Markante besparelser på sygehuse, ældrepleje og daginstitutioner. Det kan blive konsekvensen, hvis Dansk Folkepartis får sin vilje i integrationspolitikken. Partiets visioner går nemlig ud på, at der skal ske så lidt som muligt, hvilket kan blive endog særdeles dyrt for den danske befolkning.

I dag forventer regeringen, baseret på tidligere erfaringer, at 30 procent af asylansøgerne efter tre år vil være i arbejde. Regeringen har fremlagt en ambition om, at det tal skal hæves til 50 procent, som svarer til andelen blandt ikke-vestlige indvandrere, blandt andet ved hjælp af den nylige trepartsaftale med arbejdsgiverne og lønmodtagerne.

DF: Flygtninge skal ikke i arbejde
Står det til Dansk Folkeparti, skal andelen imidlertid sættes ned til et stort, rundt 0. Partiet mener nemlig slet ikke, at flygtninge skal integreres på det danske arbejdsmarked. ”Der skal en ændring af flygtningepolitikken til, fordi udfordringen er blevet så meget større. Det er en illusion at tro, at man kan integrere de mennesker”, har det eksempelvis lydt fra DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

Lignende toner har lydt fra integrationsordfører Martin Henriksen: "Efter vores opfattelse bør man ikke gøre sig nogen anstrengelser for at integrere asylansøgere på arbejdsmarkedet, man bør tværtimod gøre sig anstrengelser for at sikre, at de kun er midlertidigt i Danmark.” .

Kristian Thulesen Dahl har også brugt Folketingets spørgetime til at klandre statsministeren for at fokusere for meget på integration, ligesom han har raset over den trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration, som regeringen indgik med fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne i marts måned.

Dansk Folkeparti ønsker i stedet, at flygtningene samles i nationalt drevne lejre, og så vidt muligt lever isoleret fra det danske samfund. Flygtningene skal altså ikke ud på det danske arbejdsmarked, ligesom de ikke skal lære dansk.

Manglende integration koster 200.000 per person
Hvis antallet af flygtninge i beskæftigelse falder til 0, vil det ikke kun have betydning for den enkelte flygtning. Det vil også have stor betydning for Danmarks offentlige finanser.

”Hver flygtning, som overgår fra integrationsydelse til fuldtidsbeskæftigelse på en gennemsnitlig mindsteløn, vil forbedre de offentlige finanser med ca. 200.000 kr. årligt”, skrev Finansministeriet for nylig i et meget omtalt notat om de økonomiske konsekvenser af den øgede tilstrømning til Danmark.

Den nuværende beskæftigelsesfrekvens, omkring 30 procent efter tre år, betyder, at statskassen sparer milliarder af kroner om året:

"Med de aktuelle forudsætninger for blandt andet beskæftigelsesfrekvensen modsvarer skattebetalingerne fra de personer, der antages at komme i arbejde, omtrent de forventede udgifter til overførsler for dem, som ikke forventes at komme i arbejde. Dem, der kommer i beskæftigelse kan så at sige lige betale integrationsydelsen og andre overførsler til dem, der ikke kommer i beskæftigelse.", skriver Finansministeriet.

Kan give ekstraregning på fire milliarder kroner
Finansministeriets regnestykke kan selv sagt også vendes på hovedet: Hvis andelen af flygtninge, der er i arbejde, falder til 0, så skal Danmark betale en ekstraregning svarende til de samlede udgifter til integrationsydelse til flygtninge.

Ses der alene på de knap 100.000 personer, som er den øgede befolkningstilvækst Finansministeriet forventer frem mod 2020 i forhold til prognoserne fra sidste år, så svarer 30 procent i aldersgruppen 15-64 år til cirka 20.000 personer.

Med en pris på 200.000 kroner per person vil det altså koste samfundet i omegnen af fire milliarder kroner, hvis de 20.000 ikke kommer i arbejde. Og det er vel at mærke kun i forhold til den øgede tilvækst af flygtninge. Den totale tilvækst frem mod 2020 bliver langt større – og det gør den mulige regningen derfor også.

Det kan med andre ord blive en meget dyr fornøjelse for danskerne, hvis Dansk Folkeparti kommer igennem med kravet om, at flygtningene fremover ikke skal ud på arbejdsmarkedet.