I søgen efter gode argumenter for at Danmark skal tage sin del af de flygtninge, der i disse år søger mod Europas grænser, er flere nu begyndt at bruge argumentet om, at vi har brug for flygtningene, fordi vi i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft. For eksempel skriver Ceveas Kristian Weise i sin klumme på Altinget ”Samtidig er det vigtigt at få de nye flygtninge ud på arbejdsmarkedet. Det kan være med til at imødekomme den mangel på arbejdskraft, som Danmark vil komme til at opleve i fremtiden.” Ligeledes skriver Herbert Pundik, at EU har brug for de mange flygtninge.

Det er imidlertid en fejlslutning – og tilmed en alvorlig en af slagsen. For selvom det kan virke sympatisk nok og lyde som ren win-win, at der er brug for flygtningene på vores arbejdsmarked, så er der desværre ikke noget, der tyder på, at det er sandt. Og det skaber et forskruet billede af, hvad flygtningesituationen egentlig handler om.

Myten om, at det blandt syriske flygtninge vrimler med veluddannede mennesker, der kan gå direkte ind på vores arbejdsmarked, lever stadig i bedste vilkår i visse kredse i dansk politik. Det på trods af at en undersøgelse for nyligt viste, at 7 ud af 10 flygtninge ikke kan alfabetet, og – for at tage et eksempel - at 65 % af flygtningene mellem 55-59 er på offentlig forsørgelse. Det er altså en myte, at det er en jobparat gruppe, der kommer til landet.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal prøve at få så mange som muligt til at være en del af vores arbejdsmarked, når flygtningene nu engang er her. Vi skal bare være klar over, at sandsynligheden for, at en meget stor del af de flygtninge, der kommer til Danmark, ender med at være i langvarig offentlig forsørgelse, er ganske stor.

Sammenblandingen mellem flygtninge, der har behov for beskyttelse og danske virksomheders behov for udenlandske medarbejdere, er ikke bare en forkert blanding, det er også en farlig argumentationsvej at gå nedad. I hvert fald hvis man ønsker, at Danmark skal tage sin del af ansvaret i den flygtningesituation, Europa står i.

For hvis først vi går ind på præmissen om, at flygtninge kommer til Danmark for Danmarks skyld, og at flygtninge er en gruppe, det danske samfund skal slå mønt af, hvad er så egentlig argumentet for, at vi skal modtage flygtninge fra Syrien, Afghanistan eller Irak, når det har vist sig meget lettere at få tyskere, briter og amerikanere i arbejde i Danmark? Og skal vi kun tage imod flygtninge, når der er behov for arbejdskraft i Danmark?

Vi skal stoppe med at bilde os selv ind, at det er en guldgrube for Danmark at tage imod flygtninge. Det er det ikke. Der er selvfølgelig glade eksempler på mønsterbrydere, men der er intet, der tyder på, at tusinder af syrere, irakere eller eritreere vil blive en del af vores arbejdsmarked.

Vi bliver nødt til at erkende, at det koster penge at tage imod flygtninge. Og at nogle ting er vigtigere end penge.

Flygtninge er mennesker på flugt, og vi tager imod dem, fordi alternativet er, at de risikerer at blive forfulgt, tortureret eller slået ihjel. Ikke fordi vi lever i en boble, hvor vi tror, at Novo står klar med et ansættelsesbevis til dem.