☰
☰
Annonce
Frederiksen og Dragsted krydser klinger i Folketinget - især én melding “bekymrer” statsministeren
Indlæg af Enhedslisten-medlemmer bekymrer Mette Frederiksen dybt. Det forstår Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, imidlertid ikke. “Jeg tror ikke, det er den samme kronik, statsministeren har læst,” siger han til Frederiksen.
“Det bekymrer selvfølgelig ikke mindst mig - men givet også flere. Fordi der pludselig var antydninger af, at der også skulle tages hensyn til Rusland. Kan vi få manet det i jorden i dag?”
Sådan lyder et spørgsmål fra statsminister Mette Frederiksen (S) til Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, under partilederdebatten i Folketingssalen i går.
Årsagen til statsministerens bekymring er en kronik forfattet af tidligere folketingsmedlem Finn Sørensen og nuværende folketingsmedlemmer for Enhedslisten Trine Pertou Mach og Søren Søndergaard.
I kronikken skriver de, at Nato er en angrebspagt, ligesom de kritiserer den mangeårige vestlige oprustning, som i deres øjne har gjort det nemmere for Vladimir Putin at overbevise sin befolkning om, at Rusland var truet på livet.
Attituden mod Nato har særligt efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 været genstand for megen debat både i og uden for partiet.
“Den konstante vestlige oprustning har kun tjent til at understøtte Putins fortælling om, at Vesten truer Rusland med det resultat, at store dele af den russiske befolkning i dag bakker op om hans projekt,” skriver de blandt andet i kronikken.
Øget støtte til Ukraine
Dragsted svarer i salen forurettet tilbage på Frederiksens spørgsmål.
“Jeg tror ikke, det er den samme kronik, statsministeren har læst,” indleder den politiske ordfører og fortsætter:
“I den kronik blev der efterspurgt øget dansk våbenstøtte til Ukraine. Bedre våben. Flere våben. Det var budskabet i den kronik.”
Dragsted henviser med disse ord til, at den omstridte kronik i utvetydige vendinger kalder på at øge Vestens støtte til Ukraine.
Når statsministeren alligevel - som mange af sine partifæller på det sociale medie X - lader sig bekymre af Enhedslistens retorik i Ukraine-spørgsmålet, kan det givetvis skyldes partiets brogede historie og til tider ambivalente forhold til Nato.
Attituden mod Nato har særligt efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 været genstand for megen debat både i og uden for partiet.
Enhedslisten har stået utvetydigt på Ukraines side fra dag ét
Efter få måneder af denne debat besluttede et flertal ved Enhedslistens årsmøde, at der ikke længere skulle arbejdes for en øjeblikkelig dansk udmeldelse af Nato, før der findes et gangbart alternativ.
På det efterfølgende årsmøde i 2023 tog man skridtet videre og skrev det nyligt modererede forhold til Nato ind i selve principprogrammet. Her lyder det nu, at udmeldelse fra Nato stadig er et langsigtet mål, men at en sådan “forudsætter en ny sikkerhedsarkitektur, som bygger på fælles sikkerhed”.
Når det kommer til Enhedslistens kortsigtede ambitioner for Ukraine, er der dog ingen vaklen i Dragsteds stemme.
“Enhedslisten har stået utvetydigt på Ukraines side fra dag ét. Vi har støttet hver eneste bevilling af våben, så ukrainerne kan forsvare sig mod det bestialske russiske angreb og bevare deres suverænitet og selvstændighed,” slår han fast over for statsministeren.
Kommentarer
Jeg tror egentlig gerne, at hvis det alene var op til Pelle Dragsted, ville EL være langt bedre til at lande der, hvor man støtter de gode mod de onde, end det historisk har været tilfældet for dem.
Hans første problem er imidlertid, at i hans kuleskøre bagland er det helt almindeligt at se Ruslands ageren som et resultat af vestlig sabelraslen, og Hamas som ædle men desperate frihedskæmpere, omend de faktuelt kæmper imod frihed, og primært går efter civile mål - men det skyldes jo bare, at de har ryggen mod muren eller noget.
Hans andet problem er, at det rablende tankegods også har godt fat i folketingsgruppen, og at det er svært at lukke ned for med den modstand, de er i partiet mod autoriteter og hierarki.
Og det zionistiske regime i Israel angriber ingen civile, har ikke fordrevet eller myrdet titusinder i 75 år, og løfter aktuelt ikke en finger i Gaza eller på Vestbredden? Det er jo latterligt, hvis det ikke var rendyrket menneskeforagt.
Jamen, hvad skulle vi dog gøre uden Enhedslisten?
(Ironi kan forekomme)
Enhedslisten står nu langt fra alene med denne indsigt. Her et uddrag fra en historieprofessors faktamættede indlæg i Politiken 14-6-23:
Den 93-årige Ruslands-kender og fhv. diplomat George Kennan talte om »den mest skæbnesvangre fejltagelse i amerikansk politik i hele postkoldkrigsperioden«, som ville »genskabe koldkrigsatmosfæren i relationerne mellem øst og vest«. Nato-udvidelsen ville styrke de mest nationalistiske og autoritære kræfter i Rusland og dermed skade det spæde russiske demokrati, advarede Kennan, som påpegede, at ingen truede nogen, men at Nato-udvidelsen før eller siden ville fremkalde en negativ russisk reaktion. Altså blive en selvopfyldende profeti. Ingen lyttede til protesterne.
I lyset af de forestående Nato-udvidelser advarede Kennan i 1997 fortroligt Clinton-regeringen om, at særligt Ukraines nylige invitation til en række Nato-lande, herunder USA, om at deltage i en flådeøvelse i Sortehavet var et åbenlyst ’antirussisk skridt’, som måtte vække dyb russisk mistanke, bl.a. fordi uenighederne mellem Moskva og Kyiv om den russiske Sevastopol-flådebase på Krim var uafklaret; især Ukraines fremtidige relationer til Nato var derfor »fyldt med skæbnesvangre konsekvenser«. Året efter kritiserede Kennan i øvrigt offentligt USA’s medvirken til, at »det totalt u-ukrainske Krim« ved Ukraines selvstændighed i 1991 var blevet indlemmet i Ukraine.
Det var bl.a. ud fra lignende overvejelser, USA’s Moskva-ambassadør, William Burns, i 2008 kraftigt advarede Washington om, at hvis man tog skridt til at bringe Ukraine (og Georgien, det andet sortehavsland) ind i Nato, ville »den rødeste af Moskvas røde linjer« blive overskredet: »Njet means njet«, som Burns skrev. Alligevel vedtog Nato-topmødet i 2008 – på USA’s insisteren – at de to lande »vil blive medlemmer af Nato«. På dette tidspunkt var kun 18-20 pct. af Ukraines befolkning tilhængere af landets Nato-medlemskab. USA’s daværende forsvarsminister, Robert Gates, kalder i sin erindringer fra 2014 dette skridt for »en monumental provokation« af Rusland (Gates udpeger i øvrigt – ligesom OSCE og EU – Georgien som den angribende part i den kortvarige krig med Rusland i 2008).
+1
Fuldstændig enig. Disse større sammenhænge må helt frem i lyset - for at fred kan øjnes på sigt. Prøv lige at forestille dig, hvordan USA ville reeagere, hvis Rusland (eller Kina) indgik militæraftaler med Mexiko eller Canada og opstillede raketter mod USA eller opsatte andre "afskrækkende" militære enheder på USA.s grænse. Men mod Rusland er det åbenbart helt ok efter de herskende politiske og tankeløse kræft er i vesten.
Historien vil dømme de vestlige politikere og medier hårdt, når de store geopolitiske sammenhænge går op for den ukrainske befolkning – såvel som for europæerne. At denne krig er et resultat af vestens – især USA's – bestræbelse på at udnytte Ukraine og den europæiske befolkning i en bestræbelse på at destabilisere Rusland. Dette er sket gennem mindst 20 år gennem USA's involvering i Ukraines politiske forhold – samt forsøg på splittelse mellem Tyskland og Rusland. Senest ved USA.s sprængning af Nord Stream. Desværre kan hverken Mette Frederiksen eller vores politikere se tingene i en større sammenhæng – men tvinger os alle til enorme og unødvendige militærudgifter. Naturligvis har også Rusland sikkerhedsinteresser – og når statsministeren ikke kan se dette – er hun ikke egnet til at træffe ansvarlige beslutninger. Denne krig kunne være undgået – både før og lige efter februar 2022. Men det ville vesten ikke. Den ville krig.