Knap var blækket tørt fra aftalen mellem Venstre og Dansk Folkeparti om at udskyde nedskæringer på boligydelsen, før Venstre og Dansk Folkeparti fremlagde vist forskellige bud på, hvad aftalen egentlig går ud på. De forskellige udmeldinger førte til, at flere af deltagerne på gårsdagens samråd i finansudvalget gav udtryk for deres åbenlyse forvirring med de forskellige svar.

Mens finansminister Claus Hjort Frederiksen mener, at udgangspunktet stadig er, at der skal findes omkring halvanden milliarder kroner frem mod 2020, så mener Dansk Folkepartis Bent Bøgsted, at partiet kun har forpligtiget sig til at finde penge for 2016.

Nedskæringer på 90 eller 480 millioner kroner?
Den oprindelige boligydelsespakken var skruet sådan sammen, at nedskæringerne voksede år for år, blandt andet fordi boligydelsen årligt reguleres i et lavere tempo end hidtil planlagt, og fordi et særligt tilskud gradvist udfases. Derfor blev de 90 millioner kroner i 2016 til 480 millioner kroner i 2020.

Samlet set planlagde regeringen og Dansk Folkeparti at spare halvanden milliarder kroner på boligydelsen frem til 2020 (1,9 milliarder kroner inden tilbageløb og skat).

Claus Hjort Frederiksen bekræftede i første omgang, at det er det fulde beløb, der skal findes. ”Udgangspunktet er jo, at vi skal finde det fulde provenu frem til 2020, og det er jo det vi sætter os sammen omkring et bord for at udmønte. Og det vil så ske på baggrund af et oplæg fra regeringen”.

Hjort understregede samtidig, at der kun er taget stilling til, hvordan de 90 millioner fra 2016 skal anvendes. De kommende års nedskæringer kan derfor bruges til både velfærd og skattelettelser: ”Jeg vil også gerne slå fast, at der ikke foreligger nogen aftale mellem aftalepartierne bag finansloven for 2016 om, hvordan et eventuelt råderum i årene efter 2016 disponeres”.

Dansk Folkeparti: Vi har kun forpligtiget os til 2016
Af aftaleteksten fremgår det, at ”Aftaleparterne [er] enige om, at der indbudgetteres en negativ budgetregulering med et ændringsforslag til FFL 2016, der svarer til provenuet for boligydelsespakken. Parterne er enige om at søge at udmønte budgetreguleringen indenfor boligydelsesområdet i foråret 2016 på baggrund af et oplæg fra regeringen”.

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, kom på banen med en fortolkning af den tekst, som var noget anderledes end Claus Hjort Frederiksen. ”Der stå vi skal søge at finde pengene på boligydelsen. Der står ikke, at vi skal”, lød det fra Bent Bøgsted. Han afviste også, at aftalen skulle række ud over 2016: ”Der er ikke noget binding for ’17, ’18, ’19 og ’20”, mente Bøgsted.

Efterfølgende forsøgte de nu noget forvirrede udvalgsmedlemmer fra Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten at få svar på, hvad der egentlig var aftalt mellem Dansk Folkeparti og regeringen. Claus Hjort Frederiksen ville ikke direkte forholde sig til Bøgsteds udsagn, men bekræftede blot, at de Bøgsted havde citeret fra aftalen var korrekt.

Samrådet sluttede derfor uden et klart billede af, hvorvidt der er en fælles forståelse mellem regeringen og Dansk Folkeparti om, hvad der egentlig er aftalt mellem de to partier.