Den polske ambassadør Henryka Moscicka-Dendys gav i Pio for nyligt et interview, hvor hun mere eller mindre afviste begrebet social dumping. Den slags kan naturligvis forarge ethvert selvstændigt tænkende væsen i Danmark. Men ikke desto mindre afspejler Dendys’ udtalelse en opfattelse i Visegradlandene, som vi bliver nødt til at tage alvorligt, hvis vi vil gøre noget ved de problemer, der åbner for virksomheders legale eller illegale snigløb på de enkelte medlemslandes normer på arbejdsmarkedet.

Spørgsmålet er derfor, hvordan vi selv kan bidrage til at få en mere solidarisk lovgivning, uden at det bliver et skel mellem blå og rød, og uden at det splitter EU-landene unødigt?

Vi får ikke bedre lovgivning i EU ved at dunke de andre i hovedet, og hvad enten vi selv opfatter det sådan eller ej, så opfattes det ikke alene som protektionisme at bruge ord som social dumping. Det berører også personligt mange mennesker, som føler sig stemplet som andenrangs arbejdere. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi selv kan bidrage til at få en mere solidarisk lovgivning, uden at det bliver et skel mellem blå og rød, og uden at det splitter EU-landene unødigt?

Ny vejpakke skal give fair cabotagekørsel
Det hele begynder med præmissen. Forleden præsenterede jeg nogle forslag lavet af 3F på transportområdet over for Europa-Kommissionen og parlamentets transportudvalg. Forslagene handlede om, hvornår de forskellige regler på arbejdsmarkedet i de enkelte medlemslande skal træde i kraft på transportområdet. Forslagene tager sigte på at etablere et system, som er lettere at gennemføre, administrere og kontrollere end Kommissionens udspil.

Kort fortalt handler Kommissionens vejpakke om hensyn til miljø, sikker vejtransport og sociale vilkår. Forslaget vil ændre på reglerne for cabotagekørsel fra i dag 3 kørsler på 7 dage til ubegrænset kørsel på fem dage. Cabotagekørsel er, når udenlandsk registrerede lastbiler med udenlandske chauffører foretager godskørsel internt i et land, eksempelvis Danmark. Derudover bringer Kommissionen et andet forslag på banen om, hvornår man betragtes som udstationeret og dermed skal efterleve arbejdsmarkedsreglerne i det land, man opholder sig i.

... jeg blev alligevel noget overrasket, da min tjekkiske kollega i den liberale gruppe, som ellers nok kan fremføre neoliberalistiske holdninger, anerkendte 3F-forslaget som et godt forslag

Da min liberale kollega fra Tjekkiet roste 3F’s forslag
3F har så foreslået, at cabotage skal omfattes af udstationeringsreglerne fra dag ét, og at man som chauffør betragtes som udstationeret, hvis man læsser af i et land og efterfølgende kører med andre læs i det pågældende land eller til en anden destination end der, hvor turen begyndte.

Det er i sig selv prisværdigt af 3F at bringe sådan et forslag på banen, som arbejder konstruktivt med alternativer til det bestående. Men jeg blev alligevel noget overrasket, da min tjekkiske kollega i den liberale gruppe, som ellers nok kan fremføre neoliberalistiske holdninger, anerkendte forslaget som et godt forslag. Da jeg spurgte ham til det, forklarede han, at han opfattede forslaget som et forsøg på at skabe fair konkurrence og fair mobilitet for alle.

Lad os støve det gamle ord solidaritet af og give det et nyt liv

Det er da også rigtigt, at 3F i forslaget har gjort sig umage for at beskrive, hvad vi alle burde kunne være enige om at kæmpe for, frem for at beskrive en kamp mod noget, som ikke alle anerkender finder sted. Det er to sider af samme sag, men forhandlingsklimaet bliver noget anderledes, når man formår at udstråle solidaritet med andre end sig selv, og det er præcis det, 3F’s forslag har gjort. Og det er vel dybest set der, hvor det begynder og slutter:

Lad os støve det gamle ord solidaritet af og give det et nyt liv. Det kan åbne for en helt ny bevægelse hen imod noget en ny solidarisk begyndelse for det europæiske samarbejde. Ingen bør være bedre rustet til at tage den udfordring op end den danske fagbevægelse. Lad os i fællesskab fortælle den polske, den bulgarske, den franske, den tyske, den svenske og den danske arbejder, at vi er der, og at det nytter. Og lad os vise arbejdsgiverne i hele Europa, hvilke fordele der er ved et stærkt organiseret arbejdsmarked: Et arbejdsmarked, hvor der er balance mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, er et stabilt arbejdsmarked, som giver et godt investeringsklima og sikkerhed for, at man kan levere på sine ordrer.

Et solidarisk europæisk arbejdsmarked er der, hvor vi med god samvittighed kan sige til hinanden: Du er ikke alene!