Her er Carl Holsts møgsager

Den aktuelle sag om en personlige assistent er blot den seneste i en række af uheldige sager, der har domineret de første måneder af Carl Holsts tid som minister. Netavisen Pio har samlet et lille udvalg.
Selvom han har været minister i mindre en tre måneder, er det alligevel lykkedes forsvarsminister Carl Holst at komme ud i en række sager, der har fået medierne til at stille spørgsmålstegn ved den politiske tæft hos den tidligere formand for Region Syddanmark. Netavisen Pio har samlet et lille udvalg af sager fra Carl Holsts første måneder.

Modtog ’dobbeltløn’ fra Region Syddanmark
Knap havde Carl Holst sat sig i ministerstolen, før en større storm brød løs. Det skyldtes, at Carl Holst som afgående formand for Region Syddanmark havde krav på godt 800.000 kroner i såkaldt efterløn fra regionen. De penge kom så oven i Holsts nye løn som folketingsmedlem og minister på 1,2 millioner kroner. Kritikere mente, at, der måtte være tale om et hul i lovgivningen og krævede, at Holst frasagde sig sit eftervederlag. Efter i flere dage at have fastholdt, at han handlede helt efter reglerne, vendte Holst pludselig på en tallerken og meddelte nu, at han kun ville tage imod en del af eftervederlaget. Det fik dog ikke kritikken af Holst til at forstumme.

Ændrede forklaring om årsagen til Irakkrigen
En af regeringens første handlinger var at nedlægge Irakkommissionen med en bemærkning om, at ”alt er belyst”. Det følte Holst trang til at underbygge: ”Nogen mener, at vi aldrig får afdækket, hvorfor vi gik i krig. Jo, det gør man. Vi gik i krig, fordi der var masseødelæggelsesvåben. Den begrundelse var forkert. Slut”. Det stemte bare med den hidtidige forklaring fra Venstre, som gik på, at Danmark gik i krig, fordi Saddam Hussein brød FN’s resolutioner. På et samråd forleden fik Holst lejlighed til at uddybe sine synspunkter, og her forklarede han, at hans udtalelser ikke skulle ses som udtryk for den formelle beslutning om at gå i krig, men som et ekko af den folkelige debat om Irakkrigen, hvor masseødelæggelsesvåben spillede en rolle. Vist ikke just en optræden, der overbeviste oppositionen om, at alt er belyst.

Holdt ferie under nødråb fra flymekanikerne
I juli sendte de danske flymekanikere, der sammen med forsvarets F-16 fly er sendt til Kuwait som en del af koalitionen mod Islamisk Stat, et nødråb til de danske politikere: Flyene slår revner, og støttepersonellet føler sig pressede og stressede over de mange missioner. De opfordrede derfor til, at F-16 flyene trækkes hjem, når den nuværende mission udløber til oktober. Både medier og mekanikere ville naturligvis gerne have haft en kommentar fra forsvarsministeren, men han holdt ferie og var ikke til at træffe. Det udløste kritik af forsvarsministeren fra de faglige organisationer, der organiserer forsvarets ansatte. ”Jeg synes ikke, det er i orden, at der er nogle store sager på forsvarsområdet, hvor ministeren har holdt sin mund”, lød det fra Flemming Winther, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening.

Vil bruge flere penge på militæret
Knap var Carl Holst kommet hjem fra ferie, før han gik i pressen og fortalte, at Danmark skal bruge flere penge på forsvaret. Det er noget udsædvanligt, at en minister på den måde spiller ud med et krav om flere penge til sit eget område. Ikke kun fordi Venstre for kun to år siden var med til at skære 15 procent af forsvarets budget i et forlig, der løber frem til 2017. Men også fordi den slags normalt forhandles i forbindelse med finanslovsaftaler eller andre større aftaler, da pengene jo skal komme et sted fra. Det vil være noget uholdbart, hvis alle ministre rendte rundt i medierne og talte om behovet for flere penge til lige netop deres område.

Danmark bør stemme om forsvarsforbeholdet
I starten af august meldte Carl Holst ud, at Danmark bør ophæve sit forsvarsforbehold over for EU. Det på trods af, at regeringsgrundlaget ikke nævner noget om en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Carl Holst kommentar vakte ikke kun utilfredshed hos Dansk Folkeparti, mens også intern i Venstre. Ikke fordi det er nogen nyhed, at Venstre, i lighed med Folketingets flertal, ønsker et opgør med forsvarsforbeholdet. Men timingen var uheldig, da flere frygter, at det vil styrke nej-siden op til december måneds folkeafstemning om retsforbeholdet.

Personlige assistent var ikke personlig assistent
På grund af de mange uheldige sager hen over sommeren, blev Holst fra flere sider opfordret til at ansætte en spindoctor. Men problemerne steg til nye højder, da Holst ansatte Christian Ingemann Nielsen som personlig rådgiver. Ingemann Nielsen havde også været ansat i Region Syddanmark, ifølge hans eget udsagn som personlig rådgiver for Carl Holst, hvilket Holst dog benægtede. Brevvekslinger mellem Carl Holst og regeringens ansættelsesudvalg fortalte imidlertid en anden historie, og Holst måtte gå til bekendelse over for pressen. Holst fastholder, at Ingemann Nielsen ikke har ført valgkamp for ham, men også den forklaring er der blevet sat spørgsmålstegn ved. Forretningsudvalget i Region Syddanmark mener, at der er indicier for ulovligheder, og Statsforvaltningen skal nu forsøge af udrede sagens rette sammenhæng.


Flere artikler om emnet

Annonce