Lad os diskutere Socialdemokratiets kulturpolitik anno 2016. Mit gamle parti sidder kulturpolitikken overhørig, og det giver plads til at Dansk Folkeparti kan diktere dårlig smag, og kulturradikale kan diktere status quo.

Debatten omkring vores kulturpolitik begrænser sig desværre som oftest til en alt for snæver kreds af personer, hvor den ene halvdel er bange for at miste deres egne midler og den anden halvdel smider med ukvemsord mod den første halvdel.

Vores kulturpolitik er alt for vigtigt til at den må udvikle sig til en skyttegravskrig mellem kulturradikale og disses modstandere. Der er behov for forandring, og et opgør med strukturerne i vores nuværende kulturpolitik. Især når store dele af den politiske debat i dag omhandler danskhed, nationens sammenhængskraft og en lille nations rolle i en stor verden.

Et ideologisk afsæt
Først og fremmest er vi nødt til at spørge os selv: Hvilken værdi skaber kultur for vores samfund? Dernæst: Hvordan skal vi prioritere? Jeg mener ikke at Socialdemokratiets opgave er at definere hvad der er god/dårlig, dansk/udansk kultur. Opgaven er tværtimod at skabe lige tilgængelighed og stærkere vilkår for borgernes ønsker.

Målet for den socialdemokratiske kulturpolitik skal være, at kultur er demokratisk

Målet for den socialdemokratiske kulturpolitik skal være, at kultur er demokratisk. Det betyder fri og lige adgang for flest mulige til at benytte sig af, skabe og dele kulturelle tilbud med hinanden. Hvis du spørger mig, omfatter vores velfærdssamfund også kultur, fordi kulturen skaber værdi for fællesskabet og det enkelte menneske.

Socialdemokratiets ambitioner med kulturpolitikken må derfor altid være at gavne fællesskabet, og skabe grobund for oplyste borgere med indsigt og udsyn. Ovenstående bringer os frem til de tre overskrifter for en socialdemokratisk kulturpolitik:

• Et fundament af folkelige institutioner, der skal binde nationen og kulturen sammen.
• Lokale vækstlag, der med et demokratisk afsæt skaber dynamisk og kulturel innovation.
• Et uddannelsesaspekt, som kan skabe talentudvikling såvel som almen dannelse.

Pengene skal arbejde blandt borgerne
Vi kan ikke have en kulturpolitik, der fastsættes af og gavner de få. Det kræver et opgør med fordelingen af kulturmidlerne. Ikke fordi vi skal svække eller helt nedlægge vores bærende kulturinstitutioner, men fordi vi skal stilles krav til tilbud, organisering, demokratisering og kvalitet.

Eksempelvis er fordelingen af statens kunstfondsmidler kritisabel, den rytmiske musik er fejlagtigt nedprioriteret i forhold til den klassiske musik, og kulturtilbuddene i yderområderne vil i årene fremover uddø, hvis ikke der handles.

Eksempelvis er fordelingen af statens kunstfondsmidler kritisabel

Når den borgerlige regering via omprioriteringsbidraget tvinger kommunerne til at spare, så rammes kultur og fritidsområdet lokalt. De få midler kommunerne i forvejen besidder til at lave kulturpuljer, bygge øvelokaler til bands for, udvikle talentprogrammer på kulturskoler, bliver lige nu ramt af voldsomme besparelser.

Der skal i vores samfund være råd til at eksperimentere med kulturen. Derfor skal vores kulturmidler flytte hænder. Vi skal have pengene ud at arbejde lokalt blandt borgerne til gavn for fællesskabet.

Kulturinstitutioner skal inddrage den bredde befolkning
For at kunne dette, er det strengt nødvendigt at prioritere store dele af vores kulturmidler anderledes end i dag. Kommunerne skal have puljer, der kan prioriteres med lokalt, så fordelingen af midler ikke sker centralt fra, men hvor der lokalt kan spottes nye muligheder.

De lokale kulturhuse skal have mere indflydelse og flere midler tilført, så de understøtter vækstlaget og giver større værdi lokalt. Her ligger også vejen til i højere grad at integrere kulturinstitutioner og folkeskolen i hinanden.

De lokale kulturhuse skal have mere indflydelse og flere midler tilført

Vores store folkelige institutioner skal fortsat bestå, men i højere grad henvende sig til den brede befolkning. Derfor skal Det Kongelige Teater lave forestillinger, der appellerer bredt og kan opføres uden for deres scener i hovedstadsområdet. Derfor skal Danmarks Radio leve op til deres public service forpligtelser. Derfor skal Statens Museum For Kunst lave udstillinger, ottendeklasses elever ikke finder røvkedelige.

Nøglen til succes ligger i uddannelse og i, at vi konstant pirrer unge menneskers lyst til at gå på opdagelse i kulturen. Det skaber grobund for, at lysten også fortsætter ind i voksenlivet. Dermed giver vi mennesker en gave, og fællesskabet beriges med reflekterede og nysgerrige mennesker.

 

Jeppe Würtz Petersen er bachelor i statskundskab, studentermedhjælper hos Business Region Aarhus og medlem af DSU Aarhus.