Siden jeg var helt lille, har jeg altid hørt de voksne sige: Vores børn skal være dygtigere end os. Og alle de voksne – både dem i mine bedsteforældres og i mine forældres generation - mente det. Og samfundet, Danmark, mente det.

For adgangen til uddannelse har med tiden bredt sig ud til ikke kun at være en glæde, som de riges børn kunne nyde. Når arbejderbevægelsen fra dag et har haft sit øje stift rettet mod uddannelse, videreuddannelse og efteruddannelse, så er det fordi, at konsekvensen af en uddannelse altid har stået soleklar for det arbejdende folk. Med en uddannelse følger muligheder for at leve sit liv, som man vil.

Så det har vi gjort, min generation. Vi er blevet dygtigere end vores forældre og vores bedsteforældre

Med en uddannelse, får dit liv ganske enkelt bedre udsigter. Og det er ikke kun bankkontoen, der bliver federe. Det er også tilværelsen i det hele taget. Pensionsopsparingen bliver bedre og dine gode år i alderdommen bliver flere. Du bliver mindre syg, du er i mindre risiko for arbejdsulykker. Der findes – ganske enkelt - ikke en god grund til ikke at tage en uddannelse.

Så det har vi gjort, min generation. Vi er blevet dygtigere end vores forældre og vores bedsteforældre.

Tag nu mine bedsteforældre. Hr og fru Jensen fra Nørrebro i København. Hr. Jensen steg i graderne til lagerforvalter, fik en arbejdsskade og endte som gårdmand. Fru Jensen arbejdede i en menneskealder med at slæbe koks fra kældrene og op til de gamle, som hun passede og plejede som hjemmehjælper. Ingen af dem havde nogensinde set indersiden af en ungdomsuddannelse. Men hr. og fru Jensen fik sendt tre drenge ud i verden med beskeden om, at blive bedre end mor og far. Og det blev de som dygtige faglærte.

At blive akademiker er nok det sværeste, jeg har gjort

Og det blev jeg også. Og jeg kom videre endnu. Ikke kun fordi jeg ville, men fordi jeg kunne. Fordi jeg fik mulighederne. Fordi Danmark åbnede armene op for mig og viste mig ind i stadstuen: Universitetet.

At blive akademiker er nok det sværeste, jeg har gjort. Det handler ikke om, at der er meget at læse, som mine bedsteforældre sagde. Det handler om alt det, jeg ikke havde med fra min arbejderfamilie. Ingen forbilleder. Ingen sko at fylde ud. Ingen sti. Kun en uvejsom jungle og en bundløs selvtillid. Når studiekammeraterne grinede af noget, der vist nok var en henvisning til noget Holberg, var jeg fortabt.

Når flere tager en ungdomsuddannelse, flere bliver dygtige faglærte, flere går på professionshøjskoler og universiteter, er det en massiv sejr til de røde partiers årtier lange kamp for lige adgang til uddannelse.

Når arbejderbørnene på universiteterne kæmper sig igennem studierne som en mælkebøtte gennem asfalt, er det ikke kun fordi de skal være dygtigere end mor og far og bedsteforældre. Det er fordi, de KAN. Fordi samfundet og historien gav dem muligheden. Det skal vi holde fast i og værne om. Det gør kun vores samfund bedre.

 
Jeanette Ellen Bauer (f. 1979) er uddannet kontorassistent og cand. comm. Hun er tidligere regionspolitiker for S og arbejder som chefkonsulent i en fagforening.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.