Hvem er mere oplagt til at svare på det spørgsmål end direktøren for virksomheden?
- Det er ikke grundet de her afgifter, at vi har set os nødsaget til at lukke virksomheden, siger Peter Nielsen, direktør for Dalum Papir og peger på at efterspørgslen på deres produkt, er faldet med otte millioner tons i Europa over de sidste fem år.
Det svar er man ikke tilfreds med i Liberal Alliance.
- Jeg tænker der må være lidt forvirring i ledelsen på Dalum Papir, er Simon Emils kommentar. Hovsa!, virkeligheden stemmer pludselig ikke overens med antiskat-tænkningen, grundlaget for Liberal Alliances økonomiske politik! Det må være fabrikkens ledelse, som er forvirrede, uden tvivl.
Også den blåøjede partiformand Anders Samuelsen klynger sig til samme eksempel og klandrer regeringens grønne afgifter for at kvæle dansk erhvervsliv.
- … Dalum Papirfabrik, som får en fantastisk pris fordi de har været superenergieffektive – så kom du lige med NOx-afgiften og nu flytter de hele virksomheden ud af landet.
Men Danmarks lange tradition for at tilskynde vores virksomheder til at passe på miljøet har netop gjort vores virksomheder ’super energieffektive’ – og dermed konkurrencedygtige. Den simple sammenhæng passer dog skidt på Liberal Alliances udbuds- og efterspørgselskurve.
Papirfabrikkens direktør afliver da også Samuelsens påstand om at NOx-afgiften er grunden til lukningen:
- Jeg er nødt til at sige, at det har ikke den store sammenhæng for en virksomhed af vores størrelsesorden. Med en omsætning omkring 700 millioner er det ikke det, der er afgørende, siger Peter Nielsen i indslaget
Det her er bare endnu et klokkeklart eksempel på den formørkede og overfladiske forståelse for økonomi, innovation og erhvervspolitik, som Liberal Alliance er bannerfører for – og som Venstre, Konservative og DF desværre halser efter.
Det burde ellers ikke være så svært at forstå, med blot lidt basal købmandslogik. F.eks. fastslår Det Internationale Energi Agentur, at vi vil kunne spare tre kroner i brændselsforbrug for hver krone, vi investerer i energieffektivitet og grøn teknologi.
Dette bakkes op af en omfattende analyse fra Harvard og London Business School, som viser at virksomheder med en omfattende miljø- og socialpolitik klarer sig bedst. Sat på spidsen: En dollar investeret i egenkapitalen i 1993 ville i de bæredygtige virksomheder have øget værdien til 31 dollar i 2010, mod 25 dollar i gruppen af ikke bæredygtige virksomheder.
Hvis Liberal Alliance og venner vil dansk erhvervsliv det bedste, så bliver de nødt til at droppe afgiftsløgnene, vågne op og se de hårde tal i øjnene: Grønne incitamenter skaber arbejdspladser, innovation og de mest konkurrencedygtige virksomheder.