Annonce

Høringssvar: Protestregn mod paradigmeskifte

Rådet for Social Udsatte og Børnerådet blandt de mange organisationer, der protesterer mod Lov L 140, der samler række lov-tiltag, der skal ændre fokus i udlændingepolitikken
Regeringen og Folketinget har modtaget en sand regn af protester i form af høringssvar mod et omfattende lovkatalog fra regeringen, der skal ændre kursen i dansk udlændingepolitik fra integration til hjemsendelse – det såkaldte paradigmeskifte.

Lov-komplekset, der fylder 175 sider, samlet i lovforslag L 140 1. behandles i dag i Folketinget.

Det er måske ikke så overraskende, at NGO’er som SOS Rascime, Bedstemødre for Asyl og Refugees Welcome er fortørnede over L 140. Eller at Foreningen af Udlændingeadvokater protesterer.

Udlændigenævnet og advokat-organisationer

Mere overraskende er det, at også Foreningen af Offentlige Anklagere, Udlændingenævnet og Advokatsamfundet alle er stærkt betænkelige ved store dele af stramningerne.

Både arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening og arbejdstagerne i Fagbevægelsens Hovedorganisation er betænkelige over for fokus-skiftet fra integration og dermed selvforsørgelse til hjemsendelse. Det samme er Dansk Socialrådgiverforening og fagforbundet FOA.

Men også regeringens rådgivende organisationer på det børne- og socialpolitiske område advarer mod konsekvenserne af store dele af lovkomplekset. Organisationerne er særligt kritiske over for en yderligere nedsættelse af Integrationsydelse. Det kan ikke undgå at gå ud over børnene, lyder advarslerne.

Børnerådet advarer om, at ”det grundlæggende princip om at familien er en beskyttelsesværdig enhed, som har en naturlig sammenhæng med børns grundlæggende behov for tryghed, sættes imidlertid under pres, når der lægges op til, at ministeren skønsmæssigt kan indføre et loft over familiesammenføringer.”

Og videre:

”Et loft over antallet af familiesammenføringer vil alt andet lige betyde, at børn, som ellers ville være berettiget til familiesammenføring, må blive, hvor de er. Det vil sige, at børn skal blive i krigshærgede områder, store flygtningelejre eller andre steder, hvor der er øget fare for deres trivsel og udvikling, og hvor det i sidste ende kan medføre døden.”

Børnerådet: Sats på beskæftigelse

Børnerådet advarer også regeringen og Dansk Folkeparti mod yderligere at nedsætte Integrationsydelsen, der nu skal omdømmes til Hjemsendelsesydelse:

Børnerådet finder, at det er meget bekymrende, at det netop er forsørgere, der nedsættes i ydelse

”Børnerådet finder, at det er meget bekymrende, at det netop er forsørgere, der nedsættes i ydelse. En forsørger har en forpligtelse over for et barn eller flere børn, og ikke alle forsørgere i den pågældende gruppe kan forsørge sig selv, enten på grund af manglende kvalifikationer eller på grund af traumer fra ophold i krigsramte områder. Børnerådet vil opfordre til, at der lægges vægt på initiativer til at fremme beskæftigelsen for de pågældende forsørgere fremfor at søge at opnå beskæftigelse gennem pres, som påvirker forsørgernes børns trivsel,” skriver Børnerådet i sit høringssvar.

Børnerådet er også bekymrede for foreslåede ændringer for uledsagede flygtningebørn:

Uledsagede flygtningebørn, som opholder sig i Danmark og venter på familiesammenføring, har allerede været adskilt fra deres forældre i en periode, og Børnerådet vil på det kraftigstefraråde, at perioden forlænges for børnene. Børnene har allerede lidt afsavn, og de bør ikke belastes yderligere. Børnerådet vil foreslå, at der i stedet sikres et beredskab i kommunerne til netop at håndtere sådan en situation, såfremt kommunerne i fremtiden efterspørger hjælp til håndteringen af familiesammenførte.”

Børnerådet advarer mod, at man – som foreslået i loven – reducerer børns selvstændige tilknytning til Danmark i inddragelsessager:

”Børnerådet bifalder ikke en reducering af betydningen af børns selvstændige tilknytning til Danmark, da det betyder, at inddragelse af opholdstilladelse kan ske, selvom barn et har en fyldestgørende tilknytning til Danmark, herunder er fuldt integreret. Hensynet til barnets bedste efter Børnekonventionens artikel 3 skal tillægges passende vægt, så det bliver en individuel vurdering af barnets selvstændige tilknytning,” skriver Børnerådets formand, Mette With Hagesen.

Rådet for Socialt Udsatte: Nedsæt ikke Integrationsydelsen

Rådet for Socialt Udsatte advarer mod en yderligere nedsættelse integrationsydelsen, som regeringen har foreslået nedsat med yderligere 2.000 kroner for enlige forsørgere:

”Modtagere af integrationsydelsen er allerede nu på en nedsat ydelse sammenlignet med almindelig kontanthjælp. Ifølge Institut for Menneskerettigheders rapport om ’Familier påIntegrationsydelse’ fra 2018 har de fleste familier på integrationsydelsen i forvejen en indkomst, der er lavere end Rockwool Fondens minimumsbudget, som er et budget for en beskeden livsførelse med sund kost, sundhedsudgifter, bolig, tøj og andre basale livsfornødenheder,” advarer rådet.

Og videre:

Det er statistisk veldokumenteret, at børnefattigdom har varige skadelige konsekvenser ind i voksenlivet

”Nedsættelsen af integrationsydelsen efter 3 år vil fastholde børnefamilierne i en tilværelse med fattigdomsrelaterede materielle og sociale afsavn og være ude af stand til at opretholde en tilstrækkelig levestandard. Det er statistisk veldokumenteret, at børnefattigdom har varige skadelige konsekvenser ind i voksenlivet for de ramte børn, og det kan herved være med til at øge antallet i risikogruppen for socialt udsathed senere i livet.”

Rådet nævner, at regeringen i sine bemærkninger til lovforslaget understreger, at nedsættelsen af integrationsydelsen skal fungere som et økonomisk incitament, der overfor nyankomne skal understrege, at de skal blive selvforsørgende.

Rådet for Socialt Udsatte skriver i sit høringssvar, at der ikke er belæg for, at økonomiske incitamenter på denne udsatte grupper virker efter hensigten:

”Ifølge et praktikertjek udarbejdet af Mploy for STAR har de økonomiske incitamenter i Jobreform fase I stort set ingen eller meget begrænset effekt på målgruppens jobsøgningsadfærd. Ligeledes er det dokumenteret, at økonomiske incitamenter på integrationsydelsesmålgruppen kan gøre modtagerne mere modløse og derfor virke modsat hensigten.”

Kan og vil selvforsørgelse

Rådet peger på, at tendensen i de seneste år – ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet - har været, at en stadig større andel af flygtninge og udlændige i Danmark faktisk er kommet i arbejdet. Det indikerer, ifølge rådet, at målgruppen ”både kan og vil blive selvforsørgende.”

”Fremfor at begrænse rådighedsbeløbet hos familier på integrationsydelsen, burde man i stedet hjælpe familierne med at overkomme de kulturelle, sociale mv. barrierer, som kan stå i vejen for at de kan blive selvforsørgende,” skriver rådets formand, Jann Sjursen.

Han og rådet opfordrer til, ”at den del af lovforslaget, som omhandler nedsættelse af integrationsydelsen, ikke gennemføres.”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet