Lige nu er Europas stats- og regeringschefer samlet i Bruxelles til forhandlinger om blandt andet EU’s klimamål for 2030. Der er lagt op til, at CO2-udledningerne skal reduceres med 40 procent i forhold til 1990-niveau, andelen af energi, der leveres fra vedvarende kilder som for eksempel vindmøller, skal op på 27 procent af den samlede produktion, og så skal energiforbruget effektiviseres med 30 procent.

Jeppe Kofod håber, at Ministerrådet ikke smider alt overbord, men faktisk forpligter sig til nogle fælles mål i løbet af i dag og i morgen. Men det ser ud sort. Det har selv den danske statsminister måtte erkende i dagens medier, hvor hun siger, at det er meget tvivlsomt, at Ministerrådet når så langt, som man ønsker fra dansk side.

”Det går bare ikke, at hvert land sidder og vogter over deres eget. For eksempel har Frankrig sat en stopper for handel med energi, fordi de ønsker at beskytte deres atomkraft, Polen og Storbritannien stiller sig også på bagbenene. Storbritannien vil kun gå med til reduktion af CO2, og på den måde svækker regeringerne de samlede ambitioner for et grønt Europa,” siger Jeppe Kofod.

Ministerrådet kan ikke lamme Parlamentet fuldstændig
Sammen med resten af den socialdemokratiske S&D-gruppe i Europa-Parlamentet har Jeppe Kofod i forbindelse med kommissionshøringerne kæmpet hårdt for at få sat bæredygtighed på dagsorden - med det resultat, at kommissionsformand Jean-Claude Juncker gav ansvaret for bæredygtighed til sin vicepræsident Frans Timmermans fra Holland.

Ifølge Jeppe Kofod vil Ministerrådets beslutning heller ikke låse parlamentet total fast:

”Uanset hvad Ministerrådet når frem til, så har vi stadig mulighed for yderligere mål i Europa-Parlamentet. For eksempel i forhold til at skabe mere effektivitet i transportsektoren: få biler til at køre længere på literen og flere elbiler på vejene. Men også i forhold til at få udbygget energinetværket i EU.”

Et smartere energinetværk og mere handel
Jeppe Kofods store ønske er især at få nogle mere smarte energinetværk, som for det første gør det langt nemmere at sende energi mellem de europæiske lande, men hvor landene også automatisk kan tappe energi fra, når der er overskud i systemet. Og pengene er der umiddelbart. I hvert fald proklamerede Jean Claude Juncker i sit politiske program, at han ønskede at afsætte 300 milliarder euro til investeringer i blandt andet miljø og bæredygtighed:

”Mit indtryk er, at meget af det, der står i vejen for en grøn omstilling, er myter. For eksempel om at vedvarende energi er dyrere end kulkraft. Det er det ikke. Og så er der desværre også nogle stærke olie-, gas- og kullobbyister, som gør, hvad de kan for at holde fast i det gamle,” siger Jeppe Kofod.

”Hvis du skulle sætte dine egen EU-klimamål for 2030, hvordan ville de så se ud?”

”45 procent på CO2-reduktion. 40 procent på energieffektiviseringer, og vedvarende energi skulle op på minimum 35 procent. Og så er det nødvendigt, at vi får et indre marked for energi, så vi får mere handel. I stedet for at bruge 10 milliarder euro om året på at købe energi fra Rusland og Mellemøsten.”

De endelige 2030-klimamål for EU bliver vedtaget senest i morgen af Ministerrådet.