Hvad kan S lære af valget?

Netavisen Pio satte mandag eftermiddag tre eksperter i stævne for at høre deres bud på, hvad Socialdemokraterne bør lære af det netop overståede folketingsvalg.
Fotografier: Jonas Witt Hansen

Dagen efter dannelsen af en ny Venstre-regeringen, og dagen efter valget af Mette Frederiksen som ny formand for Socialdemokraterne, havde Netavisen Pio i samarbejde med Socialdemokraterne i København inviteret til fyraftensmøde hos HK Hovedstaden på Svend Aukens Plads i København.

Mødet bestod af to runder med hvert sit panel. I første runde gik spørgsmålet på, hvad Socialdemokraterne kan lære af det netop overståede folketingsvalg. I panelet var i første runde Lars Trier Mogensen, politisk kommentator og vært på Radio 24-7, Rune Baastrup, udviklingschef hos tænketanken Cevea samt David Troels Garby, der er redaktør på nærværende netavis. Pios chefredaktør, Jens Jonatan Steen, styrede som ordstyre slaget gang.

Danmark har haft en "belgisk regering"
Politisk kommentator Lars Trier Mogensen lagde ud med at fortælle, at han ikke mener det er ufortjent, at Thorning-regeringen ikke fik fornyet sit folkelige mandat. Ifølge Trier Mogensen har Danmark de sidste fire år haft en ”belgisk regering” med henvisning til, at Belgien i lange perioder har været uden en fungerende, folkevalgt regering, og landet derfor i praksis har været styret af embedsmandsværket.

Når den folkevalgte regering har været så svag, og embedsmændene tilsvarende stærke, skal en del af forklaringen ifølge Trier Mogensen findes i, at det program Socialdemokraterne gik til valg på, Fair Løsning 2020, ganske enkelt var for svagt. Da det stod klart, at programmet ikke kunne bære et regeringsgrundlag, blev det embedsmændene, som fik lov at definere mål og midler, mener Trier Mogensen. En vigtig lære af valget må derfor være, at Socialdemokraterne skal være bedre forberedte næste gang der er udsigt til at rykke ind i regeringskontorerne.

Dertil kommer, at Socialdemokraterne må i gang med en grundlæggende samfundsanalyse: ”I dag kan det ikke betale sig at arbejde. Ikke fordi kontanthjælpen er for høj, men fordi det bedre kan betale sig at spekulere sig til rigdom”. Han henviser til den franske økonom Thomas Piketty, der har analyseret udviklingen over de sidste mange år og fundet frem til, at afkastet at store formuer vokser hurtigere end arbejdernes lønindkomst. Dermed koncentreres rigdommen på stadig færre hænder.

Det betyder også, at selv om krisen ser ud til at være overstået og opsvinget er på vej, så er det ikke et opsving, der nødvendigvis kommer almindelige mennesker til gode i form af flere arbejdspladser og stigende realløn.

Den såkaldte ”trickle-down”-teori, hvor velstanden ”drypper” fra de rigeste ned gennem resten af samfundet, har vist sig at være forkert. I stedet er rigdommen blev koncentreret i toppen, og samfundet er blevet stadig mere ulige. Det er en udfordring, Socialdemokraterne bliver nødt til at forholde sig til, mener Trier Mogensen.

_U4A2224
Fra venstre Lars Trier Mogensen, Rune Baastrup og David Troels Garby.

Socialdemokraterne skal tale med dem, partiet vil repræsentere
For Rune Baastrup ligger Socialdemokraternes udfordring i høj grad i, at partiet er kommet for langt væk fra de vælgere, man gerne vil repræsentere. Tidligere havde partiet en lang række tråde ude i samfundet, fra tillidsmændene på arbejdspladserne til formændene i boligforeningerne.

Sådan er det ikke længere, og her ligger en stor del af udfordringen for partiet, mener Basstrup, der ligesom de øvrige deltagere i panelet anerkender Baastrup, at Socialdemokraterne førte en god valgkamp, som sikrede en lille fremgang til partiet.

”Men en professionel valgkamp er ikke nok. Der er brug for, at vi også er til stede mellem valgene, og taler med de mennesker, vi gerne vil repræsentere. Vi skal være til stede ude i boligforeningerne og tale med folk om deres bekymringer. Baastrup mener derfor også, at hele partiarbejdet bør nytænkes: ”Vi skal kigge mindre på møder og referater i kredsen, og mere på de mennesker, vi gerne vil repræsentere”, mener han.

På det politiske plan deler han et stykke hen ad vejen Lars Trier Mogensens analyse: ”Det blev i høj grad en ’forhandlingsregering’, som ikke altid var i stand til at se med det lange lys. Vi har stort set ikke snakket med vælgerne om social retfærdighed siden 2011. Det er ikke lykkedes at holde fast i de hegnspæle, vi har erobret tidligere, mener han”.

Danskerne bakker op bag velfærdssamfundet
Ifølge panelets tredje deltager, David Troels Garby, er det mest opløftende ved valget, at danskerne stadig bakker massivt op bag velfærdssamfundet. Derudover bør valgresultatet give anledning til selvransagelse i forhold til de kampagnemetoder, som Socialdemokraterne har praktiseret de seneste år. Herunder særligt ideen med at gå fra dør til dør i boligområder for at opfordre folk til at stemme socialdemokratisk.

Men ifølge Garby er der ingen sammenhæng mellem kampagneindsatsen og valgresultatet. ”I 2011 havde man bygget en stor kampagne op omkring Helle Thorning-Schmidt. Man oprettede et kampagnekontor med masser af frivillige der gik dør-til-dør. Dengang fik hun et dårligt valg. I år var det stort set kun hendes egen kreds og et par ansatte på partikontoret, der stod for hendes kampagne, og hun fik en stor fremgang. Dør-til-dør giver måske mening hvis man er kandidat, men det giver ikke mening at sende to DSU’ere ud at dele pjecer ud en uge før et valg”.

Ifølge Garby bliver Socialdemokraterne også nødt til at finde en ny model for, hvordan medlemmerne igen kan inddrages i politikudviklingen. Folk ude i partiforeningerne er meget optaget af at diskutere politik, men har samtidig en opfattelsen af, at det nytter ret meget i forhold til partiets ledelse. Reelt er det kun i forbindelse med partiets kongres at medlemmerne kan få indflydelse, og selv her bliver behandlingen af politiske programmer hastet igennem søndag formiddag.

Socialdemokraterne skal tackle vælgernes utryghed
Et gennemgående tema er naturligvis den store fremgang til Dansk Folkeparti, som har kapret mange af de vælgere, der ellers traditionelt har stemt socialdemokratisk. Der er enighed om, at forklaringen skal findes i den stigende utryghed, som danskerne oplever. Derimod er der ikke helt enighed om, i hvor høj grad udlændinge spiller en rolle.

Ifølge Lars Trier Mogensen er folk først og fremmest bekymrede for, om dagen i morgen bliver bedre end dagen i går. Det, snarere end spørgsmålet om udlændinge, skaber en grundlæggende utryghed blandt folk, som Socialdemokraterne ikke har været i stand til at håndtere. Dertil kommer at reformer, som eksempelvis halveringen af dagpengeperioden, har bidraget yderligere til følelsen af utryghed, mener Trier Mogensen.

Han afviste samtidig spekulationerne om, at der vil kunne dannes et såkaldt alternativt velfærdspolitisk flertal uden om regeringen, med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne i spidsen: ”Det kommer ikke til at ske, at Socialdemokraterne og DF laver forlig uden om Løkke”, mente han.

Også Rune Baastrup genkender følelsen af utryghed blandt vælgerne. Han mener, at Socialdemokraterne må være bedre til at opsøge vælgerne og tage udgangspunkt i de udfordringer, de møder i dagligdagen. ”Det er kun på den måde vi kan genvinde folks tillid, så selv om folk bliver utrygge når det buldrer derudaf, så har de tillid til, at Socialdemokraterne tager sig af dem”, forklarer han. I forhold til DF, så har han også en løsning parat: ”Vi skal sømme Dans Folkeparti op på deres ansvar og trække bukserne af dem”.

Lars Trier Mogensen mener, at Socialdemokraterne må være mere visionære og tillade sig at drømme mere: ”Hvis man ikke kan forklare at alle der starter på en ungdomsuddannelse kan få en praktikplads, så er det hele ligegyldigt. Man må også adressere folks bekymringer ved også at turde drømme”.

 


Flere artikler om emnet

Annonce