Jeg har brugt utallige timer i mine kollegaers samvær og diskuteret socialdemokratiets politik og ståsted. Det har været indsigtsfuldt og deprimerende. De fleste af mine kollegaer ved stadig ikke hvad partiet mener og andre nærer en dybtfølt mistillid til partiet. Mange føler sig forladt.

Det er i strid med vores historiske arv, at vinde magten uden en klar socialdemokratisk vision og en politisk kurs for landet.

Vi har ikke haft noget projekt udover at vinde magten
At regeringsmagten blev tabt er, efter 4 års politisk stormvejr overrasker mig ikke. Dertil har mine kollegaers udtalte frustrationer over for den førte politik været for massiv. Men hvis vi bruger de næste uger på at analysere hvorvidt vi vandt eller tabte valget eller blot skyder skylden på de tidligere regeringspartnere så mister vi en gylden mulighed for at definere hvad partiet politik bør være. Vi har brug for en ærlig diskussion om Socialdemokratiets fremtid nu.

For vi tabte ikke valget, vi tabte troen på det socialdemokratiske projekt for længe siden. Siden da har vi – set fra min stol – ikke haft noget projekt ud over at ”vinde magten”. Det vil sige magt for magtens skyld. Og denne higen efter magten er ikke noget der imponere mine kollegaer på en ufaglært arbejdsplads.

4 konkrete udfordringer til Socialdemokraterne
Vi skal bruge den nærmeste fremtid på en erkendelsesproces og for mig er der 4 konkrete udfordringer som vi skal finde svar på.

1. Vi havde ikke et klart politisk projekt da vi vandt regeringsmagten. Vi havde i årene inden da lan
geret flere politiske programmer som Fair Løsning og Fair Forandring. Men det var tydeligt, da vi vandt magten, var det politik som ”toppen” ikke troede på. Vi brugte, i frustration over mangel på politisk vision, de Radikale som en dårlig undskyldning for egen mangel på politisk indhold.

2. Vi havde et ensidigt fokus på at vinde magten – og ofte peges på partiets DNA, når vi skal argumentere for dette ensidige fokus. Men undskyld mig. Har vi glemt, at grunden til at vi søgte magten, var at vi havde et klart politisk projekt? Vi har tragisk nok smidt projektet over bord mens til stadighed søger magten. Resultatet er, at vi er blevet ”systemiske”, ikke bare i udførelsen af politikken men frem for alt i skabelsen af vores politik. Herved mistede vi kontakten til egne rødder og selve det DNA vi konstant refererer til. Vi skal måske glemme fokusset på at ”vinde magten” men i stedet fokusere på at genskabe et politisk projekt.

Vi er blevet ”systemiske”, ikke bare i udførelsen af politikken men frem for alt i skabelsen af vores politik. Herved mistede vi kontakten til egne rødder og selve det DNA vi konstant refererer til.

3. Vores politik var hverken for højre- eller venstreorienteret som mange sikkert vil pege på i den kommende tid. Kendsgerningen er, at politikken var så flyvsk og uden en politisk vision at det næppe giver megen menig at sætte den nogen etikette. Vi har ikke skabt et politisk projekt i de sidste ti år. Vi har alene fokuseret på en række af enkeltsager, men de har været uden nogen fast kurs.

4. Det er en realitet, at vælgerne ikke ved hvad vi vil. Det er ikke fordi de er dumme eller uoplyste. Faktum er, at vi som parti ikke ved hvad vi vil. Vi adopterede tankegangen om 2020-planer og glemte fuldstændig dagen i morgen. Vi drøftede endda 2032-planer. Det vidner desværre om, at vi måske ikke har en vision for morgendagen? Og det er efter min mening et tydeligt bevis på vores manglende politiske visioner.

Tid til at genfinde vores politiske projekt
Vi bør sætte al den tid af, der er nødvendig for at genfinde vores politiske projekt og ståsted. Vi skal have et klart fokus på de, i vores samfund, der har mest at tabe i en stadigt mere globaliseret verden.

Vores historiske arv er, at vi kæmper for de, der rammes af tidens pres som eks. de ufaglærte. Vi skal skabe den politik (og det parti) der leverer svar på tidens utryghed.

Et første skidt burde være, at lave et politisk program. Et program der beskriver de politiske visioner for de næste år med et klart fokus på den enorme utryghed som titusindvis oplever i denne tid. Et program der blandt andet giver svar på de store forandringer fremtidens arbejdsmarked, i en stadigt mere globaliseret verden. Et program, der giver klare svar på, hvordan vi sikre en offentlig sektor hvor ikke tusindvis af ansatte dagligt føler sig udsat for besparelser, der er ødelæggende for tilliden til fællesskabet. Og et program der sikre, at vores fælles goder stadigt fordeles efter princippet ”at de bredeste skuldre bærer den tungeste del af læsset”.

Mine kollegaer oplever et massivt pres fra groft underbetalt udenlandsk arbejdskraft. For dem, står tryghed i jobbet øverst på dagsordenen.

Mine kollegaer oplever et massivt pres fra groft underbetalt udenlandsk arbejdskraft. For dem, står tryghed i jobbet øverst på dagsordenen. Deres frustrationer lindres ikke alene ved opstramninger i lovgivningen, den lindres ved at vise dem en farbar vej.

Og misforstå mig ikke. Det er vigtigt, at vi kæmper for at genvinde magten. Men det er i strid med vores historiske arv, at vinde magten uden en klar socialdemokratisk vision og en politisk kurs for landet.

Mange af mine kollegaer savner det socialdemokrati, der har givet dem så megen velfærd og tryghed. De vil gerne sætte deres kryds ved liste A, men det kræver at vi genfinder vores politiske ståsted.

 
Morten Søndergaard (f. 1975) er 3F’er og Fællestillidsrepræsentant ved Internationalt og Københavns Postcenter. kommentarer