Annonce

København vil igen bygge små lejligheder

Københavns overborgmester vil med nye regler for boligbyggeri åbne op for, at der bygges mange flere små lejligheder i København
Københavns Kommune vil i de kommende år skrue op for byggeriet af især små og mindre lejligheder.

Det skal ske ved at tillade at op på mod 50 procent af al nybyggeri kommer til at bestå af netop små og mindre lejligheder. Modsat nu, hvor kun op til 25 procent af nybyggeri kan være små og mindre lejligheder på under 95 kvadratmeter.

Det siger Københavns overborgmester Frank Jensen (S) til Netavisen Pio.

Vi skal skrue op for boligbyggeriet, så vi kan holde priserne i ro. Mit ønske er at fremtidssikre København som en by for alle indkomster. Det kræver, at vi holder dampen oppe og bygger 5.000 boliger om året de næste 12 år,” siger Frank Jensen, der henviser til en analyse fra kommunens økonomiforvaltning, der har analyseret behovet for forøgelse af boligmassen i perioden 2019 – 2031.

Frank Jensen understreger, at han foreslår en lempelse af kravene til boligstørrelserne også af hensyn til de mange købere, der bor alene:

”Vi kan se, at vi de næste 12 år får et ekstra stort behov for mindre boliger til byens singler og studerende. Derfor foreslår jeg, at vi lemper kravene til kvadratmeter i nybyggeri.”

Vil holde priserne i ro

Frank Jensen mener, at analysen netop understreger behovet for, at der i de kommende år sættes turbo på opførelse af små og mindre lejligheder:

”Det er de små boliger, som der er kæmpe efterspørgsel på, og derfor viser analysen, at det er ved at bygge flere små boliger (ca. hver anden), at vi kan holde priserne i København i ro. Hvis vi bygger så meget, som jeg foreslår, vil det betyde, at vi bremser boligpriserne i København, så de følger inflationen og resten af landet,” siger Frank Jensen.

Analysen konkluderer, at hvis boligudbuddet udvikler sig fremad, som det har gjort 2010-2017, vil priserne stige mellem 3,5 – 5,4 pct. om året frem mod 2031. Hvis der derimod opføres flere boliger (60.000), heraf flere små boliger (ca. 50 pct. mindre boliger) vil prisstigningen kun blive 0,5 - 1,0 pct. Ideen med planen er, at f.eks. en enlig togfører stadig kan købe en lejlighed i Brønshøj i 2031.  

Behov for flere mindre boliger

Men hvorfor lemper København først reglerne til nybyggeri nu?

”I København følger vi tæt, hvilke boliger københavnerne efterspørger. Derfor har vi også løbende lempet kravet til boligstørrelserne. Senest i 2015, hvor vi åbnede op for flere små boliger. Det betyder, at der allerede med de nuværende regler er muligheder for at bygge småt og sammensætte en boligkarré med både små og mellemstore boliger. Men vores analyser viser, at vi nu har brug for at give plads til endnu flere mindre boliger, og det er jeg parat til,” siger Frank Jensen til Netavisen Pio.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) glæder sig over, at Københavns Kommune bløder op i kravet til lejlighedsstørrelser ved nybyggeri, men ministeren havde gerne set, at man gik endnu videre i København:

”Det eneste sådan en regel gør (95 kvadratmeter-reglen, red.), er at sørge for, at boligerne ikke helt passer til efterspørgslen, der er efter boliger i København,” siger Ole Birk Olesen til Politiken.

Ekspert: En nødvendig opblødning

Hos Boligøkonomisk Videncenter betegner man den københavnske opblødning som ”nødvendig”:

”70 procent af københavnerne er singler, som ikke skal bruge store og dyre lejligheder, og mange af de unge singler bliver i øjeblikket boende hjemme hos forældrene eller deler en lighed,” påpeger videncenter-direktør Curt Liliegreen over for Politiken.

Liliegreen mener også, at bygherrerne gerne vil bygge et miks af forskellige lejligheds-størrelser.

Også Dansk Byggeri modtager meldingerne fra den københavnske overborgmester positivt. Her mener man, at København i øjeblikket er ”underforsynet” med mindre boliger.

Reglerne om boligstørrelser står i kommunens kommuneplan. Kommuneplan 2019 skal behandles politisk af Borgerrepræsentationen i slutningen af 2019, hvor de nye regler om boligstørrelser så ventes at blive endeligt vedtaget.  

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet