Annonce

Det bør du se på Folkemødet - fredag

Der er omkring 3.000 arrangementer tilmeldt Folkemødet i år. Du kan ikke nå at se dem alle, så vi har valgt lidt ud.
Dagens talere på hovedscenen
Klokken 11.00: Partiformand Anders Samuelsen, Liberal Alliance

Klokken 14.00: Statsminister Lars Løkke Rasmussen, Venstre

Klokken 17:00: Politisk ordfører Pernille Skipper, Enhedslisten
Debat, samtale og spil
Samtale: Et liv efter politik
Til de morgenfriske er der mulighed for at høre, hvad der fik to af dansk politiks store profiler til at forlade Christiansborg til fordel for et liv med fed flæsk og kedelige arkitekter.

TV-værten Michael Jeppesen har de tidligere toppolitikere Karen Hækkerup og Lene Espersen i den bløde stol og der er kaffe og rundstykker til de fremmødte.

Tidspunkt: 09:00-09:45
Sted: AOF ved Brandstationen
Arrangør: AOF, 3F, FOA og PenSam.

---

Debat: Den talentfulde lobbyist
Folkemødet er lobbyisternes legeplads, men hvad er det egentlig de render og laver. Og hvad kræver det af vores politikere, når de arbejder sammen med lobbyister? DI lover "et eksklusivt indblik i lobbyisternes arbejde på Christiansborg".

Med blandt andet lobbyisterne Lars Nielsen fra Prime Time og Martin Vith Ankerstjerne fra Advise samt MEP Morten Løkkegård (Venstre), MF Magnus Heunicke (Socialdemokratiet) og Generalsekretær Gitte Seeberg, Verdensnaturfonden

Klokken 9:30-10:30
Sted: Klostergården
Arrangør: DI - Dansk Industri

---

Debat: Fungerer Finansministeriets regnemaskine
Det vrimler med tal og økonomiske beregninger i den politiske debat. Men meget lidt hører vi om, hvordan beregningerne er foretaget, og i hvor høj grad vi kan stole på tallene. Men hvilke forudsætninger ligger der i de økonomiske regnemaskiner, som Finansministeriet bruger og løfter medierne opgaven med at formidle og stille spørgsmål til resultaterne godt nok? 

Med blandt andet Mogens Lykketoft, fhv finansminister og Pio-skribent, Jørgen Rosted, forhenværende departementschef og Pio-skribent, Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Pio-skribent samt Kasper Fogh Hansen, kommunikationschef i Cevea.

Tidspunkt: kl. 13.00-14.00: 
Sted: Granittens Gård
Arrangør: Tænketanken Cevea og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mere information her.

---

Oplæg: Når arbejderen ryger på korttidskontrakter
Professor Guy Standing fra universitet i London fortæller om udfordringerne ved faglig organisering i takt med, at flere og flere både kort- og langtuddannede bliver ansat på korte kontrakter.

LO-næstformand Morten Skov og formand for skuespillerne, Katja Holm sætter oplægget ind i en dansk sammenhæng.

Klokken 13.00-14.00
Sted: Folkets Hus
Arrangør: LO/FTF

---

Debat: Optakt til skatteforhandlinger
Regeringen vil gennemføre en skattereform, hvor et af målene er at lette skatten på den sidst tjente krone. Hos Liberal Alliance tripper de for at komme i gang, men hvor skal flertallet komme fra? DF og Socialdemokraterne har afvist topskattelettelser, men hvad gør Socialdemokraterne, hvis De Radikale går med i en reform?

Meed blandt andet skatteminister Karsten Lauritzen, Venstre, formand Anders Samuelsen, Liberal Alliance, MF Peter Hummelgaard Thomsen, Socialdemokraterne og Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Tidspunkt: 13.00-14.00
Sted: Klostergården
Arrangør: DI - Dansk Industri

---

Dilemma-spil: Når terror-sagen ruller
Hvordan vælger du, og hvor langt tør du gå for den gode journalistiske historie? Dansk Journalistforbund byder på interaktivt rollespil, hvor du kan deltage og samtidig få et indblik i de svære valg og dilemmaer, som journalister og redaktører dagligt står over for.

Tre redaktører - og publikum - skal træffe en række hurtige beslutninger, mens de krydser klinger på etik, hurtighed og løse rygter.

Med blandt andet Kurt Strand,  Mette Østergaard, TV 2 News,  Olav Skaaning Andersen, BT og Karen Bro, Ekstra Bladet.

Tidspunkt:15.00-16.00
Sted: Ved Allinge Røgeri/Biblioteket.
Arrangør: Dansk Journalistforbund
Mere information her.

---

Samtale: Politikens chefredaktør interviewer Mette Frederiksen
Socialdemokraternes formand bliver interviewet af Politikens nytiltrådte ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen om rigets tilstand.

Tidspunkt: 15:30-16:00
Sted: Gæstgiveren
Arrangør: Politiken

--- 

Debat: Folkeskolereformen - et år efter
Hvordan ser det ud med folkeskolereformen et år efter? Socialdemokraterne debatterer folkeskolereformen her et år efter indføringen, sammen med elever og Dansk Industri.

Med blandt andet tidligere undervisningsminister Christine Antorini, uddannelseschef Charlotte Rønhof, Dansk Industri og formanden for Danske Skoleelever, Jens Vase. Moderator Jens Jonatan Steen, chefredaktør på Netavisen Pio.

Tidspunkt: 17:30-18:30
Sted: Brandstationen
Arrangør: Socialdemokratiet

 

---

Debat: Venligboer mod knap-så-venlig-minister
Venligboernes førstedame, forfatter Anne Lise Marstrand debatterer udlændinge- og flygtningepolitik med integrationsminister Inger Støjberg, Venstre.

Tidspunkt: 18.30-19.30
Sted: Rosengade
Arrangør: Kunst og kultur - Live
Fællessang, fest og ballade
Sangduel: Politisk Melodi Grand Prix – The American Way
De politiske ungdomsorganisationer kæmper  i den ædle danske kunst, at skrive lejlighedssange. Temaet er det forestående amerikanske præsidentvalg, så mon ikke de unge politikerspirer allerede nu forsøger at finde ord der rimer på Trump.

Arrangementet sker under ledelse, af ingen ringere end den amerikanske ambassadør Rufus Gifford.

Tidspunkt: 18.00-19.00
Sted: Klostergården
Arrangør: Dansk Industri

 

 

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet