Flertal uden om regeringen er sket én gang på 23 år

Kun én gang de sidste 23 år er en regering blevet nedstemt på et lovforslag, der er fremsat af oppositionen. Og der er intet fortilfælde for et stort økonomisk forlig uden om regeringen.
I forbindelse med de seneste ugers dagpengediskussion har man fra politiske kommentatorer som Peter Mogensen, Henrik Qvortrup og Søs Marie Serup kunne få det indtryk, at det er et helt naturligt Christiansborg-fænomen, at to partier laver et forlig og stemmer det igennem hen over hovedet på regeringen.

Kommentatorerne har nemlig undret sig højlydt over, at Mette Frederiksen ikke sætter sig sammen med Kristian Thulesen Dahl og strikker et forlig sammen, som så kan vedtages i Folketinget af det såkaldte ”velfærdspolitiske flertal” uden om regeringen.

Som vi tidligere har beskrevet her på Netavisen Pio, så er det faktisk ikke muligt for Folketinget at gennemføre et lovforslag, hvis regeringen er imod. Men også når vi ser på historien, er der intet fortilfælde for, at et såkaldt ”alternativt flertal” har fremsat og vedtaget lovgivning på et centralt område uden om regeringen.

Netavisen Pio har ved hjælp af Folketingets søgedatabase gennemgået alle godt 500 afstemninger om lovforslag, der ikke er fremsat af regeringen, under de seneste fire regeringer. Det vil sige regeringerne Nyrup Rasmussen (1993-2001), Fogh Rasmussen (2001-2009), Løkke Rasmussen (2009-2011) og Thorning-Schmidt (2011-2015).

Her er det lykkedes os at finde ét eksempel på, at oppositionen har fået vedtaget et lovforslag, på trods af, at regeringen har stemt imod. Desuden har vi fundet to eksempler på, at en lovforslag er vedtaget, uden at regeringen har stemt hverken for eller imod.

VK-regering bragt i mindretal af DF
Eneste eksempel på, at regeringen er blevet direkte nedstemt, finder vi i januar 2007 under Anders Fogh Rasmussens VK-regering. SF fremsatte forslag om ændring af kildeskatteloven, for at sikre en ”Præcisering af sidste rettidige indbetalingsdato med hensyn til indbetaling af foreløbig skat”. Dansk Folkeparti valgte sammen med oppositionen at støtte forsalget, som partiets ordfører Mikkel Dencker dog samtidig kaldte ”et ganske lille hjørne af skattelovgivningen”.

Forslaget blev vedtaget med 65 stemmer mod 46. Skatteminister Kristian Jensen meddelte på regeringens vegne, at regeringen ikke kunne støtte forslaget. Han delte dog tilsyneladende synspunktet om, at der var tale om et lille hjørne af skattelovgivningen, og det fik ikke nogen parlamentariske konsekvenser. Jensen valgte at stadfæste forslaget, og regeringen fortsatte.

Afstemningen vakte ikke den store opmærksomhed i offentligheden. Den blev tilsyneladende betragtet som et spørgsmål om teknik, og ikke et spørgsmål om principper i forhold til, at regeringen kom i mindretal. Både sagens substans og den offentlige opmærksomhed om sagen gør det derfor uegnet at bruge sagen som en model for et dagpengeforlig.

Regeringen accepterede adoptioner for homoseksuelle
Der er dog også andre muligheder for, at Folketinget kan vedtage lovgivning uden om regeringen. Folketinget kan vedtage et såkaldt beslutningsgrundlag, som pålægger regeringen til at fremsætte lovforslag i Folketinget. Regeringen kan dog vælge at sidde beslutningen overhørig.

I den ovenfor omtalte periode er der fremsat over 3.500 beslutningsforslag af partier uden for oppositionen. Det er sket 14 gange, at et flertal uden om regeringen har pålagt regeringen at fremsætte et lovforslag. I seks tilfælde har regeringen valgt at fremsætte lovforslag, som den selv i sidst ende har stemt for. I syv tilfælde har den valgt at overhøre Folketingets opfordring om at fremsætte lovforslag.

Kun i ét tilfælde har regering på baggrund af et beslutningsforslag valgt at fremsætte et lovforsalg, som den selv er endt med at stemme imod. Det var i 2010, hvor regeringen efter pres fra et flertal i Folketinget, inklusiv flere af regeringspartiets Venstres egne medlemmer, valgte at fremsætte et lovforslag om adoption for homoseksuelle.

Lovforslaget faldt dog inden for det såkaldte ”etiske” område, og her gælder der andre spilleregler end inden for den økonomiske politik. Regeringspartierne havde på forhånd fritstillet deres medlemmer til at stemme efter overbevisning, og det var netop en række ”afhoppede” Venstrefolk, der sikrede flertal for forslaget. Det er dog utænkeligt, at noget tilsvarende vil gøre sig gældende inden for dagpengeområdet.

Schlüter accepterede ikke økonomisk fodnotepolitik
Under den tumultariske periode i 1980’erne findes der dog flere eksempler på lovgivning vedtaget uden om regeringen (Folketinget database dækker ikke hele Schlüter-regeringens periode). Her eksisterede det såkaldte ”alternative flertal”, der førte ”fodnotepolitik” gennem vedtagelser uden om regeringen.

Mest kendt er de sikkerhedspolitiske dagordener, men det skete også på lovgivningsområdet, særligt i midten af 1980’erne, hvor Socialdemokraterne sammen med midterpartier som Radikale Venstre, CD og Kristelig Folkeparti kunne vedtage lovgivning uden om regeringen.

Der er dog to væsentligt pointer, som det er vigtigt at være opmærksom på. For det første, så er Schlüter-perioden udtryk for en absolut undtagelse i dansk parlamentarisk historie. For det andet, så tolererede selv ikke Schlüter at komme i mindretal på det økonomiske område. De love, der blev vedtaget uden om regeringen, vedrørte altovervejende mindre hjørner af områder, som ikke var centrale for Schlüters regering.

Schlüter tolererede her at blive nedstemt til gengæld for, at han kunne få sin såkaldte ”økonomiske genopretning” igennem med støtte fra midterpartierne. Så selv Schlüter havde næppe accepteret at komme i mindretal på noget så centralt som et dagpengespørgsmål.

Det er derfor helt afkoblet fra virkeligheden, når kommentatorer taler om et flertal uden om regeringen på dagpengeområdet. Der er intet fortilfælde for den slags i nyere dansk politik, og resultatet af en sådan manøvre havde næppe været, at regeringen bare havde trukket på skuldrene og rettet ind. Det kan undre, at kommentatorer, der ellers kender den politiske virkelighed indefra, fortsætter med at tale om flertal uden om regeringen.


Flere artikler om emnet

Annonce