i første omgang konstatere, at hendes parti beholder sit absolutte flertal. Til gengæld er opbakningen gået mærkbart tilbage siden sidste valg.
- Jeg har også lyttet til borgerne under valgkampen, siger hun til mediet TV 2 Øst.
- Der er noget med infrastrukturen, vi ikke er lykkedes ordentlig med, og en folkeskole, der skal rettes op, så det starter vi på i morgen, siger hun.
Partiet får 52,3 procent af stemmerne, hvilket svarer til et fald på 6,7 procentpoint, viser optælling.”
Tilføj kommentar