Sidst i december blev den græske premierminister Antonis Samaras tvunget til at udskrive valg. Det skete, fordi det ikke var lykkedes den eneste kandidat til det græske præsidentembede, tidligere EU-kommissær Stavros Dimas fra det konservative parti Nyt Demokrati, at samle nok stemmer i det græske parlament til at blive valgt.

Den nuværende koalitionsregering i Grækenland, bestående af Nyt Demokrati og det socialdemokratiske parti PASOK, har forsøgt at styre landet igennem efterdønningerne af finanskrisen. Det har betydet benhårde spareplaner, som har været meget upopulære blandt en stor del af befolkningen.

Landets økonomi er siden 2010 skrumpet med 25 procent. Mere end hver fjerde græker er i dag arbejdsløs, og statsgælden ligger på svimlende 175 procent af landets BNP.

Nej til sparepolitik, men ja til eurozone
Koalitionsregeringens økonomiske linje er blevet mødt med stærk kritik fra især det venstreorienterede parti Syriza, der i meningsmålingerne spås til at få omkring 27 procent af stemmerne. Dermed står partiet til en sejr ved valget, der afholdes den 25. januar.

En hjørnesten i Syrizas valgprogram er en delvis afskrivning af noget af den store gæld, som Grækenland har i dag. Anført af den populære Alexis Tsipras vil partiet således gøre op med den sparepolitik, der har domineret EU og særligt eurozonen siden finanskrisen.

Syriza har blandt andet talt for en vækstklausul, der skal sikre, at tilbagebetalingerne er bundet til landets vækst. Samtidig ønsker partiet at udskyde startdatoen for tilbagebetalingerne, så regeringen har rådighed over midler til offentlige investeringer og vækstinitiativer. Alexis Tsipras vil desuden hæve minimumslønningerne samt pensioner for at bekæmpe den voksende fattigdom.

På trods af den hårde kritik af EU’s spareprogram ønsker Syriza dog, at Grækenland fortsat skal være med i eurozonen. For Syriza er sådan set et EU-venligt parti.

Socialdemokratiske PASOK er i kaos
Til udvikling af deres økonomiske politik har Syriza blandt andet fået hjælp af den amerikanske økonom James K. Galbraith. Og partiet har desuden fået en række rådgivere, som forlod det socialdemokratiske PASOK efter dets nedsmeltning for et par år tilbage.

Syrizas enorme fremgang kommer netop på bekostning af det socialdemokratiske PASOK, der de seneste år er raslet nedad i meningsmålingerne.

I starten af 1980’erne fik partiet intet mindre end halvdelen af befolkningens stemmer. Her få uger før valget den 25. januar står de kun til at få syv procent af stemmerne. Tidligere partileder og premierminister George Papandreou, hvis far grundlagde PASOK, har for kun få dage siden forladt partiet og startet et nyt. Dermed er det totale kaos i det græske socialdemokrati blevet cementeret.

Syriza kan få EU på andre tanker
Kan Syriza så reelt få held med deres opgør med den europæiske sparepolitik, hvis de vinder valget? Svaret er ja. For overraskende nok står Grækenland faktisk i en gangske god forhandlingsposition i dag.

Det skyldes, at landet har såkaldt ”primære overskud” på sine budgetter. Men at de store renteudgifter gør plus til minus.

Alle kan dermed se, at renterne på gælden i sig selv gør økonomien ukampdygtig. Derudover betyder det, at de offentlige finanser (minus renter) faktisk balancerer, at landet ikke har brug for at stifte ny gæld. Og landet kan dermed erklære sig konkurs uden de store konsekvenser. Den trussel gør, at landets kreditorer - private investorer og den såkaldte troika bestående af EU-Kommisionen, ECB og IMF - er til at forhandle med.

Syriza er også tvunget til at spille højt spil, da de ikke vil kunne gennemføre alle punkter i deres ambitiøse program, hvis ikke der laves en ny aftale om landets gæld.

En sejr til Alexis Tsipras og Syriza kan dermed være med til at skubbe Berlins finanspolitiske dogmer i en mere ekspansiv retning, som også flere og flere røster både inden og uden for landets grænser har efterspurgt, og vil som minimum betyde ny debat om den økonomiske politik i Europa.

Kristian Weise (f. 1979) er direktør i tænketanken Cevea.