Det er på tide at skifte spor i den økonomiske politik. Efter mange år med fokus på at øge udbuddet af arbejdskraft, det vil sige at få flere personer til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, er det nu tid til at fokusere på en ny type af reformer, som i højere grad handler om kvalitet frem for kvantitet.

Sådan lød budskabet forleden fra to af arkitekterne bag de seneste ti års mange arbejdsmarkedsreformer, nemlig økonomiprofessorerne Nina Smith og Torben M. Andersen.

De var begge medlemmer af Velfærdskommissionen, som tilbage i 2006 netop anbefalede en række omfattende arbejdsmarkedsreformer med det formål at øge arbejdsudbuddet til en fremtid, hvor der blev flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder.

De seneste ti år har mantraet derfor været, at folk skulle flyttes fra passiv til aktiv forsørgelse gennem arbejdsmarkedsreformer. Det er blandt andet sket gennem højere folkepensions- og efterlønsalder, halvering af dagpengeperioden og opstramning af reglerne for kontanthjælp og førtidspension.

Dertil kommer flere skattereformer med det formål at gøre det mere økonomisk attraktiv at arbejde. Ifølge Finansministeriet vil de seneste års mange reformer betyde, at der i 2020 vil være 150.000 personer flere i arbejde i forhold til en situation, hvor der ikke var gennemført reformer.

De lavthængende frugter er plukket
Men netop fordi mange af forslagene fra Velfærdskommissionen gennemført, er det efterhånden ikke muligt at presse citronen yderligere, lød vurderingen for nylig fra Nina Smith i en kronik i Berlingske:

”De sidste 25 års store og meget succesfulde reformer har i høj grad været rettet mod arbejdsmarkedet og arbejdsstyrken. Mange af reformerne har haft som sigte at reducere ledigheden og øge kvantiteten af arbejdsudbuddet. Her er der ikke mange lavthængende frugter tilbage set med reformbriller.

Man skal naturligvis fortsat arbejde på at forbedre integrationen og få mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse, hvis det giver mening, og det er muligt. Men man må også erkende, at der altid har været og vil være mennesker, som det ikke er muligt at få i arbejde på en meningsfuld måde.”

Heller ikke Torben M. Andersen, der var formand for Velfærdskommissionen, ser det store perspektiv i flere reformer der øger arbejdsudbuddet. Den gruppe af borgere, som trods de seneste års reformer fortsat ikke har udsigt til at komme ind på arbejdsmarkedet, er nemlig meget vanskelig at få ind på arbejdsmarkedet: ”Jo længere væk de er fra arbejdsmarkedet, des sværere er det”, udtalte han forleden til Berlingske.

Venstre: Vi skal fortsætte med at øge arbejdsudbuddet
Regeringen har dog for længst meldt ud, at den vil fortsætte med reformer, der øger arbejdsudbuddet. Af regeringsgrundlaget (side 8) kan man således læse, at ”Regeringen vil fortsætte med at foreslå og gennemføre reformer, som øger arbejdsudbuddet”.

Det skal blandt andet ske gennem den meget omtalte JobReform. Første fase blev gennemført i seneste folketingssamling i form af en genindførelse af de såkaldte fattigdomsydelser såsom integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225-timers regel, for at presse arbejdsløse ud på arbejdsmarkedet. Anden fase kommer til efteråret, hvor regeringen blandt andet har bebudet, at den vil sænke skatten.

Netop kontanthjælpsloftet er måske et godt eksempel på, at Smith og Andersen har en pointe: På trods af, at kontanthjælpsloftet rammer hvad der svarer til 24.000 fuldtidspersoner, så forventer regeringen blot, at den strukturelle beskæftigelse (arbejdsudbuddet) øges med 700 helårspersoner.

Vigtigt med ny generation af reformer
I stedet for det hidtidige fokus på størrelsen af arbejdsudbuddet, efterlyser Nina Smith en ny type af reformer, hvor fokus er på kvalitet frem for kvantitet:

”De næste reformer – man kunne kalde dem for »2. generations reformer« til forskel fra »1. generations reformerne«, som mest vedrørte kvantiteten af arbejdsudbuddet og arbejdsmarkedet – må have fokus på hele styringen og indretningen af den offentlige sektor, kvaliteten af arbejdsudbuddet (dvs. uddannelsessystemet, kvaliteten af uddannelserne og deres relevans for arbejdsmarkedet).”

Nina Smith fremhæver også vigtigheden af at sikre et mere trygt dagpengesystem for iværksættere, at investere i en veludviklet infrastruktur og at gennemføre en pensionsreform, som gør det mere attraktivt selv at spare op til alderdommen.