EB-journalister slår hårdt ned på egen metode

Mediekritik. Mens Ekstra Bladet skyder med skarpt på politikerne i spørgsmålet om politikernes løn, så bliver de både ophidsede og forurettede, når man bruger deres egne metoder mod dem selv.
Ekstra Bladet har bidt sig hårdt fast i diskussionen om aflønningen af de 179 folketingspolitikere. Spørgsmålene går på om lønnen er for høj, for uigennemskuelig og hvorvidt danske politikere generelt har det for godt.

I bestræbelserne på at lægge pres på politikernes i forbindelse med den såkaldte vederlags-kommissionen, så har Ekstra Bladet taget et klassisk træk og foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som Netavisen er kommet i besiddelse af. I spørgeskemaet hvor de pr mail har rundsendt syv skiftelige spørgsmål til alle folkevalgte Christiansborgpolitikere, hvor de spørger til deres holdning vedrørende deres løn og pension forhold.

Se Ekstra Bladets henvendelse nedenfor.

EB spm1

Når journalister får deres egen medicin
For at sætte lys på Ekstra Bladets metode forsøgte Netavisen Pio at kopiere spørgeskemaet og stille stort set enslydende spørgsmål til 52 anonymiserede journalister på Ekstra Bladet. En øvelse, der gav en række vrede og yderst interessante svar og kommentarer retur.

Ud af de 52 adspurgte journalister svarede 5 journalister på spørgsmålene – herunder avisens chefredaktør Poul Madsen. Men hvad der set i en journalistisk optik var mere interessant, så vendt en håndfuld EB-journalister tilbage med forbehold, kritik og direkte undsigelse af den anvendte metode. Altså kritik af den selv samme metode, som Ekstra Bladet anvendte over for landets 179 folketingsmedlemmer.

Kritikken fra Ekstra Bladets journalister går på stort set alle dele af den fremsendte spørgeskema, som altså er en gentagelse af deres egen spørgeskema, der blev rundsendt til MF’erne. Spørgeskemaet kritiseres således for tonen, for at være sendt til flere på engang, for at være aggressiv, for at give utilstrækkelige oplysninger, for at spørgsmålene er for retoriske, for at anvende titalen ’kære’, og endelig for at skyde dem, der ikke vil svare, motiver i skoene.

Alt sammen en kritik, der givetvis har sin berettigelse, men samtidig også en kritik, der vil gælde for Ekstra Bladet eget spørgeskema, deres egen journalistiske praksis og konkrete metoder.

EB spm2

Noget fis at stille insinuerende spørgsmål
Kritikken af selve metoden, hvor det falder flere journalister for brystet at spørgsmålet er formuleret insinuerende, bygger blandt andet på at Netavisen Pio har indsat nedenstående præmis, som i øvrigt er næsten identisk med Ekstra Bladet:

Netavisen Pios præmis: ”Manglende svar tolkes som manglende lyst til at tale om Ekstra Bladets aflønning.”

Ekstra Bladets præmis: ”Manglende svar tolkes som manglende lyst til at tale om egen løn.”

I begge tilfælde tillægger man motiver til henholdsvis de politikere og de journalister, som ikke besvarer spørgsmålene. Det sker uanset, at man ikke kan kende deres egentlige motiv. Den pågældende kunne jo være på ferie, afspadsering, være frataget retten til at udtale sig eller have andre grunde. Reaktionerne fra et par medarbejdere på Ekstra Bladet lød som følger:

"Til gengæld lægger du en aggressiv linie for dagen hvor du tillægger mig en manglende lyst til at drøfte aflønning. Altså at jeg forsøger at holde noget skjult. Det er jo noget fis"

”Du skriver samtidig at manglede svar vil blive betragtet som manglende lyst til drøfte emnet. Foreløbigt bunder min manglende lyst til at svare, i uklarhed.”

Hvornår får interviewpersoner nok viden på forhånd?
En anden del af kritikken gik på, at oplysningerne givet i forbindelse med præsentationen af spørgeskamet var utilstrækkelige, og at ’projektet’ med artiklen fremstod uklart. Sandsynligvis en tilsvarende substantiel kritik, der ligeledes kunne siges om Ekstra Bladets egen metode.

Og samtidig en pointe af mere principiel karakter, for hvor meget viden har interviewpersoner og respondenter generelt krav på, og får de tilstrækkelig information i dag? Her er et par udpluk af, hvad respondenterne svarede Netavisen Pio:

"Før jeg eventuelt svarer, vil jeg gerne høre lidt mere om dit projekt"

"Du bør arbejde på at stille nogle knapt så retoriske spørgsmål. Og lade være med at genere flere hundrede mennesker med dem. Der er lidt 'se mig!' over det her, ikke sandt? Det handler også lidt om dit ego?"

"Yderligere finder jeg det besynderligt, at jeg skal hive svarene ud dig omkring dit projekt. Det burde jo være dig, der sendte en eller anden form for præsentation med i din indledende mail, der jo mest af alt har karakter af en anmodning om aktindsigt?"

Nej tak til pjat, tiltaleform og tone
På det mere generelle plan bredes kritikken ud til at handle om mange forskellige, som journalisterne finder anstødelige i den fremsendte henvendelse og medfølgende spørgeskema.

”Havde du sendt spørgsmålene til mig personligt, havde du fået et svar. Nu ligner det bare noget pjat.”

"Og jeg er dig ikke 'kær'. Kan ikke fordrage, når fremmede skriver sådan til mig. Det er nærmest nedladende. Som om kærligheden burde være gengældt. Det er sådan noget, chefer og politikere gør."

”Du (bliver, red.) nødt til at vise lidt mere respekt, både i fremgangsmåde og tone. ”

 

Fakta: Sådan gjorde Pio

- Netavisen Pio formulerede med afsæt i Ekstra Bladets spørgeskema vores egen udgave, som vi derefter sendte til på mail til 52 journalister på Ekstra Bladet. Vi har selv indsamlet disse mails.

- Svarene fra Ekstra Bladets journalister i givet i klart anliggende i forlængelse af række tydelige spørgsmål formålet om at offentliggøre disse i en artikel på Netavisen Pio fremgik tydeligt.

- Ekstra Bladets artikel med deres spørgeskema til 179 folketingsmedlemmer blev bragt 25-01-16 under overskriften ’Min Løn? Hvad rager det jer’.

 

Læs med i morgen, hvor Netavisen Pio bringer kommentarer fra Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce