Den kreative klasse er kun et halvt fjendebillede

Kommentar: Liberal Alliances Henrik Dahl har udråbt den kreative klasse til hovedfjenden for arbejderne og middelklassen. Men Henrik Dahl glemmer den anden halvdel af fjendebilledet – og her peger pilen tilbage på ham selv og hans eget parti.
I et debatinterview med Politiken siger Liberal Alliances Henrik Dahl, at den kreative klasse udbytter arbejderklassen. Ud over, at interviewet i påfaldende grad minder om et interview, Finans.dk bragte for et par måneder siden med selv samme Henrik Dahl om, at den kreative klasse udplyndrer den almindelige lønmodtager, så er der flere interessante ting at hæfte sig ved i Henrik Dahls angreb på Uffe Elbæk og omegn.

Det første
For det første kan man selvfølgelig glæde sig over, at Henrik Dahl har genfundet sin interesse for almindelige lønmodtagere. Undertegnede troede egentlig, lønmodtagerne mest var sådan nogle, Henrik Dahl havde romantiserede, arbejderistiske følelser omkring i sin ungdom og siden havde glemt i sin frembrusende iver i samfundsdebatten. Men dejligt er det da, at gammel kærlighed ikke ruster, om end den genfødte interesse for den lille mand virker noget opportun, når den bliver brugt som rambuk i et angreb på en politisk modstander.

Det andet
For det andet er det interessant, at Henrik Dahl udpeger den såkaldte kreative klasse som hovedfjenden for de danske lønmodtagere. ”Hvem skal betale, når Alternativet og den kreative klasse vil bruge endnu flere penge på tant og fjas og egne interesser? Det skal arbejderne over skatterne. Taberne er arbejderklassen og den lavere middelklasse, der simpelthen får færre penge til sig selv”, siger Henrik Dahl til Politiken.

Henrik Dahl har delvist ret. Der er lønmodtagerne, der betaler, når der bliver ansat flere og flere konsulenter i den offentlige sektor. Både over skatteregningen og fordi det er deres egne arbejdspladser, der bliver nedlagt som direkte konsekvens af, at der bliver flere konsulenter og projektmagere i det offentlige Danmark. I en verden, hvor ”innovation”, ”management” og ”offentligt iværksætteri” er nøglebegreber, vil mulighederne for at hoppe fra offentlig pulje til offentlig pulje være bedre for den kreative klasse. På den måde er der meget rigtigt i Henrik Dahls fjendebillede.

Det tredje
For det tredje er det interessant, at Henrik Dahl har et fuldstændig blindt punkt i forhold til den anden del af arbejderklassens fjendebillede. Måske fordi den pil peger tilbage på det parti, han repræsenterer i Folketinget. Det arbejdende folks fjender skal i mindst lige så høj grad findes hos dem, der gør sig rige uden at arbejde. De mennesker, der lever af at investere og spekulere i frie kapitalbevægelser. Dem, der har fået en rigdom raget til sig, som er langt større end den rigdom, der er skabt i den virkelige verden.

Dem, der spekulerer i at puste finansbobler op, vel vidende at det er skatteyderne, der skal betale regningen, og at det er almindelige lønmodtageres arbejdspladser, der lukker, når boblen en dag springer, er mindst lige så store fjender for det arbejdende folk.

Alle dem, der puster kunstige finansværdier op gennem højfrekvenshandel og computerlogaritmer for at skumme fløden af den værdi, lønmodtagerne har skabt, forbigår Henrik Dahl i sin beskrivelse af fjendebilledet.

Gad vide hvorfor folketingsmedlemmet fra Liberal Alliance glemmer arbejderklassens fjender i finassektoren, når han kaster sig ud i en kamp for det arbejdende folk?

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og tidligere pressekonsulent i Socialdemokratiet


Flere artikler om emnet

Annonce