Historisk få danskere betaler topskat

Inden for de seneste ti år er mellemskatten afskaffet og grænsen for topskat blevet rykket. I dag er derfor historisk få der betaler andet end bundskat af deres sidst tjente krone – og dem som gør, betaler mindre end tidligere.
I øjeblikket diskuteres det heftigt, om topskatten skal sænkes. Regeringen har i sit regeringsgrundlag forpligtiget sig på at sænke skatten med fem procentpoint, fra 15 til 10 procent. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har også luftet muligheden for at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat.

Lytter man til Konservative, Liberal Alliance og tænketanken Cepos, kan man få det indtryk, at der slet ikke er gjort noget ved skatten for de højtlønnede de seneste mange år. Der er en udbredt forestilling om, at vi i Danmark har et meget progressivt skattesystem, det vil sige at den procentsats man skal betale i skat stiger meget hurtigt, når indkomsten stiger.

Faktum er imidlertid, at en række skattereformer over de seneste tyve år betydet en markant lempelse i forhold til både hvor mange danskere der betaler topskat og hvor meget de betaler i topskat. Det betyder også, at progressiviteten i det danske skattesystem i dag er historisk lav.

Netavisen Pio har gennemgået udviklingen på tre centrale parametre fra Nyrup-regeringens tiltræden i 1993 og frem til i år. Det skal endda siges, at den seneste skattereform fra 2012 endnu ikke er fuldt ud indfaset, og derfor kan tallene de kommende år blive endnu lavere.

Historisk få betaler mellem- og topskat
For det første, så er der i dag historisk få, der betaler andet end den faste bundskat. Tilbage i 1990’erne betalte omkring to millioner danskere mellemskat på seks procent, mens 600.000-700.000 betalte topskat på de 15 procent. I midten af 00’erne blev grænsen for at betale mellemskat hævet, hvilket betød, at antallet af mellemskatteydere faldt. Til gengæld steg antallet af danskere, der betalte topskat, til omkring én million.

Endnu en skattereform i 2007 hævede igen grænsen for mellemskat. Endelig kom skattereformen i 2010, som helt afskaffede mellemskatten. Grænsen for at betale topskat blev hævet ved både skattereformerne i 2010 og 2012, og er nu på lige godt en halv million. Hvor det for 20 år siden var over to millioner danskere, som var mellem- og/eller topskattebetalere, er det altså i dag kun omkring en fjerdel.

Figur 1: Mellem- og topskatteydere, antal 1.000 personer
topskat1
Kilde: Skatteministeriet

Marginalskatten er sænket med knap 20 procent
For det andet, så er også den samlede marginalskat, altså procenten for, hvor meget topskatteydere betaler i skat af den sidst tjente krone, blevet sænket markant de sidste tyve år. Marginalskatten for de højtlønnede var tilbage i 1993 var på 68,7 procent, lå på omkring 63 procent op gennem 1990’erne og 00’erne, for så at blive sænket til 56 procent i forbindelse med skattereformen i 2009. Det er et fald på 18 procent på tyve år.

Igen er det først og fremmest afskaffelsen af mellemskatten, der forklarer udviklingen. Ses der isoleret på de progressive skatter, så udgjorde mellem- og topskat på henholdsvis 6 og 15 procent tilsammen 21 procent før og 15 procent efter afskaffelsen af mellemskatten. Afskaffelsen af mellemskatten kan derfor også ses som et fald i de progressive skatter på næsten 30 procent.

Figur 2: Marginalskat for højtlønnede, procent
topskat2
Kilde: Skatteministeriet

Skatteprovenuet det laveste i mange år
For det tredje, så er statens indtægter fra mellem- og topskat historisk små. De ovenfor omtalte reformer har naturligvis også betydning for, hvor mange penge staten for ind i provenu fra mellem- og topskat. Hvor danskerne i 00’erne betalte over 25 milliarder om året i mellem- og topskat, så er det i dag kun omkring 15 milliarder kroner, der kommer ind i topskat. I forhold til 2008 er der tale om næsten en halvering af provenuet.

Det skal ses i forhold til, at den generelle velstandsstigning siden 1994 er steget markant. Ses provenuet fra mellem- og topskatteprovenuet således i forhold til Danmarks bruttonationalprodukt, så udgjorde det godt 0,9 procent i 1994, omkring 1,5 procent op gennem nullerne, faldende til 0,8 procent i 2014. Det er altså mange år siden, at danskerne samlet set betalte så lidt i progressive indkomstskatter.

Figur 3: Provenu fra mellem- og topskat, milliarder kroner
topskat3
Kilde: Danmarks Statistik

Det er selvfølgelig legitimt at mene, at skatterne er for høje. Men billedet af, at der ikke er blevet gjort noget ved skatten for de højtlønnede, holder ikke. De seneste tyve år har en lang række skattereformer flyttet skatten væk fra de højtlønnedes arbejdsindkomst. Det hører med i debatten om, hvorvidt topskatten skal sænkes yderligere.


Flere artikler om emnet

Annonce