Annonce

Danske lønmodtagere har brug for investeringsbeskyttelse

Den europæisk-amerikanske frihandelsaftale, TTIP, er en mulighed for at forbedre systemet for investeringsbeskyttelse til fordel for danske lønmodtagere og pensionskunder.
I fredags skrev direktøren for Tænketanken Cevea, Kristian Weise, i Netavisen Pio at dele af fagbevægelsen har været for hurtige til at konkludere, at kritik af investeringsbeskyttelse er det samme som kritik af frihandel. Vi er glade for, at Cevea signalerer opbakning til frihandel. Man kunne jo hurtigt få et andet indtryk, når Cevea for en måned siden kaldte frihandelsaftalen for en ”bombe under demokratiske spilleregler”.

Dansk Metal ønsker en frihandels- og investeringsaftale mellem EU og USA. En aftale, der sikrer mere fri og mere fair handel og høje standarder for miljø, sundhed og arbejdstagerrettigheder. En aftale, der beskytter staters ret til at regulere og virksomheders investeringer imod diskrimination.

Det sidste element, om at sikre investeringer imod diskrimination, er omdiskuteret. Det system, der som regel anvendes i handels- og investeringsaftaler i dag til at løse tvister mellem stater og investorer (ISDS), har nemlig nogle fejl og mangler, som har haft uheldige konsekvenser i nogle lande. Andre lande har aldrig oplevet problemer med ISDS. I alle de omkring 40 aftaler, som Danmark har med lande uden for EU, indgår investeringsbeskyttelse. Alligevel er ISDS ikke rigtig noget, vi har hørt om, før for et par år siden.

Men nu, hvor EU og USA er ved at forhandle en aftale på plads, diskuterer vi investeringsbeskyttelse. Og det er positivt. Forhandlingerne er nemlig en oplagt lejlighed til at få lavet en ny og forbedret udgave af ISDS-systemet.

Selvom det ikke er et system, fagbevægelsen har fundet på, anerkender vi, at der er behov for at beskytte investeringer imod diskrimination. Det skal naturligvis ske uden at gå på kompromis med demokratiske staters ret til at regulere. Det står allerede sort på hvidt i forhandlingsmandatet, som de nationale regeringer har godkendt, og som EU-Kommissionen skal indrette sig efter i forhandlingerne med USA. Det har vi også tidligere gjort opmærksom på her på Netavisen Pio. Også Europa-Parlamentet har krævet, at ISDS-systemet bliver udformet, så det ikke begrænser staternes ret til at regulere. Og både den tidligere og nuværende danske regering har garanteret, at de kun støtter en ISDS, der ikke hindrer de europæiske lande eller USA i at udvikle lovgivning, der beskytter borgerne bedst muligt. Som også udenrigsminister Kristian Jensen og formand for Dansk Metal Claus Jensen skrev i fredags, er kommissionen og alle EU-landene heldigvis helt enige om dette, og der arbejdes på at skabe et bedre og mere tidssvarende ISDS-system.

Vi har derfor fuld tiltro til, at forhandlingerne går i den retning. I morgen præsenterer EU-Kommissionen deres forslag til et forbedret system for investeringsbeskyttelse. Det ser vi frem til. For det er en forudsætning for vores opbakning til at have et system for investeringsbeskyttelse med i aftalen mellem EU og USA.

Hvis aftalen ender med at begrænse demokratiske staters ret til at regulere, som Kristian Weise og andre frygter, vil det stride imod forhandlingsmandatet, og så vil både Europa-Parlamentet og den danske regering være imod. Og så bliver aftalen ikke til noget. Det ved kommissionen. Derfor forventer vi, at de europæiske chefforhandlere finder frem til en bedre løsning med de amerikanske chefforhandlere.

Til en åben konference i fredags, hvor Cevea desværre ikke deltog, gentog handelskommissær Cecilia Malmström udgangspunktet for et ISDS-system: Hvis Danmark laver en lov, der rammer nogle virksomheder (ved eksempelvis at forbyde et farligt kemikalie, som virksomhederne bruger i produktionen), kan de ikke sagsøge Danmark. Men hvis Danmark laver en lov, der kun rammer en enkelt amerikansk virksomhed, som har investeret i Danmark, kan det tages op i ISDS-systemet. Hvis virksomheden får medhold, kan det betyde, at Danmark skal betale en kompensation – men ikke, at vi skal lave loven om.

Alle regeringer, nationale parlamenter og Europa-Parlamentet skal godkende den endelige aftale og kan derfor forkaste den. Det vil de gøre, hvis den ikke indeholder en ny og forbedret udgave af ISDS.

Men vi håber, at det lykkes at lave et bedre system til at sikre internationale investeringer. Retten til ikke at blive diskrimineret kommer jo ikke kun til at gælde for amerikanske virksomheder i Danmark og EU, men også for danske og europæiske virksomheder i USA. De danske pensionsselskaber, der forvalter danskernes pensioner, og Dansk Metals medlemmers pensioner, ønsker en beskyttelse af deres investeringer – en beskyttelse af vores opsparing til alderdommen. Det giver os god grund til at være for en ISDS – med udgangspunkt i, at det lykkes at lave en udgave, der ikke begrænser demokratiske staters ret til at lovgive, som befolkningen ønsker.

Mette Hansen er konsulent og Jens Boe Andersen er EU-chef, begge i Dansk Metal


Flere artikler om emnet

Annonce