Det borgerlige Danmark har indgået en finanslov, og det er trist læsning, hvis man er til den røde side. Der er tale om en klassisk borgerlig finanslov, hvor skatter og afgifter bliver presset ned, mens samfundets fattigste må holde for. Her er finanslovsaftalen i hovedtræk:

1: Billigere dyre biler
Registreringsafgiften bliver sænket, sådan at mellemstore og store biler bliver billigere. For eksempel bliver en Alfa Romeo-sportsvogn en kvart million billigere, mens en mellemstor familiebil kun bliver 10-20.000 kroner billigere. Små biler bliver ikke billigere.

2: Billigere at være boligejer
Boligejerne kan glæde sig over finansloven. Grundskylden, der er boligejernes jordskat, bliver nemlig fastfrosset i 2016. Det er især de rigeste boligejere, der betaler mest grundskyld, og derfor får de størst glæde af, at grundskylden bliver fastfrosset. I forvejen betaler en del villaejere en lavere grundskyld, end de ellers skulle, fordi Fogh-regeringen satte et loft over grundskylden.

3: Billigere at arve mor eller fars virksomhed
De borgerlige vil gøre det billigere at arve sine forældres virksomhed ved at nedsætte arvebeskatningen, når man arver en virksomhed. Samtidig skal man slippe for at betale skat, hvis man omdanner sin virksomhed til en erhvervsdrivende fond.

4: Billigere at forurene
Med finansloven bliver det billigere at forurene -  for eksempel bliver reklameafgiften fjernet, og NOx-afgiften bliver sat ned med 80 %

5: Flere penge til privatskoler
Med finansloven for 2016 får privatskolerne øget deres tilskud fra staten. Det betyder, at der bliver tilført 120 millioner kroner til privatskolerne.

6: Ældremilliard bliver til værdighedsmilliard
I juni måned blev den såkaldte ældremilliard afskaffet. Ældremilliarden gik målrettet til at forbedre servicen for ældre i kommunerne. Nu er ældremilliarden tilbage under nyt navn – Værdighedsmilliarden.

7: Flere penge til sundhedsvæsenet
Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Med finansloven afsætter regeringen ekstra penge til sundhedsvæsenet. Der afsættes 1,4 milliarder til blandt andet hurtigere udredning af patienter, forbedret rengøring og til akuthjælp i yderområderne.

8: Store besparelser i velfærden
De gode velfærdstakter på sundhedsområdet kan desværre ikke dække over, at det især er velfærden, der må holde for – og her har regeringen sendt en stor del af regningen af sted til kommunerne. Finansloven bygger nemlig på kommuneaftalen, og det betyder, at der skal spares 6,4 milliarder kroner i kommunerne. Men også uddannelserne må holde for, her skal spares 8,7 milliarder kroner frem mod 2020.

9: Arbejdsløse bliver fattigere
En del af pengene i finansloven er fundet ved regeringens kontanthjælpsreform, der sænker ydelserne og indfører strammere regler for kontanthjælpsmodtagere. Særligt kontanthjælpsmodtagere med børn må indstille sig på, at det bliver sværere at få husholdningsbudgettet til at hænge sammen.

10: Dyrere AMU-kurser og ingen ID-kort
Regeringen har også fjernet et af myndighedernes våben i kampen mod social dumping – de obligatoriske ID-kort i byggeriet, som den tidligere regering indførte. Samtidig har regeringen gjort det dyrere at gå på AMU-kursus, der er arbejdsmarkedsrettede kurser til arbejdsløse.