Sådan kan jeg huske de vrisne tanter fra min mormors generation udtrykke sig. Hvis man overfører denne talemåde til den aktuelle samfundsdebat, så virker det som om at højrefløjen hverken vil se eller høre noget helst fra vores børn – i hvert fald ikke de fattige.

Det har nemlig vakt stor opstandelse på højrefløjen, at et flertal til venstre for midten har lavet en aftale, som vil løfte 6.800 børn ud af fattigdom. Selvom det kunne lyde for kynisk til at være sandt, så har højrefløjen været i det røde felt:

Fattige børns ve og vel synes altså ikke at komme i første række hos højrefløjen.

Højrefløjen sætter teori over virkelighed

Vi må forstå, at højrefløjen er mere bekymrede for teorien end for virkeligheden.

De fattige børn og trængte familie bliver sat i anden række, når højrefløjen frygter for at det midlertidige tilskud fra regeringen vil få flygtninge til at sætte kurs mod Danmark, når de frygter at de ledige vil droppe jobansøgningen og de frygter at dansk økonomi vil blive ramt af et lavere udbud af arbejdskraft.

Frygt og teori er øjensynligt nok for højrefløjen

Det gør åbenbart ikke det store indtryk, når man ved at børnene vil få flere muligheder af håndsrækningen i hverdagen. Den midlertidige forhøjelse skal hjælpe de familier, hvor børnene  må droppe gaven til børnefødselsdagen, ikke har tåd til at gå til sport eller generelt har knude i maven over ikke at kunne få pengene til at slå til.

Større indtryk gør det altså for højrefløjen, at det teoretisk kunne ske, at horder af migranter vil forlade det afrikanske kontinent eller at masser af danskere vil blive hjemme på sofaen på grund af de midlertidigt højere ydelser. Frygt og teori er øjensynligt nok for højrefløjen.

Højrefløjen er ganske enkelt ikke børnevenlig.

Forskning kan ikke dokumentere effekterne

Når højrefløjen vil have os alle sammen til at tro at bunden bliver slået ud af dansk økonomi, hvis samfundet bruger 250 millioner kroner på at hjælpe 28.000 børn, så bevæger de sig på et ekstremt spinkelt grundlag.

Ifølge beregninger fra Beskæftigelsesministeriet, så har drejer højrefløjens frygt sig om et øget arbejdsudbud på 250 såkaldte fuldtidspersoner. Det er altså ikke 250 ekstra mennesker i beskæftigelse, men 250 ekstra mennesker som i teorien burde stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er det, som højrefløjen frygter at tabe.

Det trækker linjer op til ideologiske frontkrig

Og det kan endda være højt sat. Rockwool Fonden har i nyt studiet konkluderet, at man slet ikke kan dokumentere effekterne fra kontanthjælpsreformen fra 2013, som var det der skabte de såkaldte ”fattigsdomsydelser”, en reform som regeringen nu gør op med. En ting er at højrefløjen sætter sin lid til tvivlsomme effekter - en anden er at de slet ikke synes interesserede - i at tilbyde de fattige børn en alternativ vej ud af deres afsavn.

Det trækker linjerne op til ideologiske frontkrig.