Ikke færre end seks ministre bidrog tirsdag formiddag til at fremlægge regeringens nye klima- og luftudspil, der særligt fokuserer på at omlægge bilparken fra benzin- og dieselbiler til el- og hybridbiler.

Regeringen vil blandt andet sænke afgifter på grønne biler, etablere flere og hurtigere ladestandere, indføre skrappere miljøzoner i de fem største byer og gradvist udfase både benzin- og dieselbiler, plugin-hybridbiler samt taxaer og busser drevet af fossile brændstoffer i forskellige tempi. Ligeledes er der enkelte tiltag på landbrugsområdet, der også er kendt for sine udslip af drivhusgasser.

De umiddelbart grønne toner får dog kritik fra en række miljø- og klimaorganisationer.

CO2-finter ”giver simpelthen ikke mening”

Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, der indtil for nylig var medlem af Folketinget for Enhedslisten, kritiserer både planens ønske om at opkøbe og annullere CO2-kvoter og ønsket om at modregne jordens optag af kulstof i CO2-regnskabet:

Miljøorganisationen Greenpeace deler samme kritik. Greenpeaces nordiske generalsekretær Mads Flarup Christensen skriver på Twitter, at udspillet er ”for lidt og for sent”:

Kritik: Regeringen freder landbruget

Mads Flarup Christensen uddyber om kritikken: “Hvis Danmark for alvor skal løse klimakrisen og undgå, at den bliver permanent og mere ekstrem, må regeringen indstille sin fredning af det landbrug, der i dag er en væsentlig del af klimaproblemet. Der bliver skruet på små møtrikker i klimaplanen for at gøre landbruget klimavenligt, men regeringen lægger op til at bruge kreditter og kreativ bogføring frem for at tage fat i de store håndtag, der reelt skal til for for at mindske sektorens pres på klimaet,” siger Mads Flarup Christensen i en pressemeddelelse.

Greenpeace-generalsekretæren mener også, at der stadig er ”et betydeligt gab mellem opgavens alvor og så mål og midler i den fremlagte klimaplan”.

Kritikken af regeringens fredning af landbruget luftes også hos Danmarks Naturfredningsforening:

”Det virker desværre som om, at regeringen har haft som selvstændigt mål at frede landbruget. Det mest effektive redskab til at reducere landbrugets klimabelastning er at tage landbrugsjorde ud af drift og omlægge dem til natur,” forklarer DN-præsident Maria Reumert Gjerding i en pressemeddelelse.

”Det redskab har regeringen ikke valgt at tage med udover de få midler, som allerede er afsat fra tørkepakken. Regeringen forholder sig heller ikke til den store klimabelastende kødproduktion og undlader i det hele taget at stille krav til landbruget,” fortsætter hun.

At regeringen lader landbruget slippe i det nye udspil, mener også den grønne tænketank Concito. Tænketanken anbefaler, at politikerne sætter klare målsætninger for CO2-udledningen i alle sektorer – herunder landbruget. Det skal føre til, at Danmark bliver CO2-neutralt i 2050:

”Vi mangler simpelthen noget så godt gammeldags som nogle mål og noget regulering, der støtter op om det. Og landbruget skal altså også omstille sig. Hele den måde, vi producerer fødevarer på, skal ændre sig”, siger Christian Ibsen, direktør for Concito, til Politiken. Ibsen roser dog regeringens forskningspulje på 90 millioner kroner til at gøre landbruget mere klimaeffektivt.

Uambitiøst på transportområdet

Det Økologiske Råd er også ude med løvriven efter regeringens plan. Foreningens energi- og transportrådgiver, Jeppe Juul, skriver på Twitter, at planens tiltag på transportområdet er ”voldsomt uambitiøst”, når det gælder, hvornår bybusser og taxaer skal køre på grøn energi:

Hos Greenpeace mener Tarjei Haaland, klima- og energipolitisk rådgiver, at vi bør komme af med benzin- og dieselbiler ”endnu hurtigere, end regeringen foreslår”.

”Helt overordnet lider klimaplanen af, at regeringen fortsat holder fast i, at Danmark først skal nå et “netto-nul”-udslip i 2050, hvilket bør fremrykkes til senest 2040, hvis Danmark skal levere sit rimelige bidrag til at indfri Paris-aftalens mål og afværge katastrofale klimaforandringer verden over,” siger han i en pressemeddelelse.