De Radikale og S frygter spindoktor-fifleri: “Potentielt er der åbnet for, at Arnfeldt kan bistå borgmesteren i dennes kommunale valgkamp”

Kommunalvalg 2025

De Radikale og S frygter spindoktor-fifleri: “Potentielt er der åbnet for, at Arnfeldt kan bistå borgmesteren i dennes kommunale valgkamp”

Tidligere spindoktor Peter Arnfeldt skal officielt hjælpe Odsherred Kommune med kommunikation og rådgivning i skandalesagen om Odsherred Forsyning: “Jeg er forbløffet over det hemmelighedskræmmeri, der har fundet sted”

Karina Vincentz (Nyt Odsherred)
Billedtekst
Karina Vincentz (Nyt Odsherred), borgmester, Odsherred
Foto: Odsherred Kommune/Lars Wahl

Det radikale medlem af Økonomiudvalget i Odsherred Kommune, Thomas Nicolaisen, retter nu er stærk kritik af den orientering udvalget fik i efteråret om den kontrakt, som Odsherred Kommunes ledelse har indgået med kommunikationsrådgiver, tidligere særlig rådgiver for blandt daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V), Peter Arnfeldt. 

Nu viser det sig, at kontrakten er uopsigelig i et år

“Vi fik at vide, at Peter Arnfeldt skulle rådgive kommunen i sagen om Odsherred Forsyning (Et kuldsejlet fjernvarmeprojekt, red.). Vi fik at vide, at bistanden ville koste kommunen 300.000 kroner. Nu viser det sig, at kontrakten er uopsigelig i et år, og koster kommunens borgere 750.000 kroner, inklusive moms,” siger Thomas Nicolaisen til Netavisen Pio.

Læs også:Ny S-borgmesterkandidat i Odsherred

Nicolaisen er især fortørnet over, at kontrakten, som han nu har fået indsigt i, også viser, at Arnfeldt kan bistå kommunens borgmester med rådgivning og kommunikation i alle mulige andre sager:

Kontrakten potentielt åbner en ladeport for, hvad Peter Arnfeldt kan bistå med

“Jeg kan konstatere, at kontrakten potentielt åbner en ladeport for, hvad Peter Arnfeldt kan bistå med. Potentielt er der åbnet for, at Arnfeldt kan bistå borgmesteren i dennes kommunale valgkamp. Om det sker, kan jeg selvfølgelig ikke vide. Men det er meget kritisabelt, at vi ikke fik en redelig og dækkende orientering om sagen i Økonomiudvalget."

“Det er stærkt overraskende for os”

Tidligere mangeårig borgmester i Odsherred Kommune for Socialdemokratiet, mangeårigt medlem af Folketinget, Thomas Adelskov, tilslutter sig kritikken:

“Jeg er forbløffet over det hemmelighedskræmmeri, der har fundet sted. Det er en beslutning, som borgmesteren har taget, at hun har haft brug for noget medietræning. Det kan man jo altid diskutere, men at kontrakten løber så længe (Et år, red.), det er stærkt overraskende for os,” siger Thomas Adelskov, der fortsætter:

Stærkt kritisabelt. Særligt når vi nu står over for en valgkamp

“Vi har ikke i Odsherred haft tradition for, at hyre spindoktorer til at kommunikere for eller understøtte borgmesteren i pressesager. Og at det nu viser sig, at det nu er et helt år, man har ansat den pågældende, det synes jeg er stærkt kritisabelt. Særligt når vi nu står over for en valgkamp,“ siger Adelgaard - med henvisning til kommunalvalget 18. november. 

Kommunaldirektør afviser: Bistår alene i forsyningssagen

Netavisen Pio har bedt borgmesteren i Odsherred Kommune, Karina Vincentz fra borgerlisten Nyt Odsherred, forholde sig til kritikken. 

Karina Vincentz har ikke svaret på kritikken. I stedet har kommunaldirektør i kommunen, Claus Steen Madsen, sendt et skriftligt svar til Netavisen Pio, hvori han fuldstændig affejer Thomas Nicolaisens og Thomas Adelskovs kritik:

Læs også:S i Odsherred er nu - endelig - klar med en spids- og borgmesterkandidat

“Aftalen med Peter Arnfeldt er indgået med Odsherred Kommune. Det er mig der har underskrevet aftalen og har dialogen med Peter Arnfeldt om de opgaver, der skal løses inden for aftalens rammer. Jeg behøver næppe at oplyse, at det betyder at hverken Borgmester eller andre byrådspolitikere bistås i opgaver, der ikke er relateret til kommunen kommunikationsmæssige interesse i forsyningssagen.”

Kommunaldirektøren afviser også, at der er orienteret misvisende eller mangelfuldt om kontraktens længde:

Aftalen kunne opsiges efter 6 måneder

“Byrådet er ved indgåelse af aftalen orienteret om, at aftalen kunne opsiges efter 6 måneder – og altså med en udgift på 300.000 kr. Byrådet er ligeledes orienteret om at jeg vurderede, at der ikke var grundlag for at opsige aftalen på det tidspunkt, således at aftalen løber de aftalte 12 måneder.

Aktindsigt i kontrakten: Skal rådgive i “bredeste forstand”

Netavisen Pio har fået aktindsigt i kontrakten mellem Odsherred Kommune og Peter Arnfeldt.

Af kontrakten fremgår blandt andet, at Peter Arnfeldts opgaver for Odsherred kommune er ganske omfattende - og at han fra start er ansat et helt år (Frem til 31. oktober i år) i en uopsigelig kontrakt.

Læs også:Medie: Løkkes højrehånd lagde pres på Mike Fonsecas 15-årige kærestes forældre

Her følger nogle pluk fra kommunes kontrakt med Peter Arnfeldt:

“Målet er - men ikke udelukkende - at sikre og rådgive om Klientens kommunikative egeren (ageren, red.) i “fjernvarmesagen”, således at der forebyggende og proaktivt etableres en robust stakeholder- og kommunikativ platform.”

At rådgive i bredeste forstand Klienten

“At rådgive i bredeste forstand Klienten og tilknyttede Klientens virksomhed, i alle relevante PR- og PA-spørgsmål - med særligt fokus på en effektiv, eksekverbar og bæredygtig strategi fremadrettet.”  

“At Rådgiveren for Klienten - hvis ønsket - fungerer som filter på henvendelser politisk/pressemæssigt (Reaktivt) - og foretager henvendelser - politisk/pressemæssigt - (proaktivt) hvor relevant for Klienten og tilknyttede Klientens virksomhed.”

“At rådgiveren tilrettelægger en eksekverbar SoMe-strategi og foranlediger eksekveringen af denne. Rådgiveren forestår indholdsproduktion og strategi.”

“At rådgiveren bistår med strategi for borgerkommunikation, webkommunikation og mediekontakt.”

“At Rådgiveren bistår med en sparring og rådgivning ifht kommunikation med øvrige stakeholdere regionalt og landspolitisk, herunder interesserorganisationer samt Slotsholmen.”

“At rådgiveren bistår og er standby 24/7/365 for Klienten og tilknyttede Klientens virksomhed med medierådgivning (PR) og politisk rådgivning (PA) samt at fronte Klienten og tilknyttede Klientens virksomhed i de sager, hvor Klienten måtte finde det formålstjenligt."

Aftalen er herudover uopsigelig i aftaleperioden

“I forhold til budget og timepriser er det aftalt, at rådgiveren samlet leverer anslået 20-25 timer pr. måned, og at klienten betaler DKK 50.000- pr. måned, der betales ved hver måneds udgang. Denne pris er strengt fortrolig, og må ikke kommunikeres til anden part, da den afviger væsentligt fra Rådgiverens standardpriser og timesatser.”

“Rådgiverens standard timesats er d.d. 3.500,-. I Nærværende aftale ydes rabat på DKK 500,- på timeprisen, hvis den skulle finde anvendelse, dvs. en ekstraordinær aftalt timepris på DKK 3000,-.”

“Aftalen træder i kraft pr. 1. november 2024, og løber frem til 31. oktober 2025.”

“Aftalen er herudover uopsigelig i aftaleperioden.”   

Topbillede
Peter Arnfeldt

Her er et uddrag af den fem sider lange sambejdskontrakt indgået mellem Odsherred Kommune og kommunikationsrådgiver Peter Arnfeldt, som Netavisen har fået aktindsigt i. 

 

Emil Vendelbo Johansen

Souschef på Netavisen Pio. Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Erling Drews (ikke efterprøvet) den Onsdag den 20.08.2025 - 16:38

Kommentar:

Som Borger i det smukke Odsherred, hvor der er tid til livet, har jeg fulgt med i den utrolige triste Fjernvarmeskandale, som har sat mediefokus på vores smukke kommune...

Fjernvarmeskandalen har samtidigt medført, at man har udskudt kloakeringen i sommerhusområderne med tre år, trist; må jeg sige, da alle ved, at grundvandet er stigende og kan føre til oversvømmelser fra septiktanke med mere...

Når man nærmer sig kommunevalget, kastes der altid med knive fra alle sider-også ens egne, og selvfølgelig også i vores smukke kommune...

En ting er ganske givet, kommunevalget i vores smukke kommune bliver virkeligt interessant at følge, især efter denne valgperiode, hvor der politisk i diverse politiske partier har været ren kaos, nå det så er sagt, skal det lige med, at der er selvfølgelig også er ført positive politiske tiltag i kommunen...

God Valgkamp !

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 20.08.2025 - 17:48

Al infrastruktur som el, vand og varme, skal IKKE i hænderne på private selskaber.

Med det in mente, så undrer det at regeringen synes det er vigtigt at skyde ca. 30.000.000.000 kr. i energiselskabet Ørsted.
Og tilsvarende køb af aktier i Københavns Lufthavn.

Indsendt af John Reynolds (ikke efterprøvet) den Torsdag den 21.08.2025 - 11:24

Jamen, Arnfeldt er da en dygtig mand. Det var jo ham, der "kommunikerede" på vegne af Trolex, da Helle Thornings personlige skattepapirer på mystisk vis blev lækket fra Skatteministeriet, uden at nogen egentlig blev draget til ansvar for det - og så er han jo gift med jernladyen Ulla Østergaard, der troligt trasker i hælene af Løkke og spreder skræk og rædsel, hvor end hun kommer, så det skal da nok gå godt i Odsherred.....

Indsendt af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 21.08.2025 - 13:41

Karina Vincentz har da i den grad brug for en "spindoktor" hvis hun skal genvælges som borgmester. Hendes mand var med i bestyrelsen for det skandaleramte Odsherred fjernvarmeselskab, så mon hun ikke undervejs har fået lidt "underhåndsviden" af sin mand (under 4 øjne) selv om det hedder sig at der var "tavshedspligt" for interne oplysninger.

Indsendt af Jakob F. Poulsen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 21.08.2025 - 14:52

Jamen Jan Kjærgaard dog. Du mangler lige lidt "Klassisk Ekstrabladet". Får du lige alle regeringens ministre til at fremlægge aftalerne, med alle deres spindoktorer, og alle andre politisk ansatte rådgivere i alle ministerierne ? Så kan vi begynde at være forarget over Odsherred Kommune bagefter.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Manden, der har lagt navn til tidlig pension