Listen viser hvor mange boligområder, der opfylder kriterierne for at være udsatte boligområder, parallelsamfundsområder og omdannelsesområder.

En række kriterier inden for blandt andet kriminalitet, beskæftigelse, uddannelsesniveau og andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund afgør hvilke lister boligområderne findes på.

Udover de tre kategorier kan et boligområde også være et forebyggelsesområde. Du kan se alle listerne og de præcise kriterier her.

Tingbjerg rykker gevaldigt frem

Boligområdet Tingbjerg/Utterslevhuse i København, som ofte er genstand for negativ opmærksomhed, er inde i en positiv udvikling især inden for beskæftigelse.

Tingbjerg er et fantastisk område, som er inde i en rivende positiv udvikling

Så positiv at området ikke længere er på de tre første lister. Det vækker glæde hos det almene boligselskab, FSB, som administrerer en del af boligerne i området.

”Nu kan vi fortsætte med at tale med københavnerne og Danmarks befolkning om, at Tingbjerg er et fantastisk område, som er inde i en rivende positiv udvikling. Og hvor rigtig mange af indikatorerne er forbedret og fortsat forbedres i et meget tæt og godt samarbejde med både Københavns Kommune og med SAB, som er det andet almene boligselskab derude, og resten af områdets institutioner,” siger Mads Malik Knudsen, organisationsformand i FSB til Netavisen Pio.

Som oversigten viser, er antallet af boligområder i de tre første kategorier faldende for tredje år i træk. Der er en stigning inden for forebyggelsesområder, da det ifølge ministeriet er ”er en vis udveksling mellem udsatte boligområder og forebyggelsesområder.” 

S: Indsatsen virker

Listen er udarbejdet af Indenrigs- og boligministeriet, men på grund af de igangværende regeringsforhandlinger stille indenrigs- og boligminister, Christian Rabjerg Madsen, ikke op til interview. Men fungerende politisk ordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Stoklund, ser de faldende tal, som et tydeligt tegn på, at indsatserne virker.

”De nye tal siger mig, at indsatsen virker. Vi får mere blandede beboersammensætninger i områderne og flere kommer i arbejde. Det er enormt positivt. Vi skal fortsætte med at bekæmpe parallelsamfund og sikre, at det er attraktivt at bo i alle dele af Danmark. Det skylder vi ikke mindst de børn, der vokser op i udsatte boligområder og som skal have de samme chancer og muligheder i tilværelsen som børn i resten af landet,” siger ordføreren til Netavisen Pio.

Kategorien omdannelsesområder er den alvorligste kategori, hvor boligområdet bliver pålagt at lave en udviklingsplan.

”Det er den af listerne, der indeholder alle de rigtigt mange skærpede krav, og som i høj grad også er med til at stigmatisere områderne,” lyder det fra Mads Malik Knudsen.

Ikke vokset i FSB’s baghave

Mads Malik Knudsen understreger, at Tingbjerg/Utterslevhuses placering på de tre lister ikke har været den direkte årsag til de sociale indsatser, som nu har fået området af listerne igen.

”Vores arbejde afhænger ikke af listerne. Vi begyndte lang tid før de lister eksisterede.

 Og arbejdet fortsætter helt uanset, at Tingbjerg ikke længere er på listerne, siger formanden.

Ghettolisten er ikke noget, der er vokset i vores baghave

Selvom der er glæde i FSB over, at området nu har kæmpet sig af de alvorligste lister, og nu blot er at finde på listen over forebyggelsesområder, så er hele idéen med listerne ikke noget, som man ser særligt positivt på.

”Ghettolisten er ikke noget, der er vokset i vores baghave. Og den ikke noget, der som sådan har indflydelse på det arbejde, som vi laver ude i vores boligområder. Det, som listen har indflydelse på, er den administrationsbyrde, som vi har med at dokumentere at kravene er opfyldt. Efter listen blev indført har vi været nødt til som minimum at tilføre et ekstra årsværk om året til administration, lyder det fra Mads Malik Knudsen.