I øjeblikket udspiller der sig endnu en runde i slagsmålet om en europæisk skat på finansielle transaktioner. Denne gang er de økonomiske argumenter trængt i baggrunden til fordel for de juridiske. Debatten har indtil nu primært handlet om, hvorvidt en finansskat ville koste vækst og arbejdspladser i Europa, fordi investorer vil blive skræmt ud af Europa.

Den britiske premierminister har intet problem med, at lade andre landes borgere betale for at handle med britiske aktier. Men når andre lande vil kopiere briternes eksempel, så er det åbenbart et brud på alle EU’s regler og principper.

Storbritannien vendte sig kraftigt mod forslaget, da det blev præsenteret, og det fik sidste år EU-landene til at opgive at nå til enighed om en fælles europæisk finansskat. I stedet valgte elleve lande, med Frankrig og Tyskland i spidsen, at indføre skatten uden om de formelle EU-organer. Det er den beslutning, som David Cameron nu hævder, strider mod EU-reglerne.

Briterne skal også betale ny finansskat

Årsagen er, at forslaget opererer med et såkaldt ’udstedelsesprincip’. Det betyder, at man bliver beskattet, hvis man handler med et værdipapir, som er udstedt i et af de elleve lande. Også selvom personen, som handler værdipapiret, befinder sig på den anden side af jorden. En brite, der sidder i London og køber en tysk aktie, skal derfor betale en afgift til den tyske statskasse, selvom om briterne altså ikke er en del af samarbejdet.

Udstedelsesprincippet skal sikre, at spekulanter ikke kan undgå skatten ved at flytte deres handler ud af Europa. Men netop udstedelsesprincippet strider ifølge Cameron mod EU-reglerne. Man har nemlig ikke ret til at pålægge andre lande at opkræve en skat, de ikke selv har besluttet at indføre, mener Cameron. I april lagde den britiske regering derfor sag an ved EU-Domstolen mod de omtalte planer.

Britisk aktieafgift rammer også udlændinge

Men den britiske regerings holdning er mildest talt hyklerisk, fordi forslaget faktisk er modelleret over den stempelafgift, stam duty reserve tax, som briterne har opkrævet i over 400 år. Siden 1694 har briterne haft en stempelafgift på aktier, der er udstedt i Storbritannien, uanset hvor i verden de handles. Afgiften, som har eksisteret i sin nuværende form siden 1986, bidrager årligt med cirka 30 milliarder kroner til den britiske statskasse.

Den britiske stempelafgift adskiller sig fra den foreslåede finansskat på to områder. For det første omfatter briternes afgift kun aktier, hvorimod de elleve landes udspil også omfatter afledte finansielle produkter, de såkaldte kreditderivater. Til gengæld er briternes aktieafgift på hele 0,5 procent, mens den i forslaget fra de elleve lande kun er på 0,1 procent. Den britiske er altså fem gange så høj.

Cameron må vælge mellem at lade briterne betale for at handle med franske og tyske aktier, eller sige farvel til indtægter på 30 milliarder kroner om året. Og EU må vælge enten at forbyde Camerons stempelafgift, eller at give grønt lys for både stempelafgiften og finansskatten.

Men i forhold til den principielle kritik, som Cameron rejser af finansskatten, har han ikke noget at lade de øvrige EU-lande høre. Den britiske premierminister har intet problem med, at lade andre landes borgere betale for at handle med britiske aktier. Men når andre lande vil kopiere briternes eksempel - og det dermed er briternes tur til at betale - så er det åbenbart et brud på alle EU’s regler og principper. Det er virkelig svært at tage alvorligt.

EU-jurister skifter kurs

Ikke desto mindre er det faktisk, hvad EU’s chefjurister, der rådgiver EU-landene i juridiske spørgsmål, netop har gjort. I et notat erklærede de sig forleden enige i, at det strider mod EU-traktaten, at tvinge lande til at opkræve en skat, de ikke selv deltager i. Deres mening er kun vejledende, men kan give et forvarsel om, at en kommende finansskat risikerer at blive kendt ulovlig ved EU-Domstolen.

Det mærkelige er bare, at hverken jurister eller domstole indtil nu har fundet grund til at erklære Storbritanniens stempelafgift ulovlig. På trods af, at briterne altså i syvogtyve år har gjort præcis det, som chefjuristerne nu mener, er ulovligt. I 2000 skrev den daværende EU-kommissær for indre marked, Frits Bolkenstein, som svar på en forespørgsel, at den britiske stempelafgift var helt i tråd med EU-reglerne, og at det stod landene frit for at indføre den form for afgifter.

Nu må hykleriet stoppe

Det juridiske slagsmål om finansskatten viser altså ikke kun en Cameron, der taler med to tunger. Det viser også et EU- apparat, der har svært ved at bestemme sig. Det burde ellers være ret ligetil: Cameron må vælge mellem at lade briterne betale for at handle med franske og tyske aktier, eller sige farvel til indtægter på 30 milliarder kroner om året. Og EU må vælge enten at forbyde Camerons stempelafgift, eller at give grønt lys for både stempelafgiften og finansskatten.

Nu er det på tide, at hykleriet stopper.