Fup-demokratiet i Det Faglige Hus
Fup-demokratiet i Det Faglige Hus
Når medlemmer ikke kan få at vide, hvem der sidder i ledelsen, og når referat, beretning og regnskab enten ikke findes, er “renset” til et enkelt overskudstal eller først dukker efter måneders rykkeri, så er det ikke medlemsdemokrati, men et røgslør
Gul fagboss Johnny Nim truer med sagsanlæg, hvis nogen kalder hans forretning, Det Faglige Hus, for en fupforretning.
Fint. Men så må han leve med den mere præcise betegnelse: Det Faglige Hus er et fup-demokrati.
Når medlemmer ikke kan få at vide, hvem der sidder i ledelsen, og når referat, beretning og regnskab enten ikke findes, er “renset” til et enkelt overskudstal eller først dukker op fra husets topjurist efter fire måneders rykkeri, så er det ikke medlemsdemokrati, men et røgslør.
Netavisen Pios reportage fra generalforsamlingen i København viser det i rå form. Ingen papirer udsendt. Ingen økonomi eller arbejdsprogram på dagsordenen. Dirigenten fra inderkredsen, referatet skrevet af formanden selv.
Bestyrelsesfolk præsenterer sig med fornavne, et ægtepar sidder i samme bestyrelse uden at nævne relation, og næstformanden eksisterer kun på et referat, som ingen får.
Forklaringen er den simple, at Det Faglige Hus sælger “service” i stedet for fællesskab.
Den kollektive magt, som kræver åbenhed, valgt kontrol og ulejligheden ved reelle generalforsamlinger, er byttet ud med callcenter, billig pris og en lukket kongres, hvor almindelige medlemmer ikke må komme ind.
Når navne på hoved- og regionsbestyrelser skjules “af hensyn til integritet”, er det lige præcis det modsatte af integritet. Det er mørklægning, der gør kritik og kontrol umulig.
En kundeklub med politisk ambition
Det Faglige Hus vil have titlen som Danmarks største fagforening. Det forpligter. Et forbund uden gennemsigtige regnskaber, uden åbne referater og uden synlige, ansvarlige ledelser er ikke et forbund – det er en kundeklub med politisk ambition.
Det Faglige Hus ligner i dag et familiefirma forklædt som forbund
Den største enhed i Det Faglige Hus, 2B – bedst og billigst, har slet ingen lokale afdelinger. FK/TS har dem på papiret, men i praksis kører generalforsamlingen som skyggeteater.
Det Faglige Hus ligner i dag et familiefirma forklædt som forbund: Nim-navne i toppen, Toft-Hansen og vennerne på tværs af bestyrelser i fagforening, a-kasse og ejendomsselskaber.
Læs også:Så svært er det for medlemmer at få at vide, hvem der sidder i ledelsen af Det Faglige Hus
Det er en koncernlogik: central styring, marketing udadtil, tavshed indadtil. Jo færre medlemmer til generalforsamling, jo bedre.
Billigt kontingent kan blive en dyr fornøjelse
Til de lønmodtagere, der er endt i Det Faglige Hus for at spare:
Billigt kontingent kan blive en dyr fornøjelse. Du køber dig ud af indflydelse på dine egne penge – og på dine egne vilkår.
Generalforsamlingen i København viste det i miniature:
Et hus, der holder dørene på klem, mens beslutningerne træffes et andet sted af nogen, du ikke må kende.
Kommentarer
Det kan vel ikke undre nogen…
Det kan vel ikke undre nogen, at en fupfagforening også styres af et fupdemokrati.
Ja, det er en forretning og…
Ja, det er en forretning og et firma. Og lige så lidt en forening, som Gyldendals Bogklub er en klub.
Også når man slår op på CVR…
Også når man slår op på CVR registeret er det umuligt at få navne på den bestemmende indflydelse i Det faglige Hus' koncernoversigt. Troede nogen at vi taler om en forening?
Hvis man er medlem i Det faglige Hus ved man ikke, hvem der sidder og trækker i trådene. Måske er det Løkke eller Vanopslagh, der sidder og meler det borgerlige Danmarks egen kage og modarbejdet imod den almindelige fagbevægelse, herunder deltager man ikke i strejker eller faglige aktioner.
Til det skal lægges, at et lukket regnskab i en organisation, som man betaler bidrag til gennem kontingentet, i princippet kan bruge pengene til egne ferieophold og bidrag til organisationer, der direkte modarbejder lønmodtagernes interesser, f.eks. LA's valgfond.
Det er jo helt forrygende, at nogen kan finde på at melde sig ind i sådan et fordækt foretagende. Det svarer til at donere penge til til en nødhjælpsorganisation, uden at få at vide hvad og hvilke interesser pengene tjener, i hvilket omfang de bliver i organisationen til interne formål eller hvilket politisk parti de eventuelt støtter.
Man kan i høj grad købe katten i sækken for billigt, og jeg mener ikke, at en sådan konstruktion kan tages alvorligt som part i nogen forhandling eller interesse part ved konsultationer.
Jeg foreslår, at anerkendte faglige organisationer skal underlægges krav om åbenhed for at fortjene denne betegnelse.
Det kan ikke være så svært,…
Det kan ikke være så svært, at oplyse hvad de 115 kroner,
som Det Faglige Hus opkræver, for at modtage et kontingent
på 396 kroner fra et medlem om måneden.
For et medlem i DFH opnår ingen hjælp, ved ledighed,
ved underbetaling fra en arbejdsgiver, eller når en
fyreseddel bliver effektueret.
Man har set mange eksempler på, at der bliver udbetalt
store erstatninger, når et medlem af DFH, melder sig ind i en fagforening, altså en rigtig fagforening, og får hjælp
til at rejse en sag mod en arbejdsgiver.
Det faglige hus er ikke en…
Det faglige hus er ikke en forening, men en virksomhed,
som har fået stats annerkendelse til at kunne administrerer
en A - Kasse, det faglige hus opkræver et administrations
gebyr, for at opkræve a-kasse kontingent, og afregne med
staten. Forskel mellem fagbevægelsen og Det Faglige Hus er,
at de der sidder i en rigtig a-kasse, er valgt til dette
af medlemmerne, og det er på medlemmernes vegne, at en
fagforening opkræver deres bidrag til a-kasse forsikringen.
Der er ingen der skal tjene penge på at opkræve a-kasse bidraget. Men i Det Faglige Hus skal ejerne af virksomheden
tjene penge på medlemmerne. Der til gengæld intet får igen.
"Billigt kontingent kan…
"Billigt kontingent kan blive en dyr fornøjelse. Du køber dig ud af indflydelse på dine egne penge – og på dine egne vilkår."
Man går ikke ud og spiser, og stikker af fra regningen...
Tilføj kommentar