Disse nationaliteter står for 30 procent af kvindedrab i Danmark

Kvindedrab

Disse nationaliteter står for 30 procent af kvindedrab i Danmark

“En af de mest kvalmende og afskyvækkende forbrydelser, der findes”, lyder det fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) i kommentar om redegørelse fra Justitsministeriet

Billedtekst
Opgørelsen strækker sig fra 2015 til 22. august 2025 og viser, at der er begået 106 drab på kvinder i perioden.
Foto: Foto: Rigspolitiet/Thomas Tolstrup

Med 16 kvindedrab og stadig fire måneder tilbage af året er 2025 blevet et særligt blodigt år for kvinder.

Netavisen Pio har tidligere beskrevet, hvordan der er en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere af anden etnisk herkomst end dansk i statistikkerne over gerningsmænd, der begår drab på kvinder.

Over en periode på de sidste ti år, har 30 procent af dem, der er dømt for at have slået en kvinde ihjel, anden etnisk herkomst, selvom gruppen udgør 9-10 procent af befolkningen.

Det viser en redegørelse fra Justitsministeriet, som er udarbejdet på foranledning af Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn.

Samme redegørelse viser også, at det særligt er indvandrere og efterkommere fra Afghanistan, Tyrkiet, Irak og Syrien, der præger statistikkerne.

Topbillede
Kvindedrab tabel

* Kategorien Andet udland dækker flere oprindelseslande, som ellers ville være for små til at opgives særskilt. For efterkommere omfatter den Gambia, Irak, Jordan, Jugoslavien, Pakistan og Polen.

** Kategorien Andet udland dækker flere oprindelseslande, som ellers ville være for små til at opgives særskilt. For indvandrere omfatter den Bosnien-Hercegovina, Egypten, Eritrea, Jugoslavien, Libyen, Polen, Somalia, Sudan og Tunesien.

106 kvindedrab på ti år

Opgørelsen strækker sig fra 2015 til 22. august 2025 og viser, at der er begået 106 drab på kvinder i perioden.

66 af tilfældene er begået af etnisk danske gerningsmænd.

Læs også:Mange gerningsmænd har udenlandsk baggrund – S slår fast: Kvindedrab hører ikke hjemme i Danmark

De øvrige 40 drab blev begået af indvandrere eller efterkommere med oprindelse i Afghanistan, Tyrkiet, Irak, Syrien, Gambia, Irak, Jordan, Pakistan, Bosnien-Hercegovina, Egypten, Eritrea, Libyen, Somalia, Sudan, Tunesien, (nu opløste) Jugoslavien og Polen.

Gerningsmændenes religiøse tilhørsforhold kendes ikke, men de fleste af landene er en del af MENAPT-landene, hvor Islam er overvejende repræsenteret.

MENAPT

MENAPT er en sammentrækning af Mellemøsten (ME), Nordafrika (NA), Pakistan (P) og Tyrkiet (T). Begrebet bruges til at betegne overvejende muslimske lande. Det er ikke skarpt defineret, men af de nævnte lande i artiklen regnes følgende lande for at gå under betegnelsen:

Afghanistan, Tyrkiet, Irak, Syrien, Jordan, Pakistan, Egypten, Libyen, Somalia, Sudan og Tunesien.

Nævnte lande, der ikke betegnes som MENAPT-lande:

Gambia (Vestafrika), Bosnien-Hercegovina (Balkan/Europa), Eritrea (Østafrika), Jugoslavien (opløst, Balkan/Europa) og Polen (Østeuropa/EU).

Både Gambia og Bosnien-Hercegovina er dog overvejende muslimske lande.

Lars Højsgaard Andersen, der leder forskningen i marginaliserede grupper ved Rockwool Fonden, påpeger i Berlingske, at man bør være forsigtig med at tillægge overrepræsentationen for stor betydning - simpelthen fordi det statistiske grundlag er begrænset.

Læs også:Fem kvinder dræbt på ni dage: På tide med politisk fokus

Han understreger dog, at visse grupper fylder markant mere i statistikken, end de gør i befolkningen generelt, hvilket også kendes fra andre former for kriminalitet.

Samtidig fremhæver han, at alle tal, som kan kaste lys over det usædvanligt høje antal kvindedrab i år, bør tages alvorligt, og at man ikke kan tillade sig at blive tilbageholdende blot fordi det handler om specifikke nationaliteter.

Hummelgaard er forarget

Over for Berlingske kalder justitsminister Peter Hummelgaard (S) det dybt foruroligende, at knap en tredjedel af alle, der er dømt for manddrab på kvinder, er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere:

“Kvindedrab og vold, der foregår i hjemmet, det er en af de mest kvalmende og afskyvækkende forbrydelser, der findes,” siger han og fortsætter:

Der er ikke nogen kulturel eller social forklaring, som retfærdiggør hverken vold mod kvinder, kvindedrab eller vold mod børn

“Og jeg er næsten ligeglad med, hvor umage integrationseksperter eller sociologer gør sig. Der er ikke nogen kulturel eller social forklaring, som retfærdiggør hverken vold mod kvinder, kvindedrab eller vold mod børn.”

Han siger dertil, at det gør ham ubeskriveligt vred, at mennesker, som har fået mulighed for at bosætte sig i Danmark, begår drab.

Signe Marie Flindt

Journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Mandag den 08.09.2025 - 16:37

"...de mest kvalmende og afskyvækkende forbrydelser ..." lyder det fra (S) justitsministeren

1) jamen så lad da for himlens skyld være med at tildele dansk statsborgerskab til personer fra disse lande!
og
2) lad de der er dømt herfor være indespærrede på udrejsecentrene indtil de kan exporteres. Glem EMKR, og lad den danske befolkning få førsteprioritet.
Hvis det ikke er muligt så bortoperer det mandlige kønsorgan på dem (der er af hankøn)
.

Indsendt af Morten Hansen (ikke efterprøvet) den Mandag den 08.09.2025 - 19:10

Danske mænd myrder også lystigt løs på deres koner og kærester.

Indsendt af Jens Klausen (ikke efterprøvet) den Mandag den 08.09.2025 - 19:37

Hvornår bliver der genindført dødsstraf i Danmark for drab?

Indsendt af Thora Halfdan (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 09.09.2025 - 12:12

@Morten Hansen

Ja - danske mænd udgør 66%. Men danskere udgør 90% af befolkningen. Indvandrere og efterkommere fra muslimske lande står for næsten 40% af kvindedrab. De udgør kun 5% af befolkningen - hedder det sig.

Så selvom danske mænd også begår kvindedrab, så begår ikke-danskere i Danmark flere. Mange flere.

Det er da ikke så vanskeligt at forstå.

Indsendt af Dorrit (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 09.09.2025 - 17:36

Når nu tallene for kvindedrab er så tydelige, hvorfor bliver der så ikke lavet nogle lovmæssige tiltag fra regeringen og resten af Folketinget? Det er meget frustrerende at høre på diverse politikere og myndighedspersoner som undskylder sig med at de ikke ved om drabene er kønsbestemte.

Indsendt af Erik (ikke efterprøvet) den Torsdag den 11.09.2025 - 15:06

Som svar til af Dorrit (ikke efterprøvet)

Hvad tænker du lige på der Dorrit? Hvilken lovmæssige tiltag vil stoppe den tendens?

Inden du svarer, så vil jeg lige nævne, at vi véd, at øget straf ikke afholder folk fra at begå mord.

Jeg tilføjer også lige, at i DK begåes der i gennemsnit 45 drab om året. Hvorfor skaber det ramaskrig, at 15 af disse er på kvinder?

Indsendt af jørgen Fabrin (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 09.09.2025 - 19:18

En forholdsmæssig stor del af voldsudøverne er omskårede og jo flere der importeres til Danmark, jo mere vold vil vi opleve i vore gader. Jeg mener vi bør holde op med at give omskårne statsborgerskab, det strider mod dansk sædvane og er en betydelig hindring for integration.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Fredag den 12.09.2025 - 10:53

Thjaaa... Der venter en interessant fremtid. Og der er jo intet at stille op. Lukning af SoMe tjenester er jo et overgreb mod demokratiet. Så hellere bevare den såkaldte ytringsfriheden og køre det hele ultimativt i grøften. Ligesom det er sket med klima, vandmiljø, drikkevand osv..

https://www.dr.dk/nyheder/indland/kommuner-ser-bekymrende-tendens-hoejreekstremisme-ser-ud-til-vaere-i-fremfaerd

Kineserne har allerede lukket ned for de vestlige SoMe tjenester for at bevare freden i det kinesiske samfund. I den vestlige verden blev det anset for at undertrykke det kinesiske folk og demokrati og ytringsfrihed.

Gad vist hvilke politiske undskyldninger der kommer til at lyde, når det hele er brændt sammen.

Det må vi jo så se.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.