Annonce

Danskerne køber tøj for milliarder produceret under horrible vilkår

Regeringen skal på banen, hvis der skal sættes ind overfor de forhold, som vores tøj, tasker og sko produceres under, mener både Cevea og LO.

I Danmark importerer vi tøj, sko og tasker i et stort omfang, der er produceret i lande, hvor fabrikkernes arbejdere ikke har ret til at danne fagforeninger, forhandle kollektive aftaler eller strejke.

Det er en viden, som formentlig ligger de fleste af os fjernt, når vi slentrer gennem H&M’s rækker af tøjstativer en lørdag formiddag.

En ny undersøgelse fra tænketanken Cevea sætter konkrete tal på vores handel med de dårligste arbejdspladser i verden.

21,4 procent af den danske import fra sommeren 2017 og frem til sommeren 2018, kom fra de 80 lande i verden, som systematisk overtræder arbejdstagerrettigheder, eller som slet ikke har nogen rettigheder. Det svarer til import for 235 milliarder kroner.

Undersøgelsen viser, at i 80 af de lande, vi handler med, har arbejderne ingen rettigheder, eller oplever systematiske overtrædelser af deres rettigheder.

Handel og manglende rettigheder

I en nye undersøgelse fra tænketanken Cevea, der lavet i samarbejde med LO, har tænketanken undersøgt arbejdstagerrettigheder i de lande, som Danmark importerer varer fra. Undersøgelsen viser, at i 80 af de lande, vi handler med, har arbejderne ingen rettigheder, eller oplever systematiske overtrædelser af deres rettigheder.

Undersøgelsen er baseret på et globalt indeks lavet af ITUC, den største globale sammenslutning af fagforeninger, som opdateres årligt under navnet ”Global Rights Index”.

I indekset har ITUC vurderet de juridiske rammer, og hvorvidt landene i praksis overholder ILO-konventionerne om foreningsfrihed, samt retten til kollektiv forhandling og strejke.

Her viser det sig, at Danmark handler for mere en 230 milliarder kroner med lande, som reelt mangler arbejdstagerrettigheder, og det endda med nogle af vores største handelspartnere; Kina og USA.

I perioden købte Danmark varer fra Kina for mere end 60 milliarder kroner, mens USA kunne eksportere varer til Danmark for 57 milliarder kroner. Begge lande har ikke ratificeret ILO-konventionen om foreningsfrihed, hvilket bare er ét punkt i en lang række af krænkelser af grundlæggende rettigheder for arbejdstageren.

https://lh3.googleusercontent.com/f0Dz4yZYentX7roOfKOheQ9x3QGIHciJNU-9vVZw1uNQZbgfVBkit7r0SaKQ4kNAZp_6m0WEKYP-e5ugLhPVDfnitELsAJTVz5E06LLykcgzJStlJL_hD1FQ2yXfQUcks8QJtTaiM6LeSdOvZQ

Kilde: Rapporten ”Mere end 20 pct. af dansk import stammer fra lande, der systematisk krænker grundlæggende arbejdstagerrettigheder”, produceret af Cevea

Fagforeningsaktivister fængslet som sabotører

Størstedelen af den import, der kommer fra lande med manglende arbejdstagerrettigheder, er netop tøj, sko, tasker og andre tekstiler, som i stor stil produceres i lande som Kina, Bangladesh og Indien.

Af Ceveas undersøgelse fremgår det, at import af beklædningsgenstande og tilbehør står for 32,3 milliarder kroner. Hertil kan lægges sko, som står for 6,5 milliarder kroner, samt kufferter og tasker, der står for 1,9 milliarder kroner.

Op til 65 procent af varerne kommer altså fra lande, som ikke sikrer rettigheder for arbejdere - eller ligefrem krænker dem.

"Pris har noget at sige, uanset det er tøj eller flyrejser. Og vi kan godt spørge os selv, hvordan man tror forholdene er for dem, der syr vores tøj så billigt."

Andre medier har gennem årene dokumenteret de kritisable vilkår, som arbejdere producerer under.

I 2017 kunne mediet DanWatch fortælle historien om, hvordan arbejdere på fabrikker i Bangladesh blev anholdt og sigtet under sabotage-paragraffer, fordi de forsøgte at organisere fabriksarbejderne, med det formål at forhandle en højere løn på fabrikkerne.

De sigtede havde forsøgt at fremme kampen for en højere løn, da den daværende minimumsløn på 476 kroner i måneden udgjorde knapt en femtedel af den ’leveløn’, som den lokale organisation ”Asia Wage Floor” vurderer til knapt 2600 kroner, baseret på udgifter til bolig, mad og livsfornødenheder.

I samme ombæring blev mellem 1500 og 2000 medarbejdere fyret i det samme forsøg fra det bangladeshiske styre på at modarbejde den spirende organisering. Historien var særlig grel i Danmark, fordi fabrikken blandt andet leverede tøj og tekstiler til den danske virksomhed Bestseller, der er en af de største spillere i den danske modebranche.

En anden begivenhed, som trak forfærdelige overskrifter, var ulykken på Rana Plaza i 2013, hvor mere end 1100 mennesker omkom, da bygningen i industribyen Gazipur i Bangladesh kollapsede. På fabrikken fik danske butikskæder som Wagner og Tøjeksperten produceret tøj.Undersøgelsen af omstændighederne omkring kollapset viste forfærdelige forhold for fabriksarbejderne, som blandt andet var blevet tvunget ind i bygningen trods advarsler fra myndigheder, børnearbejde, og lønninger på ned til 2 kroner i timen.

"Det er først og fremmest politikerne, der skal sikre en fair og rimelig global verdensorden, og det kræver, at man som regering taler dunder om krænkelse af arbejdstagerettigheder og prioriterer dem i udenrigspolitikken."

Et ræs mod bunden

Undersøgelsen viser ifølge Cevea, at der er et betydeligt rum for handling, når det kommer til de vilkår, varer i danske butikker bliver produceret under.

Tænketanken ønsker, at regeringen opprioriterer arbejdstagerrettigheder i deres internationale relationer.  

Arbejdstagerrettigheder og retten til at organisere sig var en del af de handelspolitiske forhandlinger for år tilbage, men nu er det faldet langt ned på dagsordenen. Og det er først og fremmest politikerne, der skal sikre en fair og rimelig global verdensorden, og det kræver, at man som regering taler dunder om krænkelse af arbejdstagerettigheder og prioriterer dem i udenrigspolitikken,” siger Kristian Weise, direktør i Cevea, til Avisen.dk.

Den seneste handelspolitiske strategi er fra 2013, og her var et fokus på de grundlæggende ILO-konventioner skrevet ind som et krav til handels- og samarbejdsaftaler i EU-regi.

”Konkurrencen om markedsandele må ikke lede til et kapløb mod bunden på bekostning af hensynet til miljø, grundlæggende rettigheder eller de fattigste udviklingslandes særlige behov,” skrev den daværende regering.

Den politiske forbruger

Men både hos LO og Cevea ligger der også et ansvar hos den enkelte forbruger til at handle med omtanke.

Vi kan selvfølgelig allesammen gøre lidt. Pris har noget at sige, uanset det er tøj eller flyrejser. Og vi kan godt spørge os selv, hvordan man tror forholdene er for dem, der syr vores tøj så billigt,” siger Lizette Risgaard, LO-formand, til Avisen.dk.

Sammen pointe understreger Kristian Weise, men en henvisning til det øgede fokus, der er kommet på klimaaftryk i indkøbskurven.

Jeg vil gerne komme med en lille opsang til de forbrugere, der er meget bevidste om, hvad deres forbrug betyder for klimaet og for eksempel holder kødfrie dage for at begrænse deres klimatryk. De burde i høj grad også tage det på deres kappe at understøtte en positiv social udvikling ved at sikre sig, at det tøj, de køber, er produceret ordentligt,” siger han til Avisen.dk.

Line Sofie Gluud er student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet