Kontanthjælpsloftet betyder måske nok, at der bliver større økonomisk incitament til at arbejde. Men langt det fleste kontanthjælpsmodtagere har andre problemer end bare ledighed, og vil derfor heller ikke reagere på økonomiske incitamenter, sådan som regeringen og de blå støttepartier forventer. I stedet kan kontanthjælpsloftet betyde øget fattigdom om hjemløshed blandt de svageste kontanthjælpsmodtagere.

Sådan lød budskabet fra en række af deltagerne ved dagens høring i Folketingets beskæftigelsesudvalg, hvor interesseorganisationer, eksperter og arbejdsmarkedets parter var indkaldt til at give deres bud på, hvad effekterne af kontanthjælpsloftet og den såkaldte 225-timers regel vil være.

Undervejs i høringen havde politikkerne mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Her var den røde blok klart den mest aktive, mens det for blå blok kun var Venstres Hans Andersen og for Dansk Folkeparti Marlene Harpsøe som deltog i spørgerunderne.

75 procent af kontanthjælpsmodtagere er ikke parate til at arbejde
Formanden for de danske socialrådgivere, Majbrit Berlau, satte et stort spørgsmålstegn ved, hvorvidt brugen af økonomisk pisk vil få flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde. I dag erklæres 75 procent af kontanthjælpsmodtagerne i dag aktivitetsparate, og altså ikke jobparate.

Det betyder, at det vurderes, at de ikke har de nødvendige forudsætninger for at arbejde, eksempelvis på grund af manglende kvalifikationer, sociale problemer, misbrugsproblemer eller lignende. ”De responderer ikke på økonomiske incitamenter, men vil blot føle det som en yderligere belastning”, mente Berlau.

Derudover risikerer de aktivitetsparate også at blive omfattet af kravet om, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde mindst 225-timer om året, ellers kan de blive sat ned eller helt miste retten til kontanthjælp. Det fremgår nemlig ikke klart af loven, at aktivitetsparate er undtaget fra 225-timers reglen, det skal vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Kontanthjælpsmodtagere, som vurderes ikke at være i stand til at få arbejde på almindelige vilkår, risikerer altså også at blive trukket i ydelse, fordi de ikke kan opfylde kravet om 225 timers ustøttet arbejde.

Majbrit Berlau advarede også om, at kontanthjælpsloftet vil udløse et ”bureaukratisk morads”, fordi 150.000 kontanthjælpsmodtagere på kort tid skal have genberegnet deres ydelser. Hun påpegede også, at de kontanthjælpsmodtagere, der bliver hårdt ramt af loftet, får meget kort tid til at indstille sig på deres nye økonomiske virkelighed.

Direktøren for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Torben Tranæs, vurderede, blandt andet på baggrund af erfaringer med det tidligere kontanthjælpsloft, at beskæftigelseseffekten vil være ”meget beskeden”. Ifølge Tranæs vil de primært være de ”stærke” ledige, der har været på kontanthjælp i kort tid, som vil have mulighed fortsat at reagere på incitamenterne. For det”svage” ledige, eksempelvis de langtidsledige, vil den primære effekt derimod være, at de får færre penge mellem hænderne.

Kan føre til stigning i antallet af hjemløse
Hanne Thomsen fra Rådet som Socialt Udsatte fremhævede også pointen om, at det er et mindretal af kontanthjælpsmodtagerne, som vil være i stand til at reagere på økonomiske incitamenter.

”Kontanthjælpsloftet skaber flere problemer end det løser”, forklarede hun, og satte samtidig spørgsmålstegn ved regeringens præmis om, at det ikke er attraktivt at arbejde for 2.000 kroner ekstra om måneden.

Hun frygter især, at kontanthjælpsloftet vil føre til en stigning i antallet af hjemløse. Det skyldes, at kontanthjælpsloftet netop virker sådan, at der skæres i boligsikringen, hvis den samlede indtægt overstiger kontanthjælpsloftet. ”Man har regnet på, hvad det betyder for beskæftigelsen. Men man burde også have regnet på, hvad det betyder for antallet af hjemløse”, lød det fra Hanne Thomsen.

Københavns beskæftigelsesborgmester, Anna Mee Allerslev, udtrykte bekymring over, hvorvidt kommunerne vil være i stand til at finde boliger til de mennesker, der nu ikke længere kan bo i deres bolig som følge af kontanthjælpsloftet. Det bliver en stor byrde for den boligsociale anvisning, mente hun, særligt i forhold til børnefamilier, der står til at miste mest i støtte.

Kommunerne har i dag mulighed for at indrette særlige boliger til flygtninge, men den mulighed findes ikke i forhold til økonomisk dårligt stillede danske familier. Københavns kommune har heller ikke mulighed for at bygge flere nye boliger, end man gør i forvejen, forklarede Allerslev.

Handicappede bliver hårdt ramt
En gruppe, der kan blive særligt hårdt ramt af loftet, er de handicappede. Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, fremhævede, at de handicappede i dag er overrepræsenteret blandt arbejdsløse, og står bagerst i køen til at komme i arbejde. Det ændrer økonomiske incitamenter ikke på.

Thorkild Olesen understregede samtidig, at langt de fleste handicappede gerne vil arbejde, men ofte mødes af barrierer når de forsøger at komme ud på arbejdsmarkedet. Ifølge Olesen svarer to ud af tre danske virksomheder, at de ikke kan forestille sig at have handicappede ansat. ”Så hvor er de job, vi skal have?”, spurgte han.

Ifølge Thorkild Olesen kan kontanthjælpsloftet betyde, at flere handicappede bliver hjemløse, da mange handicappede i dag har relativt høje udgifter til husleje. Da mange handicappede på kontanthjælp er gift med andre handicappede på kontanthjælp, kan 225-timers reglen desuden betyde, at den ene ægtefælle helt mister retten til kontanthjælp.

Thorkild Olesen opfordrede, i lighed med Majbritt Berlau og Hanne Thomsen, til at politikkerne i stedet fokusere på at fjerne i barrierer, som i dag holder kontanthjælpsmodtagere væk fra arbejdsmarkedet.

Kan betyde flere lavtlønsjob
Et andet spørgsmål er, hvordan kontanthjælpsloftet vil påvirke løndannelsen på det danske arbejdsmarked. Torben Tranæs, der ud over at være direktør for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd også er med af Det Økonomiske Råd, forklarede, at kontanthjælpsloftet formentlig vil betyde, at mindstelønnen på det danske arbejdsmarked vil falde.

Kontanthjælpen lægger i dag et ”løngulv” for hvor lav en løn folk vil arbejde for. Når kontanthjælpen falder, falder også de laveste lønninger, fordi det i fremtiden kan blive økonomisk attraktivt at arbejde selv til en mindsteløn, der ligger under det nuværende niveau for kontanthjælp.

Det vil dog samtidig have den konsekvens, at forskellen mellem at være på kontanthjælp og arbejde i et lavlønsjob igen vil nærme sig hinanden, så gevinsten ved at gå fra kontanthjælp til et arbejde på mindstelønnen ikke øges. Det er ifølge Tranæs helt naturligt i en markedsøkonomi, at mindsteløn og niveauet for overførselsindkomster ligger tæt på hinanden.

Torben Tranæs understregede dog samtidig, at eftersom den samlede beskæftigelseseffekt af kontanthjælpsloftet er beskeden, så vil effekten på lønningerne formentlig heller ikke være særlig stor.

Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, Erik E. Simonsen, gav sin fulde støtte til forslaget. Han mente også, at den reelle jobeffekt af forslaget kunne være højere end de 700, som regeringen forventer. Samtidig mente han, at kommunerne i dag opgør erklærer alt for få kontanthjælpsmodtagere for jobparate.

LO’s Ejner K. Holst mente derimod, at det er helt ude af proportioner at indføre et kontanthjælpsloft for at gøre det mere attraktivt at arbejde. ”Det er at skyde gråspurve med ikke bare kanoner, men med atombomber”, lød det. Han opfordrer i stedet til, at politikkerne tager fat i flere af de anbefalinger, der ligger i den to år gamle rapport fra Carsten Koch-udvalget.

 

Høringen blev afholdt inden forligspartierne meldte ud, at visse grupper af handicappede vil blive undtaget fra kontanthjælpsloftet.