Helt konkret betyder udgiftslofterne, at der de kommende år flyttes én procent om året fra kommunernes budgetter over til statens budgetter, sådan som det netop er tanken med regeringens omprioriteringsbidrag. Med et samlet budget i 2016 på 237,4 milliarder kroner betyder omprioriteringsbidraget, at der årligt skæres knap 2,4 milliarder kroner af kommunernes budgetter.

I 2019 vil de kommunale budgetter derfor være cirka 7 milliarder kroner mindre end i 2016, og i alt mister kommunerne knap 15 milliarder kroner i perioden 2016-2019. Landets kommuner har de seneste måneder advaret om, at omprioriteringsbidraget vil betyde store nedskæringer på daginstitutioner, folkeskoler og ældrepleje. Venstremanden Martin Damm, der er formand for Kommunernes Landsforening, har kraftigt opfordret Folketinget til at droppe omprioriteringsbidraget.

Figur 1: Udgiftsloft i kommunerne 2016-2019, milliarder kroner.

Kilde: Folketingets Finansudvalg

Venstre: Penge kan gå til at sænke skatten
Hvad pengene fra omprioriteringsbidraget konkret skal bruges til, afgøres på finansloven. Dansk Folkeparti skriver i sin betænkning, at ”de midler, der tilvejebringes via omprioriteringsbidraget, skal føres tilbage til kommunerne for derigennem at sikre kernevelfærden i hele landet”.

Dansk Folkeparti har imidlertid ingen garantier fra de øvrige forligspartier for, at pengene vil komme tilbage til kommunerne. Tværtimod har de øvrige partier bag omprioriteringsbidraget, Venstre, Konservative og Liberal Alliance, åbnet op for, at pengene kan gå til skattelettelser.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen meldte under Folketingets spørgetime for nylig ud, at pengene netop godt kan bruges til skattelettelser: ”Nogen af pengene kan omprioriteres til velfærd i kommunerne. Nogen af pengene omprioriteres til velfærd i regionerne. Nogen af pengene kan frigøres til forbrug i staten. Nogen af pengene kunne i princippet også omsættes til velfærd for borgerne i form af skattelettelser”.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen skrev for nylig i et svar til Folketingets finansudvalg, at det kun er rent teknisk, at pengene fra omprioriteringsbidraget er mærket som offentligt forbrug. Claus Hjort skriver, at ”råderummet, som altså teknisk opgøres som offentligt forbrug, løbende vil kunne disponeres til andre formål end øget offentligt forbrug – herunder skatte- og afgiftslettelser”.

Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet har stillet forslag et fælles ændringsforslag om, at omprioriteringsbidraget aflyses, og at kommunernes budgetter fastholdes på 2016-niveau, det vil sige 237,4 milliarder kroner, i både 2017, 2018 og 2019. Med udmeldingen fra Dansk Folkeparti tyder alt dog på, at regeringens forslag vedtages. Udgiftslofterne forventes endeligt vedtaget sammen med finansloven den 17. december.