Siden folketingsvalget har den nye socialdemokratiske regering kastet sig over nogle af de mest rådne lommer i markedsøkonomien. Det har været en fornøjelse at følge. Erhvervsministeren har varslet skrappere regulering af kviklån, og skatteministeren vil sætte ind over for spilreklamer.

Initiativer der skal beskytte os mod skruppelløse markedskræfter

Alt sammen er det initiativer der skal beskytte os mod skruppelløse markedskræfter, som lever af at tjene kassen på at udnytte sårbare mennesker.

Meldingerne fra de to ministre er positive, og DSU har allerede fremlagt konkrete forslag til strammere regulering. Men oprydningen i markedsøkonomien kan ikke stoppe her. Næste træk må være at få taget hul på den finanssektor, som siden finanskrisen har forarget og rystet befolkningen gennem hvidvaskningsskandaler, absurde bonus- og incitamentsprogrammer til direktionen, galopperende gebyrpolitikker og historisk store udbyttebetalinger til aktionærerne. Her har regeringen en bunden opgave.

Bankerne skal tjene borgerne – ikke omvendt

Forud for forårets valgkamp fremlagde Socialdemokratiet en række bud på hvordan bankerne kunne reguleres bedre. Det blev bl.a. foreslået at der skulle indføres offentlige repræsentanter i bankbestyrelserne og en personliggørelse af ansvaret i toppen af pengeinstitutterne. Selvom vi i DSU gerne vil gå meget længere – f.eks. ved at opsplitte de største banker i Danmark – er det vigtigt at regeringen starter et sted. Og et sted at starte kunne være de forslag, som blev født ud af det skandaløse samfundssvigt bankerne har udvist de sidste mange år.

DSU vil gerne vil gå meget længere – f.eks. ved at opsplitte de største banker i Danmark

Derefter kunne regeringen passende vende sig mod bankernes gebyr- og prispolitik. Siden finanskrisen har bankerne samlet set hævet gebyrerne ti gange mere end samfundets øvrige prisudvikling, og undskyldningerne har altid været at politikernes onde regulering tvang dem til at polstre sig. Men i 2017 kom sandheden frem: Danmarkshistoriens største udbyttebetaling til aktionærerne fandt sted. Over 25 milliarder kroner blev pumpet ud, og det blev tydeligt for enhver, at gebyreksplosionerne og de lukkede filialer i mange lokalsamfund, havde til formål at finansiere aktionærernes eksorbitante gaveregn.

Regeringen burde derfor sætte et arbejde i gang, der har til formål at indføre et loft over gebyrudviklingen i bankerne. Når vi alle sammen er tvunget til at handle med bankerne fra vi er fyldt 18 år, fordi det er umuligt at få udbetalt offentlige ydelser uden en NemKonto, så nytter det ikke noget, at vi behandler dem som enhver anden almindelig virksomhed i markedsøkonomien. De kan ikke bare pumpe penge ud af borgerne som det passer dem.

Der bør indføres grænser for, hvor mange gange højere end prisudviklingen gebyrstigningerne må være

Der bør indføres grænser for, hvor mange gange højere end prisudviklingen gebyrstigningerne må være, set over en bestemt årrække.

Regeringen har en bunden opgave

Regeringen er forpligtet til at vende sigtekornet mod den rådne moral i dele af finanssektoren, og omsætte de vigtige ord fra før valget til konkret handling nu. Alternativet er at opførslen fortsætter i toppen af bankernes glasdomiciler.

Danskerne kan ikke være tjent med at blive gjort til grin

Danskerne kan ikke være tjent med at blive gjort til grin, opleve svigt af samfundsmoral og være vidne til hvidvaskningsskandaler for egne penge. Socialdemokratiets opgave er at vise danskerne, at man godt kan skabe rammerne for en sund og bæredygtig finanssektor. Opgaven er ideologisk – og den er bunden. Sæt i gang!