Fagboss til Corydon: ”Masser af X factor” i EM for håndværkere

EuroSkills

Fagboss til Corydon: ”Masser af X factor” i EM for håndværkere

I september afholdes EuroSkills i Herning, og det er oplagt for Danmarks Radio at dække, mener 3F-formand, Henning Overgaard, i appel til den nytiltrådte generaldirektør, Bjarne Corydon

Henning Overgaard, formand for 3F
Billedtekst
Henning Overgaard, formand for 3F
Foto: 3F/Joachim Rode

Til september bliver der afholdt det officielle europamesterskab for faglærte, EuroSkills, i Herning. 

Her skal hundredvis af unge faglærte fra hele Europa dyste i en lang række forskellige fag.

Og det mener formand for 3F Henning Overgaard, i et debatindlæg i Avisen Danmark, at Danmarks Radio bør interessere sig for. 

Anledningen er af at den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon tiltrådte som ny generaldirektør i DR 1. august.

Læs også:Analyse: Kan Corydon blive redningsmand i DR?

Henning Overgaard ser nemlig gerne, at DR rykker endnu tættere på danskerne og deres hverdag.

”Der er for eksempel masser af X factor i de unge deltagere i Skills. Og om godt en måned får DR og andre danske medier serveret de faglærtes svar på European Song Contest på et sølvfad, når Herning huser EuroSkills,” skriver Henning Overgaard og tilføjer:

”Det er da, synes jeg, mere spændende end at helgenkåre hobbyhåndværkere og deres gør-det-selv-projekter, som fagligt set ofte er til dumpekarakter.”

Netavisen Pio har tidligere beskrevet hvordan TV-tømrer får ondt i maven af at se amatør-håndværkere lave klamphuggeri i bedste sendetid.

EuroSkills
 

EuroSkills Herning 2025 foregår 9.-13. september i MCH i Herning og Jyske Bank Boxen.

597 unge fagatleter fra hele Europa skal dyste om EM-medaljer inden for 38 forskellige fag.

Danmark stiller med det største danske Skillslandshold nogensinde med 43 unge fagatleter.

Kilde: SkillsDenmark

 

Emil Vendelbo Johansen

Souschef på Netavisen Pio. Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Kommentarer

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.