☰
☰
Annonce
Inde og ude i Omegnen: Hvem tager S-mandaterne ved valget?
En kronprinsesse, en partinestor og en tidligere SF-næstformand. Der er tre socialdemokratiske kandidater, der lige nu står til at komme i folketinget i Københavns Omegn. Det sender en tidligere minister i farezonen.
Københavns Omegn dækker otte opstillingskredse i et af Danmarks mest økonomisk og befolkningsmæssige ulige områder. Fra hvide rigmandsghettoer med kæmpevillaer i Gentofte og Lyngby-Taarbæk nord for København til nogle af landets mest indvandrertunge, rigtige ghettoer på den københavnske vestegn. Og inde imellem de to yderpoler ligger landets største koncentration af middelklasse i hyggelige forstæder med små parcelhuse eller rækkehuse.
Ved sidste valg fik Socialdemokraterne 25,7 % af stemmerne, hvilket er en anelse over landsgennemsnittet. Det var nok til fire kredsmandater, hvoraf tre genopstiller denne gang. Undervejs er Sophie Hæstorp Andersen blevet formand for Region Hovedstaden, og hun er derfor blevet erstattet af Jeppe Bruus. Yderligere tilbagegang på landsplan formentlig et mandat, så der kun bliver valgt tre.
Ligestillingsmæssigt ser det ikke så godt ud. To kvinder har trukket sig som kandidater, Sophie Hæstorp Andersen og Signe Wenneberg, og de er begge blevet erstattet af mænd. Det betyder, at Mette Frederiksen er den eneste kvinde på listen.
Ved Europa-Parlamentsvalget sidste år og kommunalvalget forrige år fik Dansk Folkeparti nogle rigtigt gode valg, ikke mindst i de københavnske vestegnskommuner, hvor Dansk Folkeparti gik markant frem og den udfordring fra Dansk Folkeparti, der stiller med Pia Kjærsgaard som hovedattraktion, frygter mange socialdemokrater. Ellers er kandidatfeltet hos de andre partier i "Omegnen" ikke imponerende og det mest spændende er den konservative kamp mellem Mads Holger, Rasmus Jarlov og Casper Strunge om partiets ene mandat.
Første valg for Nye Mette
Den største og mest sikre kandidat i storkredsen er justitsminister Mette Frederiksen, der kontinuerligt har ligget helt i top i alle målinger over regeringens og folketingets mest populære politikere.
Siden regeringen trådte til er det imidlertid en Mette Frederiksen med en meget anderledes profil end den hun havde, da socialdemokraterne sad i opposition. Den meget indignerede og følelsesladede Gamle Mette er blevet skiftet ud med en mere realistisk, hårdere og tydeligere ”Ny Mette”. Det er hende der som beskæftigelsesminister laver kontanthjælpsreformer, der hiver de unge op af sofaen, og siden som justitsminister, fortsatte den rets- og integrationspolitiske strammerlinje fra hendes forgængere på posten. Det bliver meget interessant at se hvordan det skifte bliver modtaget af hendes vælgere.
Mette Frederiksen gik ret markant tilbage i personligt stemmetal ved sidste valg, 19 procent, og skal Socialdemokraterne gøre sig nogen som helst forhåbninger om fire mandater, så er det ret afgørende, at den tilbagegang som minimum stopper. Hun trækker stemmer i hele kredsen, kun 37 % af hendes 21.000 personlige stemmer fik hun i Ballerup. Men med en margin på i alt 20.000 stemmer til nærmeste konkurrent, har hun intet at frygte i forhold til genvalg.
Lykketoft på retrætepost
Det andet sikre mandat i Københavns Omegn bør gå til Mogens Lykketoft. Det til trods for, at han til september drager til New York for at lede FN’s generalforsamling. Nogen vil måske mene, at det er lidt en luksus for kredsen at have Lykketoft gående rundt på en retræteordning, men så må socialdemokraterne jo bare glæde sig over, at der er masser af talenter i gruppen til at tage over, når Lykketoft nu skal være formand for verden.
Lykketoft er blevet valgt siden 1981 og intet tyder på, at det skulle ændre sig denne gang. Han er siden valget gået hen og blevet sådan lidt kult på venstrefløjen, hvor hans åbenmundede kritik af regeringen, og ikke mindst finansministeren, har givet ham mange nye fans.
Mogens Lykketoft er desuden den eneste kandidat i feltet, der appellerer meget direkte til segmentet over 60. Der er derfor en solid base af vælgere som sørger for at Lykketoft får yderligere fire år på Christiansborg.
Facebook-fænomenet Tesfaye
Murer, fagforeningsfunktionær, forfatter, debattør, foredragsholder og tidligere næstformand for SF. På trods af sine 33 år, så har Mattias Tesfaye allerede et alenlangt CV og en baggrund, der skiller sig markant ud fra den øvrige mængde af statskundskabsuddannede folketingsmedlemmer og –kandidater, som fylder op i det socialdemokratiske landskab.
Mattias Tesfayes er en spændende kandidat, dels fordi han har enorm eksponering på sociale medier, hvor hans historier med folk, der skaber praktikpladser, tomme togsæder, hvor der har siddet en cutter og små, spidsfindige kommentarer som nedenstående, når ud til hundredtusindvis af danskere.
Tesfaye har desuden på forholdsvis kort tid bygget en meget stor og veltilrettelagt kampagne op, med masser af frivillige. Og der er nok ikke den gruppe af LO-seniorer eller boligblok på vestegnen, der ikke har haft besøg af Tesfaye. For ikke at tale om de børnefamilier, der har været i Zoologisk Have eller i Det Kongelige Teater med Tesfaye-kampagnen.
Overstående taget i betragtning gætter vi på, at Tesfaye tager stemmer langt ud over Brøndbykredsen og tager det tredje mandat.
// < ![CDATA[
// < ![CDATA[
// < ![CDATA[
// < ![CDATA[
// < ![CDATA[
// < ![CDATA[
// < ![CDATA[
// < ![CDATA[
// < ![CDATA[ (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));
>
Bødskov eller Bruus
Skulle der falde et fjerde kredsmandat eller et tillægsmandat, så står det mellem de to nuværende folketingsmedlemmer Morten Bødskov og Jeppe Bruus, hvor førstnævnte er favorit. Mandatet er interessant, fordi Mogens Lykketoft jo som sagt vil være væk for Christiansborg i et pænt stykke tid og nummer fire derfor vil komme ind som suppleant.
Opgøret mellem de to er samtidig en kamp mellem Bødskovs ultraloyale opbakning til alt hvad regeringen har lavet og en Jeppe Bruus, der har været en åbenmundet kritiker, både internt og eksternt, der blandt andet gik i pressen med et forslag om konkrete dagpengeløfter.
Tidligere justitsminister og nuværende udenrigsordfører Morten Bødskov tog det tredje mandat sidste gang, men de færreste, der har fulgt med i dagspressen, der kan konkludere andet end, at de sidste tre et halvt år ikke har været rigtigt gode for Bødskov. Først var der hele sagen om offentlighedsloven og siden en ikke så pæn exit fra ministeriet efter Christianiasagen med den berømte nødløgn.
Bødskov er derfor gået i klassisk socialdemokratisk kampagnemode. Der bliver sammen med partiforeningsfolkene i Herlev og Rødovre delt roser, balloner og pjecer ud i stor stil. Bødskov har på det seneste valgt meget traditionelle kampagnegimmicks (Se Google-søgning på "Ny trafikmafia") som eksempelvis at etablere en trafikmafia – en tværpolitisk gruppe af politikere, der ønsker flere trafikinvesteringer til vestegnen.
Opslag af Morten Bødskov.
Bødskov forsøger også at komme ud over hjemmebanen i Rødovrekredsen, hvor han får 75 % af sine personlige stemmer. Det gælder især Hvidovrekredsen, hvor den lokale kandidat Kenneth F. Christensen, der ikke er den store stemmesluger, har givet ham fri adgang og tager ham med rundt i kommunen.
Bødskov har desuden "hooket sig op" med en af dette folketingsvalgs store mediepersonligheder, den konservative kandidat Mads Holger, hvor de blandt andet debatterer på ungdomsuddannelse. Det er et lidt spøjst makkerpar, hvor Bødskov, alt efter hvem der spørger, enten fremstår meget, meget seriøs og alvorlig eller meget, meget tør og kedelig.
Morten Bødskov (S) sammen med Mads Holger (K) foran Brøndby Stadion.
Bødskov presses denne gang fra to sider. Dels af førnævnte Mattias Tesfaye og så fra folketingskollegaen Jeppe Bruus, der som den eneste kandidat har en formel aftale om en skyggekandidat, altså en kandidat der ikke fører kampagne, skyggekandidaten er Jesper Hostrup Jensen, der stiller op i Gentoftekredsen.
Det betyder, at Jeppe Bruus i praksis er kandidat i både i Gladsaxekredsen og i Gentoftekredsen. Og selv om Gentoftekredsen alene er helt håbløs for en socialdemokrat - partiet fik 11,9 % af stemmerne ved sidste valg - så burde Jeppe Bruus kunne øge sit ikke imponerende personlige stemmetal i Gentoftekredsen på 21 fra sidst til i hvert fald 500.
Bødskov har dog en pæn buffer af personlige stemmer ned til Jeppe Bruus. Bødskov fik 6000 personlige stemmer og Jeppe Bruus fik kun 2.700,og den margin bør sikre Bødskov en fjerdeplads.
Den sidste kreds i storkredsen er i Lyngbykredsen, hvor den lokale viceborgmester Simon Pihl Sørensen igen er kandidat. Han har overtaget efter Martin Embacher, der ikke fik ret mange stemmer. T o tredjedele af kredsens stemmer gik sidste gang til Mette Frederiksen og Lykketoft. Det forventer vi kommer til at ske igen.
Pio forudser!
Bliver helt sikkert valgt
Mette Frederiksen, Ballerupkredsen
Mogens Lykketoft, Taastrupkredsen
Bliver sandsynligvis valgt
Mattias Tesfaye (ny), Brøndbykredsen
Bliver sandsynligvis ikke valgt
Morten Bødskov, Rødovrekredsen
Jeppe Bruus, Gladsaxekredsen
Bliver helt sikkert ikke valgt
Kenneth F. Christensen, Hvidovrekredsen
Simon Pihl Sørensen, Gladsaxekredsen
Jesper Hostrup Jensen, Gentoftekredsen
(I tilfælde af, at en kandidat har både en Facebook-profil og en Facebook-side er det siden med det højeste antal venner eller synes godt om, der er valgt. Det var kun muligt at se synes godt om-antal på Jesper Hostrups politikerside. Han har muligvis flere venner på den personlige profil.)
Frem mod folketingsvalget valget bringer Netavisen Pio en serie af analyser af hvilke af de socialdemokratiske kandidater, der lige nu står til at blive valgt.
Her er analysen af Fyns Storkreds
Her er analysen af Sydjyllands Storkreds
