Annonce

Jobpatrulje går efter unge der serverer alkohol

1. juli er det lovligt for unge ned til 15 år at servere alkohol. Jobpatrulje vil sætte fokus på chikane fra fulde folk.
Jobpatruljen vil i år have særligt fokus på unge, der arbejder med servering af alkohol. 1. juli bliver det nemlig lovligt at beskæftige unge ned til 15 år med servering af alkohol på caféer og restauranter efter en lovændring, som regeringen med Dansk Folkepartis stemmer fik vedtaget i foråret. Tidligere var aldersgrænsen 18 år.

”Vi frygter, at de helt unge ansatte i restaurationsmiljøet kan blive udsat for chikane fra fulde gæster og få ubehagelige oplevelser på jobbet, der kan være svære at håndtere for den enkelte. Derfor er det et helt særligt fokusområde for Jobpatruljen i år - som følge af den lempede lovgivning - og lytte til de unges erfaringer, oplyser Jon Henningsen, der er konsulent i Jobpatruljens sekretariat.

3F: Uansvarligt
Tidligere har Jobpatruljen afsløret, at op mod hver fjerde unge under 18 år ulovligt serverede alkohol efter de gamle regler. Samtidig afsløringerne også, at der har været tilfælde af ubehagelige oplevelser for de unge i den forbindelse.


Kilde: Jobpatruljens rapport 2016

Jon Henningsen forventer dog ikke, at der i løbet af sommerens Jobpatrulje vil tegne sig et fuldstændigt billede af konsekvenserne af den nye lov, der giver arbejdsgiverne mulighed for at lade unge ned til 15 år servere alkohol helt frem til kl. 22.00.

”Der skal en længere tidsperiode til for at kunne drage nogle endelige konklusioner på følgerne. Men de oplysninger, vi finder frem, vil blive sendt til fagforeningerne på området,” fortæller Jon Henningsen til Netavisen Pio.

Fagforbundet 3F har tidligere betegnet loven som "uansvarlig", fordi ungarbejdere med en billig løn kan fortrænge ordinært ansatte, men også fordi de unge risikerer at blive udsat for ubehagelige situationer og seksuel chikane fra berusede kunder.

Besøger tusindvis af unge i job
Startskuddet får årets jobpatrulje lyder 3. juli. Det er 3F og HK der står bag Jobpatruljen, men en række fagforbund som FOA og Dansk Metal støtter. I løbet af juli besøges virksomheder, der typisk beskæftiger ungarbejdere.

Ud over cafeer og restauranter er det blandt andet supermarkeder, kiosker, bagere og tanks-stationer, der bliver besøgt og hvor aktivister fra Jobpatruljen oplyser arbejdsgivere og ansatte om regler samt overenskomsterne på området.

Sidste år var Jobpatruljen i kontakt over 3.100 ungarbejdere. Det største antal tiden Jobpatruljens start i 1979.

FAKTA: Her er det galt
Kun 17,8 procent af fritidsjobberne havde ansættelsesforhold, hvor alle love og regler bliver overholdt, viser årsrapporten for 2016 fra Jobpatruljen. Her er et udpluk af de overtrædelser af reglerne, som Jobpatruljen har kortlagt:

7,6 procent manglede en ansættelseskontrakt

27,5 procent holder ikke de pauser, de skal

27,6 procent løfter eller skubber mere, end de må

37,0 procent mangler instruktion i tunge løft

4,5 procent er kommet til skade

18,7 procent skal selv finde en afløser ved sygdom

51,1 procent får ikke løn ved sygdom

Desuden viser Jobpatruljens årsrapport, at 90 procent af de unge fritidsjobbere er ikke medlem af en fagforening

Læs mere om Jobpatruljen 2017 og se, hvilke regler og overenskomster, der gælder for dit barns job HER

 

 

 

 


Flere artikler om emnet