Alternativets udmeldinger om, at vi måske i stedet burde arbejde mindre, kan derfor ses som en interessant og i sandhed alternativ tilgang. Hvis vi skal løbe hurtigere og hurtigere i hamsterhjulet for at bidrage til en vækst, der sker både på bekostning af klodens resurser, vores mentale helbred og familielivet, hvad er da meningen med det hele?

Uffe Elbæks parti Alternativet har gennem det seneste halvandet år fået en hård medfart af medier og etablerede partier. Men bag ”cirkuspartiet” aparte ideer, som at rationere danskernes kødindtag, er der interessante takter, som Socialdemokraterne bør lade sig inspirere af. Særligt Alternativets tilgang til en fremtidig vækst, der hverken baserer sig på rovdrift på klodens resurser, eller et forøget arbejdstid, giver stof til eftertanke.

Brud med vækstdogmerne
I Alternativets korte levetid, er det ofte blevet betegnet som et midterparti. Men Alternativet bevæger sig ud i et markant opgør med det moderne vækstbegreb. Helt konkret står der i partiprogrammet, at ”den nuværende neoliberale økonomi vil føre til varige temperaturstigninger, fødevaremangel, folkevandringer, og før eller siden venter et sammenbrud af økosystemet – også i Danmark. Derfor skal den økonomiske politik ikke fremme væksten som vi kender den i dag. Den skal i stedet fremme en grøn omstilling af vores samfund”.

Det er et brud med de herskende økonomiske dogmer, med vækst i BNP som den gængse målestok for, hvor succesfuldt et land performer økonomisk. Problemet ved et nyt vækstbegreb er selvfølgelig, at komme til at fremstå håbløst naiv. Danmark kan sende nok så mange industriarbejdspladser ud af landet med gode intentioner om at redde verdens klima. Lige lidt hjælper det, hvis den globale efterspørgsel forbliver konstant, og alt vi opnår er at flytte en industri til mere forurenende forhold i Østeuropa eller Asien.

Konfronteret med problematikken, har Elbæk dog slået fast, at der ikke er tale om en dag-til-dag omvæltning, men en udvikling der skal vendes over en længere periode. Som Socialdemokrater er økonomisk vækst et nøglebegreb for os, fordi det historisk set har hængt sammen med beskæftigelse og arbejdspladser. Vi skal holde fast i vores forpligtelser over for lønmodtagere i udsatte industrier. Men samtidig bør vi bruge mere energi på ad udvikle alternative muligheder for vækst, end vi gør i dag. Vi må ikke være bange for de svære, men nødvendige diskussioner om det klassiske vækstbegrebs uholdbarhed. Vi ved, at dagens herskende tilgang til vækst, ganske enkelt ikke hænger sammen med det socialdemokratiske ønske om markant velstandsfremgang for milliarder af verdens fattigste.

Et socialt bæredygtigt samfund
Derfor er vi nødt til at få hul på diskussionerne om en alternativ tilgang til vækstbegrebet. Det gælder ikke mindst forholdet mellem vækst og det enkelte menneske. Også her er Alternativets tanker om social bæredygtighed interessante.

Gennem mange år, har det virket som en ophøjet sandhed, at for at sikre væksten, velfærdssamfundet og Danmarks konkurrenceevne, må vi alle sammen indstille os på at skulle arbejde noget mere. Fair Løsnings berømte 12 minutter er det mest håndgribelige eksempel. Men øget arbejdstid fremstår ofte som uundgåeligt, hvis vi skal kunne konkurrere med kineserne.

Samtidig går danskerne i stort antal ned med stress, og mange har oplevet at måtte sygemelde sig fra sit arbejde som følge af psykiske belastninger. Ligeledes har mange børnefamilier svært ved at få hverdagen til at hænge sammen med aflevering og afhentning af børn på institutioner, mens både mor og far arbejder 37+ timer. Alternativets udmeldinger om, at vi måske i stedet burde arbejde mindre, kan derfor ses som en interessant og i sandhed alternativ tilgang. Hvis vi skal løbe hurtigere og hurtigere i hamsterhjulet for at bidrage til en vækst, der sker både på bekostning af klodens resurser, vores mentale helbred og familielivet, hvad er da meningen med det hele?

Her kunne Socialdemokraterne også lade sig inspirere. For eksempel til at genoplive Thornings gamle tanker om en tidsbank, hvor medarbejdere kan spare op eller trække på kontoen, og indrette deres arbejdsliv, så man i nogle perioder kan arbejde mere og andre perioder mindre.

Der er bestemt grund til at lade sig inspirere og udfordre af dele af Alternativets partiprogram. Det betyder ikke, at alt Alternativet står for er lige gennemtænkt, og mange ideer er så flyvske, at de må blive svære at holde styr på under den kommende valgkamp. Men en del af Alternativets berettigelse er en politikerlede i befolkningen, og en utilfredshed med den demokratiske samtale partierne imellem. Derfor er der langt mere at vinde end at tabe ved at anerkende, at der er gode pointer hos Alternativet.

 

Anne Paulin (f. 1989) er socialdemokratisk folketingskandidat i Skivekredsen. Anne har studeret erhvervsøkonomi og politik på Handelshøjskolen i København og har tidligere været vicepræsident i den internationale organisation for socialdemokratiske ungdomspartier (IUSY).

I forbindelse med det kommende Folketingsvalg, har Netavisen Pio bedt en række af de socialdemokratiske kandidater, der stiller op til Folketinget for første gang, skrive en klumme med deres politiske visioner